Mere end hver tredje unge kvinde mellem 16 og 24 år har et skrantende mentalt helbred, og det er et tal, der er steget støt i mere end 10 år. I 2010 gjaldt det for 16 procent af de unge kvinder.
Det viser tal fra rapporten ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021”, som blev offentliggjort torsdag.
Professor og centerleder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, mener, at tallene kalder på handling.
”Det er helt afgørende, at vi ikke kun reparerer, når unge har fået det skidt. At vi simpelthen også går i gang med at finde ud af, hvordan vi stopper den her udvikling eller i hvert fald bremser den. Vi har brug for at gøre noget ved de strukturer og kulturer, der skaber mistrivsel,” siger hun.
Professor i teologi ved Københavns Universitet, Niels Henrik Gregersen, mener, at løsningerne blandt andet skal findes i nye tilgange på dannelses-institutionerne:
"Jeg mener, at en årsag til mistrivslen er, at den udbredte perfekthedskultur har vendt sig indad og skabt en hyper-følsomhed. Der sker en form for dramatisering af det psykologiske velvære. En løsning er, at man får nogle dannelses-institutioner, der begynder på skoleplan, og hvor man ikke hele tiden spørger børn: 'Hvad synes du?', men hvor man i stedet retter blikket sammen mod noget fælles tredje," siger han.
Sundhedsprofilen er en enorm undersøgelse, udført hver fjerde år for Sundhedsstyrelsen af forskere fra Statens Institut for Folkesundhed. Flere end 180.000 personer har svaret på spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Rapporten fokuserer blandt andet på danskernes rygevaner, alkoholforbrug og overvægt foruden den mentale trivsel. Her gælder den mest markante resultat altså de unge kvinder mellem 16 og 24 år, hvor mere end hver tredje kvinde scorer lavt på den mentale helbredsskala. Tallet for mænd i samme aldersgruppe er 21 procent.
De unge kvinder ligger tilsvarende højt, når der spørges ind til specifikke indikatorer på dårlig trivsel: Mere end halvdelen føler sig stressede – det er en stigning på mere end 20 procentpoint siden 2010 – og hver femte lider af blandt andet ængstelse, uro, nervøsitet, nedtrykthed og angst.
Anne Illemann Christensen er seniorforsker og forskningschef på Syddansk Universitet og blandt hovedforfatterne på undersøgelsen:
”Målingen er foretaget under corona med de restriktioner, epidemien medførte, og som ramte unge hårdt. Det kan have forstærket effekten, men det er desværre ikke et forbehold, der kan forklare hele udviklingen. Det er jo en udvikling, der har været i gang siden første undersøgelse, det er den samme trend, vi bliver ved at se.”
Ifølge professor Mikael Thastum er der en kønnet slagside, når det gælder mentale trivselsproblemer, som kan forklare, at kvinderne slår særligt ud.
”Mental mistrivsel dækker ofte over såkaldt internaliserende symptomer, det vil sige indadvendte sygdomstegn som angst, depression og tristhed. Der har altid været langt flere kvinder end mænd, der har depression og angst, blandt andet fordi nogle mænd vender mistrivsel ud af i stedet. Så det er ikke nyt, at der er den kønsforskel, men stigningen er overraskende.”
Den har ingen entydig forklaring, betoner han. Men blandt forklaringerne er et udtalt præstationskrav blandt andet på ungdomsuddannelserne.
”Adgangskrav til for eksempel universitetet er karakterbaseret og tårnhøje for en del af de fag, som især kvinder søger, for eksempel mit eget, psykologi, hvor snittet er over 12 for at komme ind. Det præger gymnasietiden, hvor karaktererne betyder rigtig meget, og det skaber en meget tydelig konkurrence, som jeg mener er usund,” siger han.
Ét forslag i den boldgade kan være at skabe et uddannelsessystem, der lægger mere vægt på social trivsel end på karakterer.
”Konkret kunne man for eksempel sætte en grænse, hvor et snit på 10 gav adgang til selv på de mest attraktive uddannelser. Så har man vist, at man er egnet, og den sidste del af udvælgelsen kunne foregå ved lodtrækning. Forslaget er ment som et eksempel på at afmontere den konkurrence, der altid handler om, at man skal være meget bedre end alle andre,” siger han.
Også Anne Illemann Christensen lægger vægt på, at konkurrence-samfundet skal bekæmpes med fællesskab.
”SoMe er endnu en komponent i den her præstationskultur. Før konkurrerede man med de kønne piger i klassen, nu er det hele verden. Man ved, at noget af det, der virker, er i højere grad at skabe inkluderende og støttende fællesskaber allerede i daginstitutioner, skoler og fritidsliv. Vi ved, at følelsen af socialt tilhørsforhold god og tilstrækkelig søvn, fysisk aktivitet, en positiv selvopfattelse og tro på egen formåen er noget af det, der fremmer mental sundhed,” siger hun.
Professor i teologi Niels Henrik Gregersen betoner også karakter-ræs og andre ydre "målpres".
"Jeg mener, at denne målekultur vender sig indad i en form for hyperkrav, mange unge stiller til sig selv. Der er en mangel på dét at lade tingene ske. Man kan blive så forhippet på at ville opfylde noget, at man måler sig med et mål, der er svært at leve op til," siger han.
Det skaber igen dét, han kalder en dramatisering af følelseslivet, hvor den enkelte bliver overdrevet opmærksom på eget velvære og præstationer. Derfor kan en løsning være at vende blikket udad:
"Joint attention er et begreb om at se sammen på noget tredje. Det drejer sig om, at barnet lærer at blive et stabilt selv ved en joint attention, hvor børn med deres forældre og andre, lærere for eksempel, ser på den samme verden. Den verden er ikke rosenrød, men solen står jo stadig op hver dag. Det vil sige, at der kan ske en overdyrkelse af selvet, hvis man kun er i den meget individualiserede 'hvad synes du'-tænkning, hvor løsningen kunne være at dyrke det modsatte mere systematisk."