Unge lærer at tvivle på en fremtid i provinsen

Skolesystemet er langt fra altid en medspiller, når det gælder om at få unge fra provinsen til at blive på hjemegnen. Børn og unge lærer nemlig i en ung alder at tvivle på lokale muligheder, lyder konklusionen i nyt forskningsprojekt

"Særligt de almene gymnasier i provinsen orienterer sig mod at få de unge videre i uddannelsessystemet i de større byer. Ofte er det kun dem, man kalder for skoleuegnede, som bliver præsenteret for erhvervsmuligheder i det lokale," lyder det fra professor bag forskningsprojektet. Genrebillede.
"Særligt de almene gymnasier i provinsen orienterer sig mod at få de unge videre i uddannelsessystemet i de større byer. Ofte er det kun dem, man kalder for skoleuegnede, som bliver præsenteret for erhvervsmuligheder i det lokale," lyder det fra professor bag forskningsprojektet. Genrebillede. Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Det gode liv findes på Lolland. Det mener i hvert fald 28-årige Jens Agner, der selv er født og opvokset på øen. Da kammeraterne satte næserne mod storbyerne, så snart studenterhuen var i hus, var han selv fint tilfreds med at blive tilbage og i stedet starte familie og virksomhed i det lokale miljø. Jens Agner er et eksempel på det, som de danske landdistrikters kommuner ønsker sig allermest for deres unge: at de skal se mulighederne ved at bosætte sig på hjemegnen.

Men skolesystemet i provinsen er langt fra den optimale medspiller i kommunernes bestræbelser på at holde fast i de unge. Det er konklusionen af det nye forskningsprojekt ”Opvækst i provinsen”, der netop er udkommet i form af en bog fra Aarhus Universitetsforlag, og som undersøger, hvilke faktorer der ligger til grund for, at nogle unge bliver i lokalområdet, mens mange andre rejser. Helt fra børnehaven frem til slutningen af de lokale ungdomsuddannelser bliver børn og unge nemlig påvirket til at tvivle på deres fremtidsmuligheder på hjemegnen, fortæller professor ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet Eva Gulløv samt seniorforsker ved Københavns Professionsskole John Gulløv, der står bag forskningsprojektet.

”Særligt de almene gymnasier i provinsen orienterer sig mod at få de unge videre i uddannelsessystemet i de større byer. Ofte er det kun dem, man kalder for skoleuegnede, som bliver præsenteret for erhvervsmuligheder i det lokale. Og det forstærker jo fordommen blandt de unge om, at de, der bliver tilbage, er dem, der ikke klarede sig godt. Det bliver en selvforstærkende spiral – for jo flere der flytter, jo sværere bliver det at få de unge tilbage til egnen igen,” siger Eva Gulløv.

Man burde derfor i højere grad inkludere civilsamfundet i det lokale skolesystem for at inspirere børn og unge på landet til at se muligheder i det lokale, mener de to forskere bag projektet. Ofte er det nemlig sådan, at der først bliver sat en indsats i gang for at få de unge til at bosætte sig i området, når de allerede er flyttet væk fra egnen.

”Man bør tænke skolesystemet bredere i forhold til at skabe mere samspil med lokale virksomheder. Og så burde praktikforløb i det lokale liv være for alle, så de, der kommer i den slags forløb, ikke bliver stemplet som nogle, der ikke har andre muligheder. Skolesystemet har på mange måder sat sig på hvilke livsformer, der er prestige i. Men skolen bør ikke kun ses som et sted, hvor børn og unge skal dannes fagligt. Den bør også være en medspiller for lokal udvikling,” mener Eva Gulløv.

At skolerne ofte bliver en udfordring i bestræbelserne på at få unge til at se en fremtid i provinsen, kan Sune Jon Hansen nikke genkendende til. I sin ph.d.–afhandling, der netop handlede om unge fra provinsens uddannelsesstrategier med udgangspunkt i Hirtshals i Nordjylland, har han vist, hvordan unge ofte føler sig splittede mellem de forventninger om uddannelse, der findes i skolesystemet, og så ønsket om at bevare de værdier og den lokale stolthed, der er indlejret i mange af de unge.

”Hvis man zoomer ind på uddannelsessystemet, så ser man, at den vej, der tilrettelægges for de unge, ofte diskvalificerer den lokalknyttede viden, tradition og stolthed, som har værdi for de unge og for familierne i hjemmene. Skolen og institutionerne bliver på den måde en vej væk fra det lokale, fordi de bakker op om den viden og den tilværelse, som de unge må søge væk for at finde,” siger han.

Virkeligheden er dog, at mange af de unge allerede er væk. Landsbyerne i landdistrikterne affolkes fortsat, og det går stærkt, fortæller Sune Jon Hansen. Måske er det blot den naturlige udvikling af et samfund i centraliseringens tid. Og det er der for så vidt intet i vejen med, fortsætter Sune Jon Hansen. For ham er pointen i højere grad, at vi ikke skal accepterer et uddannelsessystem, der ser nogle livsformer som mere værdifulde end andre.

”Man skal være opmærksom på at have en åben diskussion om, at vi med vores nuværende uddannelsespolitik er med til at demontere og afvikle livsformer, som har været en sammenhængskraft i lokalsamfund gennem generationer. Det handler ikke om, at man skal gå hen og blive nostalgisk. Men jeg synes, det er problematisk, at nogle måder at leve og orientere sig i verden på, som har med sted og lokalsamfund at gøre, bliver diskvalificeret via den måde, vores skoler og uddannelser fungerer på. Man kommer til at sanktionere nogle bestemte livsformer, og det er et problem.”

Lemvig Kommune i Nordvestjylland er én af dem, der gennem flere forskellige initiativer forsøger at hive de unge hjem igen, efter at de har forladt kommunen. De seneste år har cirka én procent af kommunens indbyggere årligt søgt ud af kommunen. Det er særligt de unge, der rejser efter uddannelsesmulighederne, og for borgmester Erik Flyvholm (V) lyder det plausibelt, at skolesystemet – også i Lemvig Kommune – er indrettet til at skubbe de unges fremtid mod de større byer. Derfor diskuterer man da også allerede nu i kommunen, hvordan skolesystemet kan spille en større rolle for at inspirere de unge til en lokal fremtid, siger han.

”Det kunne det sagtens være en mulighed, at vi satsede mere på at inkludere erhvervslivet i vores uddannelsessystem. Det er vigtigt for de unge, at have nogle at spejle sig i, og at vi viser dem, at der er en pallette af muligheder i lokalområdet, også selvom man måske vælger akademikervejen.”