Når der skal søges hjælp mod selvmordstanker, er det ikke drengene, der råber højest. Pigerne søger selv hjælpen, og de bliver henvist til den. Ingen af delene er tilfældet med drengene. Det til trods for at unge mænd oftere begår selvmord end unge kvinder.
Det vurderer flere eksperter, og det bekræfter nye tal fra organisationen Livs-linien, der hjælper selvmords-truede.
I 2012 begik 33 unge mænd i alderen 15-24 år selvmord, mens det var tilfældet for 8 unge kvinder.
”Den manglende hjælp ender med at koste drengene livet,” konstaterer bestyrelsesformand for Livslinien Morten Thomsen.
Det samme konstaterer chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen:
”Når unge mænd begår så mange flere selvmord, er det fordi, de ikke bliver opdaget i tide.”
Livslinien oprettede i maj sidste år et chat-forum på internettet tiltænkt unge, ikke mindst henvendt til selvmordstruede drenge. Tanken var, at organisationen kunne få fat i drengene gennem internettet, fordi de ofte sidder ved computeren. Men det har vist sig, at kun 17 procent af de unge mellem 15 og 24 år, som benytter chatten, er drenge.
Livsliniens bestyrelsesformand er skuffet over resultatet.
”Vi havde forventet, at der ville være flere drenge på chatten, fordi det ikke er så frembrusende en måde at tale om problemerne på. Det, tænkte vi, ville passe godt til den målgruppe,” siger Morten Thomsen.
Det er ikke kun Livslinien, der savner henvendelser fra de unge mænd. Flere eksperter, forskere og ansatte fra offentlige tilbud fortæller, at de heller ikke søger hjælp hos dem.
Hos mange af de offentlige tilbud henvises de unge først til hjælp og behandling, når de har forsøgt selvmord. Men det er pigerne, der står for langt størstedelen af de forsøg, som ikke har en dødelig udgang.
Skoler og videregående uddannelser, hvor de unge har deres dagligdag, tilbyder også hjælp i form af psykologer. Carl Åge Okkels, der er psykolog på 10 nordjyske gymnasier, taler med omkring 250 gymnasieelever hvert år. Her tegner samme billede sig: Langt de fleste, der henvender sig, er piger.
”Pigerne henvender sig ofte selv for at søge hjælp. De få drenge, jeg hjælper, bliver henvist til mig. Drengene har ikke selv taget initiativ til hjælpen,” forklarer Carl Åge Okkels.
Selvom få bliver henvist til gymnasiepsykologen, er omgivelserne for dårlige til at registrere, når unge mænd har problemer. Det mener Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet:
”Folk, der har med de unge mænd at gøre, opfatter ikke, at de har det svært. Sådan er det helt generelt i vores samfund. Ingen ser det.”
Det er da også vanskeligt at få øje på de drenge, der har det svært og har selvmordstanker, tilføjer psykolog og tidligere centerleder på Center for Selvmordsforebyggelse i Aarhus, Bente Hjorth Madsen.
”For at finde dem, der har det vanskeligt, er omgivelserne nødt til at stille spørgsmål. Især hvis der er tale om en markant ændring i adfærd og følelsesmæssige udbrud. Der er ofte signaler fra drengene om, at livet er tungt, men det er ofte udtrykt så svagt, at det kan være svært at fange, hvor galt det står til,” siger hun.