Unge med handicap havner i ældreboliger

Omkring tusinde yngre handicappede under 40 år bor i dag i boliger, der er beregnet til ældre. Det er ikke ulovligt, men et etisk problem, at unge skal bo dør om dør med ældre svagelige mennesker og ikke sikres retten til et ungdomsliv, mener formanden for Hjerneskadeforeningen

Tal fra Danmarks Statistik, der er indsamlet af Ulykkespatientforeningen, viser, at 1037 yngre mennesker under 40 år i 2018 boede på plejehjem eller i ældreboliger. Heraf var de 400 under 30 år.
Tal fra Danmarks Statistik, der er indsamlet af Ulykkespatientforeningen, viser, at 1037 yngre mennesker under 40 år i 2018 boede på plejehjem eller i ældreboliger. Heraf var de 400 under 30 år. Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

Da den 27-årige Jonas Bruhn for tre et halvt år siden blev kørestolsbruger efter en rygmarvsskade, blev han anvist en handicapvenlig ældre- bolig i Roskilde Kommune. Han var glad for lejlighedens indretning og kommunens hjælp. Men den ensomhed, han oplevede efter skaden, blev forstærket af, at han skulle bo i et miljø, hvor han var omgivet af svagelige, ældre mennesker.

Jonas Bruhns eksempel er ikke enestående.

Tal fra Danmarks Statistik, der er indsamlet af Ulykkespatientforeningen, viser, at 1037 yngre mennesker under 40 år i 2018 boede på plejehjem eller i ældreboliger. Heraf var de 400 under 30 år. Hovedparten boede i såkaldte almene ældreboliger, mens 72 boede på plejehjem eller i plejehjemslignende boliger.

Formand for Ulykkespatientforeningen Janus Tarp finder det forkert, at unge mennesker med handicap bliver placeret i boliger, der typisk er beregnet til ældre.

”Vi har talt om problematikken i 20 år. Det er et problem, at unge med handicap skal bo isoleret og uden kontakt til andre unge. Vi kunne godt gøre mere ud af at opføre små klynger af boliger for unge med handicap i for eksempel miljøer med andre unge eller i almindelige almennyttige boliger,” siger Janus Tarp.

I Hjerneskadeforeningen oplyser direktør Morten Lorenzen, at foreningen hvert år får omkring 30 henvendelser fra pårørende til unge, der er blevet placeret i en ældre- bolig eller på plejehjem.

Så sent som i forrige uge blev foreningen kontaktet af pårørende til en ung kvinde, der var blevet hjerneskadet på grund af en trafikulykke og nu skulle bo på et plejehjem.

”I de værste tilfælde sidder et ungt menneske sammen med en 80-årig med demens. Det styrker ikke de unges fremtidsudsigter, at de ikke har andre unge at spejle sig i. Der er intet ulovligt i det, kommunerne gør. Men rent etisk mener vi, at samfundet har en forpligtelse til at sikre, at unge med handicap får mulighed for at leve et ungdomsliv. Flere overlever trafikulykker, og samfundet er blevet meget dygtigere til at rehabilitere mennesker med hjerneskader. Men vi skal også tænke på, at der er kvalitet i livet efter sygdom og ulykke,” siger Morten Lorenzen.

Formanden for foreningen for mennesker med udviklingshæmning, Lev, Anni Sørensen, fortæller også, at organisationen jævnligt bliver præsenteret for problemet af forældre til udviklingshæmmede.

”Ofte får vi kontaktet kommunen, der så ændrer beslutningen. Men vi hører ikke fra dem, som står uden stærke pårørende. Det er ikke på nogen måde værdigt, at unge skal bo sammen med ofte svækkede ældre,” siger Anni Sørensen.

Formand for Det Centrale Handicapråd Liselotte Hyveled mener heller ikke, det giver mening, at unge med handicap skal bo sammen med svagelige ældre.

”Det er ikke den bedste løsning og et problem, der er blevet diskuteret i mange år,” siger Liselotte Hyveled.

Hun betegner det som et skridt i den rigtige retning, at Folketinget i løbet af foråret vedtager en lov, der betyder, at kommunerne kan lave særlige botilbud til unge under 35 år med handicap.

I Jonas Bruhns tidligere hjemkommune, Roskilde, forklarer socialchef Joy Torpdahl, at handicapvenlige boliger i almene boligområder typisk ikke egner sig til personer med omfattende funktionsnedsættelse.

Derfor vil kommunen som oftest tildele borgere i den situation en særlig handicapbolig eller en ældrehandicapbolig.

”Er man godkendt til en egentlig handicapbolig, så vil der dog typisk være flere unge end i en ældrebolig. Er man godkendt til en ældrehandicapbolig, så vil der være flere ældre. Socialt samvær har stor værdi, og hvis det viser sig, at unge mistrives i nærmiljøet, så kan de altid henvende sig til kommunen for at få et andet tilbud,” siger Joy Torpdahl.

Handicap-ordfører for Dansk Folkeparti Karina Adsbøl finder det ærgerligt, at unge placeres i ældreboliger.

”Kommunerne må tænke på borgernes behov, og de kan for eksempel oprette fælleskommunale bofællesskaber for unge med handicap,” siger Karina Adsbøl.

Kommunernes Landsforening (KL) oplyser, at organisationen ikke har hørt om unge, der placeres i ældreboliger mod deres ønske.

Ifølge KL er det altid muligt at gå i dialog med kommunen om at finde en ny bolig på grund af ordningen om frit valg.