Når Kulturmødet på Mors begynder 25. august, er ét af de fem temaspor "Næste generation".
"Børn og unge er det brændstof, vi skal leve af i fremtiden," lyder det på Kulturmødets hjemmeside. Til et andet folkeligt møde denne sommer var ungdommen også omdrejningspunkt: Folkemødet gjorde i 2022 ekstra meget for at tiltrække ungdommen med en særlig ungdomslejr, i de fleste telte kunne man høre i hvert fald én debat omhandlende "de unge", og de politiske taler, der blev holdt under mødet, var fulde af løfter om at tage ungdommens trivsel og dannelse mere seriøst.
"Når der er enormt meget 'hype' om de unge lige nu tror jeg det skyldes to ting," siger Noemi Katznelson, der er professor og centerleder ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.
"Dels er det fordi, der er mangel på dem. Det er noget, der er konjunkturbestemt, og også tidligere har man set perioder, hvor unge har fyldt mere i mediebilledet og politisk, fordi der er mangel på dem på arbejdsmarkedet," siger hun.
Samtidig har undersøgelser vist, at unge i alle samfundslag og dele af landet i stigende grad mistrives, og det er en anden faktor, der gør, at spotlyset i disse år er kraftigt rettet mod de unge, vurderer Noemi Kaztnelson.
"Trivselssituationen kalder på en politisk reaktion, og det kommer til at blive ét af de helt store temaer ved folketingsvalget, når det kommer. Hvilket er ret vildt, set i forhold til den måde, vi tidligere har talt om de unge på. Har man talt om unge, har det kun været med fokus på de problematiske unge: unge som ballademagere, unge i bander og ghettoer," siger hun.
Tager man en tur op i den historiske helikopter, er det værd at tage et nærmere kig på efterkrigstiden i 1940'erne og 1950'erne, som er den periode, hvor "ungdommen" eller "de unge" opstod som selvstændig befolkningskategori, tilføjer Noemi Katznelson:
"Ungdommen er en historisk opstået kategori, den kommer i høj grad i efterkrigsårene som en aldersfase, der får selvstændig betydning og fokus. Det har der været et forskningsmæssigt efterslæb på også, i forhold til, hvor meget, der er blevet forsket i barndom og børn. Men ungdommen har også, med årene, ædt sig ind på barndommen, forstået sådan, at den sætter tidligere og tidligere ind. Vi nærmere os nu det punkt, hvor man, når man begynder i 1. klasse 'hænger ud' med sine venner, mere end man leger med dem."
Også historiker og museumsformidler Camilla Kølbæk Zaulich hæfter sig ved, at der er meget fokus på unge - for eksempel, når vi taler om klima.
"Vi taler rigtig meget om de unge i dag, og om, at de skulle være særligt aktivistiske eller bevidste. Men det er nok også sådan, at de unge er fremtiden, så nogle af de bekymringer, vi alle sammen går og har projiceres over på de unge," siger Camilla Kølbæk Zaulich, der er historiker og museumsformidler.
Hun har specialiseret sig i 1950'ernes syn på de unge, og ser mange lighedspunkter mellem det syn, der i 1950'erne var på ungdommen og nutidens. I 1957 fandt en stor "ungdomsdebat" sted i flere større danske aviser, hvor forskellige meningsdannere, forfattere og intellektuelle vekslede mellem at være stærkt bekymrede for ungdommen og fortrøstningsfulde.
Det er noget af det samme, man ser i debatten om de unge i dag, siger hun. Der er i det hele taget flere lighedspunkter mellem 1950'erne og nu, set fra de unges synspunkt:
"Det er en utryg verden, de lever i. I 1950'erne var det den kolde krig, og i dag er der lignende spændinger."
"I dag er frygten for krig på dansk jord nok mere latent end reel, men de unge oplever også en utryghed for verdens tilstand. Det interessante er, at mens 1950'ernes unge var meget individualistiske og kun turde skrive et læserbrev på vegne af sig selv, så tør nutidens ungdom godt gå ind i en politisk og aktivistisk kamp for i fællesskab at ændre tingene. Der havde 1950'ernes unge en helt naturlig skepsis omkring det at ville ændre noget i flok - som selvfølgelig giver god mening set i historisk kontekst," tilføjer Camilla Kølbæk Zaulich.
Magasinet "Vi Unge" udkom første gang i 1958 under navnet "Filmjournalen". Nuværende chefredaktør Nikita Hoffmann Andersen, oplever også, at de unge som befolkningsgruppe er stærkt i fokus.
"Jeg tror, det er fordi, der sker rigtig meget i verden lige nu. Det er en opbrudstid, hvor normerne omdefineres, og de unge er bedst til at omstille sig. De er mere åbne og nysgerrige og de har ikke de samme baggage med sig, når de møde verden, som de ældre har. Det betyder også, at de ikke har så mange fordomme," siger hun.
"Det gør dem til firstmovers på feminisme og på bæredygtighed. Men jeg tror også, de er en generation, der vil høres mere end tidligere generationer. Da jeg selv var teenager i 00'erne var det politiske slet ikke inde på vores radar på samme måde. Men i dag kan man være aktivistisk bare i det, man tager telefonen frem. Har du skrevet she/her øverst i din profil på sociale medier, har du allerede taget stilling til noget," siger Nikita Hoffmann Andersen med henvisning til den stadig mere udbredte praksis med at beskrive, hvilke kønspronomer, man ønsker at bruge.