Et liv helt alene i en lejlighed på flugt fra familien. Navnet er ændret, og frygten for at blive opsøgt af slægtninge nager. Sådan er situationen for unge kvinder, der bryder med deres forældre på grund af trusler om tvangsægteskab eller vold. Opgøret har voldsomme konsekvenser og medfører ofte social isolation og ensomhed.
Det fortæller fagfolk, som arbejder med de unge piger. De efterlyser mere støtte til kvinderne efter at de har forladt krisecentret:
"For den unge kan bruddet med familien betyde, at de bliver udstødt og må leve et liv på flugt. I modsætning til danske unge er de opdraget med et kollektivistisk livssyn, hvor familien betyder alt, og det gør bruddet ekstra svært. For nogle bliver livet rigtig ensomt, når de ikke længere har kontakt til familien og deres gamle netværk. De kommer til at leve med et stort savn," siger projekt- koordinator i Landorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Christina Christensen.
Hun mener, at systemet kan blive meget bedre til at hjælpe de unge kvinder efter et brud med familien.
"På det økonomiske område, men også på det sociale område er der brug for mere støtte, så de unge ikke kommer til at stå alene tilbage," siger Christina Christensen og nævner kontaktfamilier som en mulighed.
Der er ikke tal på, hvor mange unge med etnisk minoritetsbaggrund, der bryder med familien på grund af æresrelaterede konflikter. LOKK fik sidste år 833 henvendelser, som både dækker over alvorlige familiekonflikter og mere almindelige hverdagsproblemer.
Ungdommens Røde Kors begyndte for tre år siden en mentorordning for unge kvinder, der har forladt et krisecenter. På nuværende tidspunkt er omkring 20 kvinder tilknyttet ordningen:
"De unge kvinder står i en situation, hvor de skal starte helt forfra. Det er et kæmpe tab at have fravalgt sin familie, når man er opvokset i en kultur, hvor familien betyder meget, og i sidste ende vælger nogle at vende tilbage til forældrene, fordi savnet er for stort," fortæller national konsulent ved Ungdommens Røde Kors Sophie Bjerre- gaard.
Professor Garbi Schmidt fra Roskilde Universitet forsker i etniske minoriteter, og hun fremhæver, at den sociale indsats har fokuseret for lidt på de sociale konsekvenser af bruddet med nære slægtninge:
"Der har været en tendens til at sige, at når vi giver kvinderne frihed, så skal det nok gå. Men det er en sandhed med modifikationer, for det er nogle kvinder, der i mange tilfælde er ufatteligt sårbare, og de er nødt til at få hjælp med rehabilitering efter krisecentret," siger Garbi Schmidt.