Prøv avisen

Unge plejer flere fællesskaber via sociale medier

De nye digitale teknologier gør det muligt for de unge at jonglere med mange fællesskaber på én gang, så både venskaber fra folkeskolen og håndboldholdet, nabolaget og studiemiljøet kan plejes. Arkivfoto. Foto: Daniel Hjorth

De digitale teknologier præger unges syn på fællesskaber

Hvad gør det ved unges fællesskaber, når sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat bliver en central del af kontakten til vennerne? Spørgsmål som dette stiller mange forældre sig selv i disse år, hvor smartphones er blevet allemandseje, og hvor samtaler ikke kun er noget, man har ansigt til ansigt.

Men faktisk ligner unges fællesskaber deres forældres. Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport, som center for ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har lavet for Dansk Ungdoms Fællesråd. Forskerne Maria Bruselius-Jensen og Niels Ulrik Sørensen har interviewet 12 unge i alderen 15-30 år fra Hillerød Kommune for at blive klogere på, hvilke fællesskaber unge i dag finder betydningsfulde.

Og som tidligere findes de vigtigste fællesskaber i familien, i skolen og i foreningslivet.

”Det nye er, hvordan unge værdisætter og vedligeholder deres fællesskaber,” siger lektor Maria Bruselius-Jensen.

De nye digitale teknologier gør det nemlig muligt for de unge at jonglere med mange fællesskaber på én gang, så både venskaber fra folkeskolen og håndboldholdet, nabolaget og studiemiljøet kan plejes. Fællesskaberne opfattes af de unge samtidig som noget, de selv er ansvarlige for. Derfor opleves venskaberne som en skrøbelig og følsom størrelse, uddyber hun:

”Det er tydeligt at se, at det betragtes som ensomt ikke at være med i mange fællesskaber. Derfor oplevede vi også, at de unge nærmest undskyldte sig i interview-situationen, hvis de ikke syntes, de havde mange venner.”

Men forpligtelsen til at vedligeholde venskaber er ikke noget nyt. Det forklarer Kirsten Drotner, som er professor i medievidenskab på Syddansk Universitet.

”Det er et grundlæggende behov i teenageårene hele tiden af afstemme sin identitet i forhold til andre, og da jeg lavede undersøgelser om emnet for 20 år siden, brugte de unge i stedet telefonen. Det nye er, at behovet er blevet meget tydeligt på grund af de sociale medier, og at aktiviteten måske er blevet intensiveret,” siger medieforskeren.

Men hvad er konsekvensen, når de unge oplever at være forpligtede til at vedligeholde deres mange venskaber digitalt? Spørger man Søren Schultz Hansen, der forsker i og rådgiver om de såkaldt ”digitalt indfødte”, trives de unges sociale liv, mens udviklingen af den enkelte unge sættes under pres.

”Den digitale verdens dynamik kræver, at man bekræfter sine venner hele tiden. Vi har faktisk at gøre med en generation af mennesker, som på grund af de digitale teknologier aldrig har prøvet at være alene.”