Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Unge politikere går direkte efter at komme til tops

Helle Thorning-Schmidt (S) begyndte sin politiske karriere som aktiv i et elevråd. Her sidder hun ved siden af den ifølge iagttagere oplagte fremtidige arvtager, formanden for de danske elever, 16-årige Vera Rosenbeck. – Foto: Keld Navntoft.

Den tid er forbi, hvor politiske poster gives for lang og tro tjeneste. Når unge i dag bliver politisk aktive, engagerer de sig dybt og søger lige mod topposterne, men rekrutteringen bliver stadig mere skæv, viser undersøgelse

Vera Rosenbeck fra Trekronerskolen i Roskilde har de seneste uger optrådt adskillige gange i medierne for at forsvare elevernes synspunkt i debatten om folkeskolen.

Den 16-årige formand for organisationen Danske Skoleelever har i den grad formået at brænde igennem i tv-dueller mod fuldvoksne folketingspolitikere med sine velformulerede budskaber. Hun anses allerede for en oplagt kandidat til en betydningsfuld post i et af landets partiers ungdomsafdelinger og til inden for en årrække at pryde en valgplakat.

LÆS OGSÅ: Voksne undervurderer børns interesse for nyheder

Mange nævner hende ligefrem som en oplagt statsministerkandidat, men selv er hun mere beskeden.

De seneste år har været meget lærerige og en unik mulighed for at tale en virkelighedsnær sag, som ikke handler om ideologi og stemmetal, men om at gøre hverdagen bedre for danske børn upåagtet alle mulige aktørers interesser. Jeg vil gerne fortsætte med at gøre en forskel, det er bare svært at se mig selv i en partipolitisk kontekst, siger hun.

Vera Rosenbeck personificerer den politisk engagerede ungdom anno 2013; en generation, som har selvtilliden og talegaverne i orden. En generation, som brænder for sagen og gerne investerer mange timer i det politiske arbejde. Men også en generation, som forskere gerne vil gøre sig endnu klogere på.

I dag holder Center for Ungdomsforskning og Dansk Ungdoms Fællesråd en konference på DPU Aarhus Universitet, hvor eksperter og ungdomspolitikere drøfter, hvem næste generation af politikere er, og hvordan de vil forandre demokratiet i Danmark.

Nogle unge ser ud til virkelig at kunne begå sig i den politiske verden. Det er også en udvikling, man ser i erhvervslivet, hvor visse unge hurtigere end tidligere mestrer at aflæse koder og hurtigere kommer igennem uddannelsessystemet. Nogle springer uddannelsen over, fordi de allerede har kompetencerne og kender de voksnes koder, siger ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning.

Han taler om en generation, som forventer at være med, hvor beslutningerne træffes, fra dag ét, men samtidig overvejer mange andre karrieremuligheder end den politiske. Og det er en generation, som næsten alle kommer fra højtuddannede familier, og som selv har sat kursen mod en studentereksamen og videre studier på et universitet.

Karina Kosiara-Pedersen, lek-tor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, deltager i konferencen og har i en undersøgelse kortlagt, hvem de politiske partiers medlemmer under 30 år er, og på hvilke punkter de adskiller sig fra de ældre partimedlemmer.

Topposter gives ikke længere for lang og tro tjeneste. Det er muligt at komme frem i forreste række på meget kort tid, hvis man har de rette kompetencer, alliancer og netværk. Partierne ved godt, at de har svært ved at rekruttere særlig mange unge, men at det er de unge, som har tid og lyst til virkelig at gøre en indsats, når der er valg. Samtidig er det tydeligt, at de unge på mange politikområder har en ideologisk klarere profil, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun peger på, at de unge politikere i gennemsnit bruger otte timer om måneden på partiarbejdet, og at hvert 10. unge partimedlem går direkte efter selv at være på plakaten. Spørgsmålet er så, om de nogensinde får gjort deres uddannelser færdige, eftersom stadig flere unge politikere ikke så sjældent er nået helt til tops politik, inden de kommer så langt.

Udviklingen fører samtidig til, at rekrutteringen til Folketinget vil blive stadig mere skæv. Det er de veluddannedes værdisæt, som dominerer hos de unge politikere.

Det er da også 60 procent af dem, der har taget en studentereksamen mod kun 40 procent af de ældre og et meget stort antal har studeret på Karina Kosiara-Pedersens institut eller en af de beslægtede universitetsuddannelser.

Hun nævner konkret, at i politiske spørgsmål som om den offentlige sektor skal være større eller mindre, og om man over for kriminelle skal satse mest på forebyggelse eller straf er de unge socialdemokrater klassisk røde og unge borgerlige klassisk blå, mens de voksnes position ofte er mere mudret.

Til gengæld er unge SFere og Enhedsliste-medlemmer mere miljøpolitisk midtsøgende end deres ældre og grønnere partifæller. I forhold til, om Danmark skal være villig til at tage imod flygtninge, er unge fra alle andre partier end Dansk Folkeparti mindre restriktive end de ældre.

Ifølge både Karia Kosiara-Pedersen og Niels Ulrik Sørensen er der risiko for, at vi får en øget polarisering af samfundet, så store grupper af faglærte og ufaglærte unge kommer endnu mindre til orde i fremtiden, end de gør nu. Der sker en stigende professionalisering af unge politikere, og man taler i dag om en djøficering, hvor unge statskundskabere springer ud som politikere uden at have prøvet kræfter med virkeligheden.

Denne tendens kan udgøre et demokratisk problem, fordi det kan være svært at identificere koblingen til partipolitik bredt blandt unge. Der er et generelt problem med at finde ud af, hvis interesser partierne repræsenterer i dag, særligt blandt unge, siger Niels Ulrik Sørensen

I dag kan man for eksempel ikke som tidligere identificere en arbejderklasse, og det giver ingen mening med et parti, der taler til denne gruppe. Det er sværere for unge at pege på et politisk tilhørsforhold, men de støtter alligevel partier med en traditionel historisk bagage. Hvad det skyldes, vil vi gerne undersøge, siger Niels Ulrik Sørensen.