Psykisk syge under 25 år, der lever af nedsat kontanthjælp, må kæmpe så hårdt for at overleve økonomisk, at det ofte gør dem mere syge.
De må begå kriminalitet, stifte gæld, de opgiver deres lejlighed og bliver hjemløse eller lever på en måde, der er sundhedsfarlig og som forværrer deres sygdom for eksempel ved at prostituere sig eller leve af billig, underlødig mad.
Det er den erfaring, som Merete Nordentoft har gjort. Hun er overlæge i Projekt Opus, som er et ambulant behandlingstilbud til psykisk syge unge i København og Århus, og hun er oprørt over, hvor hårdt den nedsatte kontanthjælp rammer psykisk syge.
– Man kan ikke presse psykisk syge til at komme tilbage i uddannelse eller arbejde. Det er meningsløst at bruge økonomiske incitamenter, som det er tilfældet med den nedsatte ydelse til unge under 25 år. At leve med et stort økonomisk pres medfører blot, at de unge stresses, siger hun.
I dag har hun sammen med repræsentanter fra Dansk Socialrådgiverforening, Landsforeningen af Psykiatribrugere, SIND, Bedre Psykiatri og DE9 fået foretræde for Folketinget Arbejdsmarkedsudvalg for at forklare, hvordan den nedsatte kontanthjælp virker.
Ved en opgørelse 29. september 2005 var der i Opus i København og Århus 258 patienter i behandling. Ud af disse var 108 under 25 år, hvoraf 73 levede af kontanthjælp. Når huslejen er betalt, er der som regel mindre end 2000 kroner tilbage om måneden til at dække mad, transport, tøj med videre.
Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager 5638 kroner om måneden før skat. Efter seks måneder nedsættes beløbet til 4724 kroner. Efter skat er der cirka 3800 kroner tilbage.
Gruppen, som skal mødes med Arbejdsmarkedsudvalget foreslår, at psykisk syge unge under 25 år på kontanthjælp får samme takst som dem, der er over 25 år. Det vil sige cirka 3000 kroner mere om måneden. Men formanden for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, Erling Bonnesen (V), er ikke overbevist om, at det er den rigtige løsning.
– Hvis man er så syg, at man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, så er det spørgsmålet, om man overhovedet skal være på kontanthjælp, eller om man for eksempel skulle på førtidspension. Det er overordentlig vigtigt, at der er bliver gjort en målrettet indsats for den enkelte person, der har personlige problemer af den art, og det er kommunens ansvar, at de får den rigtige behandling, siger han /ritzau/