Da en 28-årig somalier bevæbnet med en økse trængte ind i tegner Kurt Westergaards hjem om aftenen den 1. januar, kaldte Politiets Efterretningstjeneste det "terror-relateret" og oplyste samtidig, at somalieren har "tætte forbindelser til den somaliske terrororganisation al-Shabaab samt al-Qaeda ledere i Østafrika".
Dermed er det anden – måske endda tredje – gang inden for kort tid, at en dansk-somalier bliver sat i forbindelse med terror.
I slutningen af november i fjor var det således en 24-årig dansk-somalier, der udløste en selvmordsbombe og dræbte 24 mennesker på et hotel i Somalias hovedstad, Mogadishu. Det bekræftede Somalias informationsminister, Dahir Gelle, efterfølgende over for nyhedsbureauet AP.
Desuden har den 28-årige mand, der nu er sigtet for mordforsøget på Kurt Westergaard, ifølge Politiken i sommer været fængslet i Kenya mistænkt for forbindelse til terroraktiviteter. Den danske ambassade i Kenya har dog oplyst til TV 2 News, at manden alene blev tilbageholdt, fordi hans indrejsepapirer ikke var i orden.
Uanset om der er tale om to eller tre sager, er det et faktum, at radikalisering herhjemme er særligt udbredt blandt somaliere. Det oplyser Shahamak Rezaei, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet (RUC), på baggrund af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som han og Marco Goli, lektor ved Den Sociale Højskole i København, står bag.
Over 1100 personer i alderen 15-30 år og fra 12 forskellige lande har medvirket i undersøgelsen.
– Den viser, at der en klar overrepræsentation af radikale unge med somalisk baggrund. Men det betyder altså langt fra, at man kan se på hele gruppen af somaliere i Danmark som radikaliseret, understreger Shahamak Rezaei, som endnu ikke vil oplyse mere om undersøgelsens resultater.
Den somaliske overrepræsentation overrasker ikke antropolog Annette Haaber Ihle, som har forsket i udbredelsen af islamiske bevægelser i Afrika samt i islamiske skoler i Danmark.
– Det undrer mig ikke, for somaliske unge føler sig og er faktuelt ude på sidelinjen i det danske samfund, siger hun.
Annette Haaber Ihle påpeger, at somalierne for eksempel er den etniske gruppe i Danmark, som i ringest grad er tilknyttet arbejdsmarkedet og er fattigst.
– Mange af somalierne er ellers ganske veluddannede. Derfor er de også meget frustrerede over, at de ikke kan få et job. Det passer også dårligt med, at de ofte har både høje ambitioner og et højt selvværd, forklarer hun.
En anden forklaring på, at somaliere i særlig grad radikaliseres, skal ifølge Annette Haaber Ihle findes i deres religiøsitet.
Hvor somaliere traditionelt har bekendt sig til sufismen, der bygger på et individuelt og rituelt betinget forhold til Gud, så har islamismen, som mere bygger på den oprindelige tekst og dermed skrotter ritualerne, vundet frem i Somalia.
– Især mange unge muslimer ser islamismen som den mest moderne form. Hvis ikke man forstår det, så forstår man heller ikke, at så mange vender sig hen mod islamismen og fundamentalismen, siger Annette Haaber Ihle og tilføjer, at de islamistiske og fundamentalistiske fællesskaber også giver de unge den anerkendelse, som de savner i det danske samfund.
Nauja Kleist, ph.d. i sociologi og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), har også forsket i de somaliske miljøer i Danmark. Hun peger også på oplevelsen af manglende anerkendelse som en mulig forklaring på somaliernes overrepræsentation blandt de radikaliserede herhjemme.
– I dele af det somaliske miljø i Danmark er der en opfattelse af ikke at være accepteret og anerkendt af det danske samfund. Netop det kan være et aspekt i en radikaliseringsproces, påpeger hun.