Prøv avisen

Unge svigter foreningslivet

Ifølge en undersøgelse fra Region Syddanmark er 44 procent af unge mænd i alderen 18-29 slet ikke foreningsaktive. Arkivfoto fra Ballerup-Skovlunde fodboldklub. Foto: Simon Skipper

Ifølge tal fra Region Syddanmark angiver næsten halvdelen af regionens unge mænd, at de slet ikke er foreningsaktive. Ifølge professor er foreningslivet nødt til at tilpasse sig tidens forandringer for demokratiets skyld

Et af grundelementerne i den danske nationale selvforståelse er fortællingen om Forenings-Danmark, hvor høj og lav mødes af egen fri vilje om en fælles sag eller interesse og derved udvikler et stærkt, tillidspræget civilsamfund.

Men måske er den danske foreningsaktivitet ved at aftage. I hvert fald viser tal fra Region Syddanmarks borgerpanel, at hele 44 procent af mændene i alderen 18-29 år oplyser, at de slet ikke er medlem af en forening. For kvinderne i samme aldersgruppe er andelen af ikke-foreningsaktive noget mindre, 31 procent.

Ifølge Thomas P. Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet, afspejler tallene næppe et særligt syddansk fænomen, idet samme tendens viser sig i en omfattende undersøgelse af danskernes frivillige arbejde, han selv har været med til at gennemføre i 2004 og 2012. Også her er der en klar tilbagegang i de under 30-åriges aktivitet, som opvejes af, at de ældre er blevet mere aktive. Mest aktive i frivilligt arbejde er dog gruppen af 35-55-årige.

”Baggrunden for det faldende engagement er, at organisationerne har svært ved at tilpasse sig de nye strømninger. De yngre generationer vil gerne engagere sig, men kun mere projektorienteret i en afgrænset periode. De går ikke så meget op i bestyrelsesarbejde og procedure. Derfor ser jeg det her som et wake up-call til foreningerne om, at de er nødt til at være lydhøre over for unges måde at arbejde på,” siger Thomas P. Boje.

Der er ikke totalt lighedstegn mellem foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde, men det meste frivillige arbejde udføres gennem medlemskab af en forening, så der er et stort sammenfald. Men Thomas P. Boje peger på, at hvor 79 procent af det frivillige arbejde i 2004 var foreningsorganiseret, faldt andelen til 70 procent i 2012, og det er i høj grad de unge, der går uden om foreningerne.

Et væsentligt aspekt er, at kommuner i dag hverver frivillige som for eksempel besøgsvenner for ældre, og flere steder sker dette, uden at en forening som Røde Kors bliver involveret.

”Hvis de unge engagerer sig direkte via kommunale frivilligcentre, står vi med det problem, at Forenings-Danmark mister nogle potentielle organisatorer, fordi de ikke kommer ind og lærer om den demokratiske proces i en forening,” siger Thomas P. Boje.

Region Syddanmarks borgerpanel er et fast panel bestående af mere end 1000 repræsentativt udvalgte borgere i regionen, som løbende svarer på spørgsmål til brug for regionens analyser af ”det gode liv”. Analysen af foreningsaktivitet er baseret på 1023 svar.

Ud over den forholdsvis svage repræsentation af unge tegner analysen et billede af, at forholdsvis højt lønnede og højt uddannede er relativt mere foreningsaktive.

Den mest populære foreningskategori er sport og fritid. Det vil sige aktiviteter som fodbold, gymnastik eller spejder. 40 procent af borgerne er aktive på dette område.

Næsten lige så mange, 37 procent, er medlemmer af en fagforening, en politisk forening, en miljøorganisation eller en interesseorganisation som Ældre Sagen. Hver femte er medlem af en sygdoms- eller handicaprelateret forening, mens kulturelle foreninger samt internationalt orienterede foreninger som Røde Kors eller Amnesty International bakkes op af henholdsvis 18 og 14 procent af den voksne befolkning.Ifølge Bjarne Ibsen, professor ved Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, svarer tendenserne i undersøgelsen til hans egen forskning i foreningsliv.

Men han er dog skeptisk over for, om unges foreningsdeltagelse på landsplan er helt så lav, som det syddanske borgerpanel giver udtryk for:”Sammenlignet med andre lande ligger danskerne højt med hensyn til foreningsaktivitet. Det er velkendt, at de ældre generationer er mere foreningsaktive end de yngre. Og igennem de seneste 20 år har vi forskere derfor talt om, at foreningen som princip er under forandring. Det betyder ikke, at unge holder op med at engagere sig i en sag eller aktivitet, men at de gør det på en anden måde end gennem de traditionelle foreningsformer. Men samtidig er det min vurdering, at også de traditionelle danske foreningsformer er ret sejlivede.”