Unge sydslesvigere skal modvirke radikalisering

Grænseforeningen igangsætter projekt, hvor unge fra grænselandet skal forebygge ekstremistiske holdninger blandt andre unge

Grænseforeningen har netop igangsat et projekt, som går ud på at lade unge fra grænselandet møde andre unge, der har anden etnisk baggrund end dansk, som såkaldte ”kulturmøde-ambassadører”. -
Grænseforeningen har netop igangsat et projekt, som går ud på at lade unge fra grænselandet møde andre unge, der har anden etnisk baggrund end dansk, som såkaldte ”kulturmøde-ambassadører”. -. Foto: Arkiv.

Unge fra det dansk-tyske grænseland bliver nu sat ind i kampen for at undgå, at grupper i samfundet udvikler så ekstremistiske holdninger, at de udgør en fare for demokratiet.

Grænseforeningen har netop igangsat et projekt, som går ud på at lade unge fra grænselandet møde andre unge, der har anden etnisk baggrund end dansk, som såkaldte kulturmøde-ambassadører.

Pointen er, at de sydslesvigske unge har mærket fordele og ulemper ved at have en tosproget og tokulturel baggrund på egen krop.

Møderne skal blandt andet foregå på uddannelsessteder, højskoler og efterskoler. Og formålet er at øge forståelsen af, at danskhed er en sammensat størrelse, og at det er en styrke at have rod i to kulturer.

Erfaringen viser, at det er i det personlige møde, der sker noget, hvis man skal påvirke holdninger. Derfor tror vi, at det er muligt gennem ung-til-ung-møder at gøre vores ambassadører til rollemodeller for unge med indvandrerbaggrund, siger antropolog Helene Ilkjær, der netop er blevet ansat af Grænseforeningen til at stå i spidsen for projektet.

I juni udgav Integrationsministeriet rapporten En fælles og tryg fremtid med bud på, hvordan samfundet kan modvirke radikalisering blandt unge, for eksempel i muslimske indvandrermiljøer. Blandt forslagene er direkte kontakt, rollemodeller og inddragelse i demokratisk fællesskab, og det er her, Grænseforeningens initiativ skal indgå.

Muslimernes Fællesråd er en af de høringsparter, radikaliseringsrapporten er sendt til. Her udtrykker den daglige leder, Stine Høxbroe, overraskelse over Grænseforeningens idé. Men hun vil gerne studere forslaget nærmere.

Også Jon Alix Olsen, forskningsassistent ved Dansk institut for Internationale Studier og forfatter til en rapport om radikalisering blandt unge, er overrasket, men positiv.

Risikoen er, at de unge med anden etnisk baggrund udelukkende ser de unge sydslesvigere som hvide og dermed en del af majoritetskulturen. Men ethvert tiltag, som kan bringe dialog, er værd at prøve, siger han og tilføjer:

Projektet har fat i en god pointe: At det er værdifuldt, hvis den marginaliserede gruppe kommer til at forstå, at der også er splittelse i dét, de opfatter som en hvid majoritetskultur.

Det er måske svært at tro, at unge sydslesvigere skulle kunne få de mest radikaliserede unge i tale. Men pædagogisk konsulent i Grænseforeningen, Gunvor Vestergaard, betoner, at det heller ikke er dem, som står lige foran at begå terrorisme, der er målgruppen:

Vores ambassadører skal ikke ramme dem, der er tættest på, men dem, der er midt imellem. Når Hizb ut-Tahrir står på et københavnsk gymnasium og deler materiale ud til eleverne, kan det være værdifuldt, at vores ambassadører står der med et alternativ.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Grænseforeningen har netop igangsat et projekt, som går ud på at lade unge fra grænselandet møde andre unge, der har anden etnisk baggrund end dansk, som såkaldte ”kulturmøde-ambassadører”. -
Grænseforeningen har netop igangsat et projekt, som går ud på at lade unge fra grænselandet møde andre unge, der har anden etnisk baggrund end dansk, som såkaldte ”kulturmøde-ambassadører”. -