Prøv avisen

Unge vælgere påvirkes mere af tv end internet

Tv er langt mere effektiv kommunikation end internettet, hvis man skal ramme de unge vælgere. Det mener forskere. Foto: Lars Laursen Denmark

Ved valg har tv, radio og aviser størst betydning for meningsdannelsen blandt 18-24-årige. Sociale medier og valgplakater er overvurderede, mener forskere

Hvis en politiker gerne vil have unge vælgere fra den såkaldte internetgeneration til at stemme på sig, lyder rådet: Vær synlig i tv, radio og aviser. Gå ud og mød folk på gaden. Informer om din politik på internettet, men lad være med at bruge alle kræfterne på de nye sociale medier facebook og twitter.

LÆS OGSÅ: Tv og aviser har en central rolle

Rådet stammer fra Robert P. Ormrod, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet. Han forsker i markedsføring af politik og har sammen med sin kollega Heather Savigny fra University of East Anglia gennemført en ny undersøgelse af 18-24-årige briters brug af medier i forbindelse med valget i Storbritannien i 2010. Undersøgelsen viser, at selvom unge er flittige brugere af sociale medier og andre internetbaserede medier, vejer tv, radio og aviser meget tungere, når det handler om politisk meningsdannelse. Helt i bund ligger kandidaternes og partiernes egne hjemmesider samt valgplakater, som ikke ser ud til at påvirke unge nævneværdigt.

Unge orienterer sig ud fra de traditionelle massemedier, og først derefter går de på en hjemmeside på internettet for at skaffe sig mere information om en kandidat, de er interesseret i, siger Robert P. Ormrod.

Han fremhæver de klassiske partilederrunder i tv som en stærk meningsdanner i forhold til unge vælgere. Disse politiske debatter er en mangeårig tradition herhjemme, men blev først introduceret i Storbritannien ved det seneste valg.

Vores forskning viser, at det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt for en kandidat at være på internettet. I de klassiske massemedier når kandidaten ud til en meget bred gruppe, mens deres internetkommunikation har karakter af, at man prædiker for de allerede omvendte, siger lektoren.

I forbindelse med demokraten Barack Obamas sejr ved det amerikanske præsidentvalg i 2008 blev det ofte fremhævet, at hans moderne brug af internetmedier spillede en stor rolle. Men Robert P. Ormrod pointerer, at det, Obama med succes brugte internettet til, var at hverve unge, som gerne ville være politisk aktive. I forhold til de unge, som ikke vil bidrage til en kampagne, men bare vil sætte deres kryds, er de sociale medier mindre effektive.

Den britiske undersøgelse flugter udmærket med de beslægtede undersøgelser, der er lavet i Danmark, siger Klaus Bruhn Jensen, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Han offentliggjorde selv en undersøgelse i december, som viste, at de traditionelle massemedier tv, radio og dagblade fortsat er de dagsordensættende i den almindelige danske nyhedsstrøm og debat. Blandt andet fordi de når ud til en bred kreds af mennesker og tillægges en høj troværdighed.

Sociale medier bruges meget, men har mere karakter af lukkede rum, hvor man kan kommunikere med meningsfæller.

Den nye undersøgelse bekræfter, at vi ikke skal tænke: Hu hej, nu holder de unge op med at bruge de gamle medier. Sociale medier er gode til kommunikation. Men søger unge efter kilder til information, for eksempel om hvordan de får det studielån eller realkreditlån, går de ikke på facebook, siger Klaus Bruhn Jensen, som finder det logisk, at den politiske meningsdannelse også fortsat ligger hos de traditionelle massemedier.

Begge forskere er i øvrigt enige om, at unges politiske valg også i høj grad er præget af påvirkninger, som slet ikke når dem via medierne. For eksempel inspiration fra familie, venner, studiekammerater eller lærere.