Er der noget, som i disse dage får spalteplads i landets medier, er det skyskraberne i studieoptaget. Adgangskvotienterne på psykologi og molekylær biomedicin skiftevis forarger og fascinerer med adgangskrav, der nærmer sig 12 i gennemsnit.
Men foruden fortællingen om de prestigiøse topuddannelser rummer årets studieoptag også historien om titusindvis af unge, som går en anden vej: mod velfærdsstaten. 65.714 håbefulde ansøgere blev natten til fredag optaget på drømmestudiet. 14.000 af disse kan fremover kalde sig studerende på klassiske velfærdsuddannelser som pædagog, folkeskolelærer og sygeplejerske.
Trods år med smalhals og grønthøsterbesparelser i den offentlige sektor vælger mange unge den stadig til, ikke fra.
Godt nok er optaget på lærer- og pædagogstudierne faldet en smule. Omvendt uddannes der i år hundredevis af flere sygeplejersker end i 2018, og målt på antal ansøgere pr. studieplads er socialrådgiver- og sygeplejerskestudierne i København i top 10 over de mest attraktive uddannelser.
Ifølge forskere tyder det på, at de yngre generationer ikke er bange for en fremtid som første geled i velfærdsstaten.
”Der er andre værdier end penge, og det forstår de unge mennesker heldigvis stadigvæk. Arbejdslivet handler også om at gøre noget godt for andre mennesker og for samfundet. Det er der gode muligheder for i den offentlige sektor,” siger Lene Holm Pedersen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, der har forsket i de offentligt ansattes motivation for at gå på arbejde.
I et videnssamfund, hvor prekære arbejdsforhold er virkelighed for mange på det private arbejdsmarked, er der masser af gevinster ved et job i velfærdsstaten.
”En sygeplejerske kan altid få et arbejde, man kan nemt gå på deltid eller videreuddanne sig, hvis man ønsker det. Vi skal punktere myten om, at det er forfærdeligt at arbejde i den offentlige sektor og huske på, at der faktisk er tale om meningsfulde og sikre jobs,” siger Lene Holm Pedersen.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) glæder sig over årets studieoptag. Hun peger på eksempelvis på, at 4034 danske unge begynder at uddanne sig til sygeplejersker på landets professionshøjskoler, når sommerferien om nogle uger er forbi.
”Vi har en ambition om at styrke den nære velfærd, og det har vi brug for dygtige hænder til at gøre. Derfor er det dejligt, at mange stadig er vilde efter at få velfærdsjobs,” siger ministeren.
Hun ærgrer sig over, at ”hypen i snakken om uddannelsesoptag mest handler om de studier, hvor snittet er højest.”
”Det er lige så vigtigt at fortælle og værdsætte, at de unge drømmer om at blive dygtige pædagoger og sygeplejersker,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Trods glæden er ministeren bekymret over, at ansøgningerne til eksempelvis pædagoguddannelsen i år faldt med syv procent fra 6379 til 5956. Færre vil også være jordemødre og folkeskolelærere sammenlignet med sidste år.
”Det er en tendens, vi skal have vendt,” siger hun.
Hvordan vil I gøre det?
”Ved at investere i velfærden og sikre flere hænder ude på institutionerne. Vi skal skabe en hverdag, hvor de offentlige ansatte har tid til at gøre en forskel, og hvor der er rart at være,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Lotte Bøgh Andersen, statskundskabsprofessor på Aarhus Universitet og ekspert i offentlig ledelse, påpeger, at mange oplever arbejdslivet i velfærdsstaten som hårdt, og at der løbes stærkt på eksempelvis hospitaler og skoler.
”Der er mange negative historier om arbejdet som folkeskolelærer, og det kan være med til at forklare faldet i ansøgere. Men det negative er heller ikke den fulde fortælling. Det er eksempelvis ekstremt tilfredsstillende for en dansklærer, når lille Peter knækker læsekoden. De her grupper motiveres af at gøre en forskel, og vi skal huske at forklare, at der er masser af den slags oplevelser, hvis de her uddannelser også fremover skal være dem, hvor flest unge søger ind,” siger hun.