Det er velkendt, at mange danskere, særligt den unge del af befolkningen, er glade for alkohol. De unge ligger da også stadig øverst i statistikkerne over indtaget af alkohol blandt europæiske unge, og det på trods af, at de danske unges forbrug faktisk har været faldende siden årtusindeskiftet, hvor det var allerhøjest.
Flere steder glæder man sig over udviklingen, der også har betydet, at de danske unge i dag er ældre end tidligere, når de begynder at drikke. Men flere peger også på, at forbruget herhjemme stadig er alt for højt, og at de danske unges alkoholvaner øger risikoen for skader, følgesygdomme og afhængighed.
Derfor har sundhedsordfører for Alternativet, Pernille Schnoor, i dag i Folketinget rejst en forespørgselsdebat, hvor hun vil bede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) tage stilling til, hvordan man vil styrke alkoholbehandlingen til de danske unge, der allerede viser tegn på alkoholafhængighed.
”Det er et problem, når der er 30.000 unge, der viser tegn på alkoholafhængighed og kan komme til at mærke konsekvenserne af det resten af deres liv,” siger hun med henvisning til en undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning.
Hun mener, at man overser et stort problem, fordi der er en tendens til at se de unges indtag af alkohol som del af en ungdomskultur, hvilket ifølge sundhedsordføreren er en væsentlig årsag til, at der har manglet tiltag på området.
”Der er et hul i systemet her, for der er ikke overblik over, hvem der tilbyder behandling til unge, der lider af alkoholafhængighed, og det er svært at skaffe sig oplysninger om det. En af årsagerne til det er, at der ikke findes særlig mange tilbud, der er målrettet de unge,” siger Pernille Schnoor, som gerne så, at der kom flere behandlingstilbud målrettet de unge specifikt samt et overblik over, hvad der allerede findes.
Hos interesseorganisationen Alkohol og Samfund mener man også, at der mangler den slags behandlingstilbud. Det siger souschef Erik Linde.
”Alkoholafhængighed er en underbehandlet afhængighed blandt både unge og voksne. Og selvom børn og unge drikker mindre og har en senere debut, så drikker de stadig for meget. Unge i aldersgruppen 18 til 20 år er en særlig gruppe, hvor flere drikker rigtig meget, og hvor pigerne drikker næsten lige så meget som drengene. Flere drikker, fordi de har ondt i livet. Der er særligt behov for tiltag, der er rettet mod dem,” siger Erik Linde, der dog påpeger, at de fleste kommuner allerede har en eller anden form for tilbud til unge med afhængighed.
Det er bare ikke sikkert, at de er attraktive nok, og at de unge kender til dem.
Også hos Kræftens Bekæmpelse er man bekymret for den store mængde alkohol, som de unge stadig indtager. Det siger Anne Sofie Plum Christensen, der er analyse- og evalueringskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne Fuld af liv, hvor man også følger danskernes alkoholvaner nøje.
”Når man drikker over højrisikogrænsen, øger man risikoen for flere følgesygdomme som kræft, hjertekar- og leversygdomme senere i livet. Men det kan også have mere umiddelbare konsekvenser som ulykker, uønsket sex, konflikter og problemer med at passe arbejde eller studie,” siger hun og forklarer, at indtaget af alkohol er en integreret del af ungdomskulturen herhjemme.
”Det er så nemt at få fat i herhjemme, hvor vi blandt andet har lavere aldersgrænser for køb af alkohol end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Mange unge oplever også, at der er gevinster ved at drikke, fordi de får lettere ved at være sociale og indgå i fællesskabet til fester,” siger Anne Sofie Plum Christensen, der dog understreger, at udviklingen i unges alkoholforbrug går i den rigtig retning.
Det samme gør Pernille Schnoor fra Alternativet.
”Det er meget positivt, at de unges alkoholforbrug er faldet. Men lige meget om antallet af unge, der bliver afhængige, er stigende eller faldende, så er det ulykkeligt og bekymrende, at så mange viser tegn på alkoholafhængighed,” siger hun.