Unges mistrivsel afhænger af deres hierarki i klassen

Mistrivslen blandt unge er steget markant de sidste 10 år. Ny undersøgelse viser, at det især rammer unge, der er nederst på rangstigen, og hvis familier har lav social status

Hver femte mand mellem 16 og 24 år og hver tredje kvinde i samme aldersgruppe oplever tegn på psykisk mistrivsel. Genrefoto.
Hver femte mand mellem 16 og 24 år og hver tredje kvinde i samme aldersgruppe oplever tegn på psykisk mistrivsel. Genrefoto. . Foto: Zhivko Minkov/Unsplash.

Jo lavere unge føler sig på den sociale rangstige i forhold til klassekammeraterne, desto større er risikoen for, at de oplever depressive symptomer. Unge, som angiver, at deres familier er lavt placeret i samfundet rent socialt, har desuden flere depressive symptomer end andre. Det er et af de foreløbige fund i en stor undersøgelse fra Region Midtjylland og Aarhus Universitet, der undersøger unges trivsel.

”Vi kan se, at de unge, der placerer sig selv lavt på den sociale rangstige i forhold til kammeraterne og i forhold til samfundet generelt, har flere tegn på depression, end unge, der placerer sig selv højt på den sociale rangstige. Der er en stærk sammenhæng mellem at føle sig lavt placeret i hierarkiet i sociale situationer og at have mange depressive symptomer,” siger ph.d.-studerende Christine Leonhard Birk Sørensen fra afdelingen for arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup i Region Midtjylland.

Studiet har målt udviklingen i de unges trivsel og helbred gennem spørgeskemaer, der i 2004 blev besvaret af 3000 unge fra niende klasser i det daværende Ringkøbing Amt og 13.000 unge fra hele landet i 2017. 

De nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at et stigende antal unge har dårligt mentalt helbred. Hver femte mand mellem 16 og 24 år og hver tredje kvinde i samme aldersgruppe oplever tegn på psykisk mistrivsel. Det er en fordobling i antallet af unge, der mistrives, sammenlignet med sundhedsprofilen i 2010.

”Vi kan også i vores tal se, at der fra 2004 til 2017 er sket en stor stigning af især piger med depressive tendenser, og at stigningen i mistrivsel er størst blandt dem, der placerer sig selv lavest i hierarkiet, men også at grupper med højere selvoplevet status i stigende grad rammes af psykisk mistrivsel,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen.

Undersøgelsens tal fra 2004 viser desuden, at piger, hvis mødre har høj uddannelse, har markant lavere risiko for at udvikle depressive symptomer, end piger, hvis mødre har middel eller lav uddannelse.

”Vi kan også se, at de piger, der vokser op i hjem med lav indkomst, har større risiko for at udvikle depressive symptomer, end dem, der vokser op i hjem med middel- eller høj indkomst. Men samme tendens ses ikke for drengene,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen, der endnu ikke har analyseret sammenhængen mellem familiens indkomst og depression i spørgeskemaerne fra 2017.

Heidi Mølgaard Simonsen har arbejdet som sundhedsplejerske i 10 år i Randers Kommune, og hun oplever, at unge i niende klasse er meget bevidste om, hvor de selv er placeret i det sociale hierarki.

”Nogle børn og unge kan sagtens acceptere, at de ikke er i toppen, men for de fleste er det svært at være i bunden af klassens hierarki,” siger Heidi Mølgaard Simonsen.

Hun har mødt unge, der fra en tidlig alder har følt sig udenfor i klassen. Særligt indtryk gjorde en overvægtig dreng, der voksede op i et hjem med en arbejdsløs far, som sad foran fjernsynet det meste af dagen. I niende klasse blev drengen erklæret ikke uddannelsesparat. Han havde slet ikke den livsgnist, der normalt kendetegner 15-årige, og ville helst sidde foran fjernsynet.

Randers Kommune har taget en række initiativer i forsøget på at styrke unges mentale sundhed.

”Blandt andet har man på nogle skoler forsøgt at tale åbent om klassens hierarki og også tale med dem, der er øverst i hierarkiet om, at de har et særligt ansvar,” siger Heidi Mølgaard Simonsen.

Daglig leder af Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard, er ikke overrasket over den stærke sociale slagside i unges trivsel. Han understreger, at forskningen ikke kan sige meget om årsagen, men hans bud er, at det blandt andet hænger sammen med den øgede individualisering af samfundet.

”For 20 år siden gav mange unge samfundet skylden, hvis de var i krise. I dag giver de unge sig selv skylden. En af udfordringerne i det individualiserede samfund er, at de unges trivsel blandt andet handler om, at de har nogen at læsse problemerne af på. Mit bud er, at familier med lav social og økonomisk kapital måske nok i mindre grad spørger ind til deres børns liv, og hvordan de har det, end for eksempel en lærer eller pædagog i middelklassen,” siger Søren Østergaard.

Han fremhæver, at trivslen kan styrkes, hvis børn og unge møder nysgerrige voksne, der tør spørge ind til svære emner:

”Unge har brug for at robuste fællesskaber, hvor der er trygt og tales om det, det er vigtigt, og her har skolen og ungdomsklubberne en vigtig funktion. Forældre er også nødt til at blive bedre til at tale med deres børn. Vi må genoprette samtalen ved middagsbordet. Ikke som et forhør, men som en samtale om, hvad der foregår i børns og forældres liv.”