Unges mistrivsel betyder flere patienter i psykiatrien

I 2020 var der 24 procent flere danskere, der havde kontakt med psykiatrien end i 2011. Der er kommet en større åbenhed om sindslidelser. Men de mange patienter kan føre til dårligere behandling

Flere og flere danskere søge hjælp hos psykiatrien. Det er især de 19-39-årige, der søger behandling. Det kan der være flere årsager til.
Flere og flere danskere søge hjælp hos psykiatrien. Det er især de 19-39-årige, der søger behandling. Det kan der være flere årsager til. . Foto: Mitch Blunt/Ikon Images/Ritzau Scanpix.

Langt flere danskere end tidligere søger hjælp i psykiatrien. Fra 2011 til 2020 steg antallet af patienter, der var indlagt eller i kontakt med et psykiatrisk tilbud med 24 procent. Det viser nye tal fra Danske Regioner, der udkommer i regionernes nyhedsanalyse Faktuelt i morgen, tirsdag.

Ifølge tallene er det især de unge mellem 19 og 39 år, der søger behandling. Stigningen gælder især lidelser som angst og OCD, men også psykiske udviklingsforstyrrelser som autisme og en lang række andre psykiske lidelser. 

Udviklingen er sket, selvom opgørelsen er foretaget i 2020, hvor den såkaldte udredningsret til psykiatrisk behandling var suspenderet størstedelen af året på grund af corona.

Overlæge ved Psykiatrisk Center København professor Merete Nordentoft forklarer den stigende mistrivsel blandt børn og unge som en af de væsentlige årsager til udviklingen. Derudover har udrednings- og behandlingsgarantien givet flere muligheder for at søge hjælp.

”Blandt børn og unge – og især blandt de unge kvinder – ser vi, at den stigende mistrivsel giver sig udslag i psykiske lidelser,” siger Merete Nordentoft.

Den nye opgørelse viser også en stigning i skizofreni, og ifølge Merete Nordentoft er en af forklaringerne formentlig et øget forbrug af stærkere hashprodukter.

”Vi har i en undersøgelse påvist, at der er sket en støt stigning fra 1972, hvor cirka to procent af dem, der fik skizofreni, formentlig kunne have undgået sygdommen, hvis ikke de havde haft et cannabismisbrug, til i dag, hvor det gælder cirka otte procent,” siger Merete Nordentoft. 

Mere tilgængelig psykiatri

Lars Gaardhøj (S), formand for Danske Regioners social- og psykiatriudvalg og regionsrådsformand i Region Hovedstaden, ser også stigningen som et udtryk for, at psykiatrien er blevet mere tilgængelig, og at systemet er blevet bedre til at diagnosticere.

”Samtidig er tabuer omkring psykisk sygdom på vej væk. De seneste 10 år har mange modige stemmer og kendte råbt op om psykisk sygdom, og flere og flere har indset, at det at have en psykisk lidelse er helt almindeligt og noget, man kan få hjælp til,” siger Lars Gaardhøj.

Han henviser til, at udviklingen er den samme i vores nabolande. 

”Tallene peger også på, at vi skal blive bedre til at samarbejde. En af grundene til stigningen i antallet af patienter er, at flere børn og unge har brug for psykiatrisk behandling. I virkeligheden burde nogle af disse og unge måske have haft hjælp i blandt andet kommunernes PPR-rådgivning, inden det blev så slemt, at de skulle have kontakt med psykiatrien,” siger Lars Gaardhøj. 

Gitte Ahle, der er speciallæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, nikker genkendende til stigningen i tallene. Hun ser også, at det især er personer med angsttilstande og lette til moderate depressioner, der er kommer i behandling. 

Pakkeforløb 

En væsentlig grund til stigningen er ifølge Gitte Ahle, at der er blevet indført såkaldte pakkeforløb, som betyder, at man nu også behandler sindslidelser som angst i psykiatrien og ikke hos praktiserende speciallæger eller psykologer uden for psykiatrien.

Men det stigende antal personer i psykiatrien kan være problematisk, mener hun:

”Der har været en stigning af patienter i psykiatrien, uden at ressourcerne til behandlingen er fulgt med. Der er en kapacitetsproblematik, både hvad angår de fysiske rammer, men også hvad angår tværfagligt personale,” siger Gitte Ahle.

Selvom udredningstiden på 30 dage ifølge Danske Regioner i de fleste tilfælde overholdes, kan de manglende ressourcer have store konsekvenser for patienterne, forklarer Gitte Ahle.

”Kvaliteten af udredningen kan i mange tilfælde være dårlig, måske fordi det er gået for stærkt, eller fordi det er blevet gjort af andet personale end speciallæger i psykiatri.”

Og det kan føre til forkerte diagnoser.

”Angst er for eksempel et grundsymptom inden for mange andre psykiatriske sygdomme, som skizofreni. Hvis man fejlagtigt ”kun” ser angsten, fordi man måske ikke har haft tid til at tale ordentligt med patienten, så forværres den psykiske sygdom, fordi patienten ikke får den rigtige behandling fra begyndelsen. Vi ved, at når sygdommen gradvis forværres, bliver den også vanskeligere og vanskeligere at behandle. Så sygdomsforløbet bliver både forværret og forlænget,” siger hun.

Der er ikke muligt at sige med sikkerhed, om der reelt er flere, der bliver ramt af psykisk sygdom nu end for ni år siden. Men man er blevet bedre til at opdage det. Og så kan den høje stigning blandt unge med psykiske lidelser skyldes, at unge er bedre til at opsøge hjælp, mener Gitte Ahle.

”Det er nok en tobenet forklaring. Dels er der flere, der bliver syge, men vi finder også flere, fordi folk taler åbent om det og søger hjælp. Jeg tror, at der er en tendens til, at unge mennesker er bedre til at tale om det. Det er ikke lige så tabubelagt at lide af angst eller depression som for voksne eller ældre,” siger Gitte Ahle, der derfor generelt ser det som positivt, at der er en stigende kontakt med psykiatrien.

”Selvfølgelig kan man også vende det om og sige, at hvis et samfund skaber så meget stress, angst og social fobi, så skal der jo gøres noget ved det, ” siger hun.