Drypvis har detektorfolk fundet 31 sjældne sølvmønter på en mark ved Egelev på Nordfalster i år. De stammer fra en samlet møntskat fra 1080'erne, der er en underbelyst periode i dansk mønthistorie.
”Fra perioden fra slutningen af 1000-tallet til begyndelsen af 1100-tallet har vi ikke mange fund. Så fundet fra Egelev udfylder et hul og giver vigtig viden om en spændende del af mønthistorien. For det var nemlig her, at de danske konger førte en ny, mere bevidst pengepolitik”, forklarer seniorforsker Jens Christian Moesgaard fra Nationalmuseet.
Fra midten af 1000-tallet begyndte danske konger at intensivere prægning af egne mønter for at få en lokal valuta. Hidtil havde man brugt primært tyske og engelske mønter efter vægt, men fra 1060'erne lykkedes det at presse den udenlandske valuta ud, så de danske mønter blev dominerende.
”Konger som Svend Estridsen, Harald Hen og Knud den Hellige førte denne målrettede politik for at få møntmonopol, og de tjente gode penge ved at lade undersåtterne veksle mønter til overkurs. Til gengæld stod kongen som garant for møntens værdi, og man behøvede ikke længere at diskutere lødigheden af en sølvmønt, som man hidtil havde gjort. Men danskere har næppe været ensidigt begejstrede for det nye møntsystem”, påpeger Jens Christian Moesgaard.
For kongerne fandt nemlig på endnu et kunstgreb for at øge indtjeningen: Forskellig valuta i de forskellige dele af riget, så Skåne, Sjælland og øerne samt Jylland havde tre forskellige slags mønter med gebyrpålagt vekseltvang mellem alle landsdele.
”De forskellige mønter i de forskellige landsdele afspejler sig i skattefundene fra perioden. Fund fra Skåne og Jylland viser, at det delte møntsystem optrådte her allerede fra 1080'erne. Men Egelev-fundet tyder interessant nok på, at man på Sjælland og øerne stadig accepterede skånske mønter på det tidspunkt”, fortæller Jens Christian Moesgaard.
Periodens møntskatte tyder også på, at kongen med fem-seks års mellemrum sendte en ny mønt i omløb. I den forbindelse skulle alle undersåtter veksle deres gamle mønter til nye imod gebyr til kongen.
”Den regelmæssige møntudskiftning kender vi fra fundene i Jylland og Skåne. Men mønterne fra Egelev indikerer, at Sjælland og øerne igen ser ud til at have været lidt bagud i udviklingen. For da Egelevskatten blev begravet, var flere af mønterne 15-20 år gamle”, konstaterer Jens Christian Moesgaard.
Både mønteksperter og arkæologer forventer nu flere fund:
”I løbet af de sidste 10 år har vi oplevet et boom i antallet af detektorfund her på Lolland og Falster med nogle fund, der har sat os på det arkæologiske verdenskort. Men der er utvivlsomt meget mere at finde, så der kan sagtens ligge møntskatte som den fra Egelev og vente”, lyder det fra arkæolog Anders Rasmussen fra Museum Lolland Falster, der tog imod de 31 sølvmønter fra de lokale findere.
Skattefundet fra Falster kaster altså nyt lys over en spændende del af middelalderens mønthistorie, og de sjældne mønter vil derfor også være at finde på Nationalmuseets årlige danefæudstilling fra den 31. januar 2016.