Der var tomt på stolene til højre og venstre i Europa-Parlamentets plenarsal i går.
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, skulle holde sin årlige State of the Union-tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg – der efter amerikansk forbillede er redegørelsen om Den Europæiske Unions tilstand.
Det manglende fremmøde på de politiske yderfløje afspejler den dybe forskel i politikernes vurdering af samarbejdets betydning og stilling i hele Europa i disse år.
Der er på den ene side tilhængerne af et ”stærkt og forenet Europa”, et udtryk, Jean-Claude Juncker brugte mange gange i går.
De ser overordnet en positiv udvikling og vil have mere fart på Europa-toget. Jean-Claude Juncker lagde konkret op til, at EU bør kunne tale med en stærkere stemme på det udenrigspolitiske område, hvorfor kommissionen gerne vil af med kravet om enstemmighed blandt medlemslandene. I stedet skal beslutninger på udenrigsområdet kunne træffes med kvalificeret flertal.
På den anden side er der EU-skeptikerne, som synes, at EU bevæger sig i den helt forkerte retning, og at Kommissionen fyrer op under endnu større splittelser i fremtiden, når den for eksempel foreslår at flytte udenrigspolitik fra de nationale regeringer til EU.
Læs hele Junckers tale her (på engelsk)
Som afgående kommissionsformand var det sidste gang, Jean-Claude Juncker holdt State of the Union-talen, og han fik flere positive personlige kommentarer med, også fra politiske modstandere. På parlamentets gange blev det tolket som lidt af et nybrud, fordi stemningen mellem kommission og parlament ofte har været under frysepunktet.
Juncker pointerede, at det uperfekte EU skal gøres en lille smule mere perfekt hver dag. Han fremhævede de fantastiske fremskridt, der er sket, siden han og Kommissionen tiltrådte i 2014. At vi har lagt den økonomiske krise bag os. Og at arbejdsløsheden ikke har været lavere i EU siden 2000.
Han skiftede sprog mellem fransk, tysk og engelsk og kom med en slags kærlighedserklæring.
”At elske Europa er at elske sin nation. Og at elske sin nation er at elske Europa,” sagde han.
Blandt de knap så perfekte sider er Brexit, den britiske udtræden af EU, som er inde i den helt afgørende fase, og som Juncker derfor ikke ville kommentere i detaljer.
Var det unionens sande tilstand, han tegnede? Det bestrider i hvert fald hans politiske modstandere, både til højre og venstre i parlamentet.
Lederen af den socialdemokratiske gruppe, Udo Bullmann, mente bestemt ikke, den økonomiske krise er overstået, klimakatastrofen banker fortsat voldsomt på, og immigration er stadig en stor udfordring, selvom antallet af flygtninge og immigranter nu er meget lavere end i 2015.
Nigel Farage, der leder den euroskeptiske gruppe EFDD, tordnede mod kommissionsformanden og nævnte, at 60 procent af de italienske vælgere for nylig stemte på EU-kritiske partier.
Leder af gruppen af konservative reformister, partiet ECR, Ryszard Legutko, kaldte Europa mindre forenet nu end nogensinde før. Hvad der fik den liberale gruppes leder, Guy Verhofstadt, til at fare i flint og spørge, om Legutko da fuldstændig havde glemt Første og Anden Verdenskrig og perioden mellem de to krige, der kostede millioner af mennesker livet?
Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, svarede på et efterfølgende pressemøde for danske journalister på et spørgsmål om unionens tilstand, at billedet er ”meget, meget blandet”, men hun fandt det ærgerligt, at man glemmer alle de positive ting, som hun mener, der sker.
Et af de centrale temaer for debatten er flygtninge og indvandrere, hvor Juncker som omtalt i Kristeligt Dagblad i går lagde op til at danne en fælles europæisk grænsevagt på 10.000 personer, der skal assistere medlemslandenes 100.000 vagter med at bevogte de ydre grænser.
For Juncker og Kommissionen hører det med til forslaget, at der skal etableres muligheder for lovlig indvandring til EU, for unionen har brug for faglært, uddannet indvandring, mener han. I samme åndedrag blev det understreget, at Europa må arbejde på en helt ny relation til Afrika. Det skal være en relation, der bygger på samarbejde og samhandel og ikke på nedværdigende udviklingsbistand og nødhjælp.
EU’s aktuelle krise i forhold til medlemslandet Ungarn indrammede i høj grad talen, selvom formanden ikke selv talte om den krise.
Europa-Parlamentet vedtog med stemmetallet 448 mod 197 at opfordre Ministerrådet i EU til at indlede en såkaldt paragraf 7-procedure mod Ungarn. Det skete efter en indstilling fra parlamentets borgerrettighedsråd, som i en rapport har anklaget landet for at handle imod EU’s værdier.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, talte i parlamentet i tirsdags, hvor han afviste alle anklager og fremhævede, at hans regering har fået absolut flertal ved to valg, og derfor ville det være udemokratisk at bøje sig for EU. Ifølge ham handler det reelt om, hvorvidt man vil bevare et kristent Europa og stoppe immigrationen, eller om man vil opløse nationalstaterne.
Der er stadig et stykke til den perfekte tilstand i Europa.