Universitet er centrum for krænkelsesdebat

Klager fra en lille gruppe studerende har fået alvorlige konsekvenser for lektor på Københavns Universitet. Det er risikabelt, hvis man ikke længere kan have en fri dialog, siger eksperter, mens Studenterrådet forsvarer regler mod krænkelser

Efter retningslinjerne trådte i kraft tidligere på året, er Københavns Universitet blevet kritiseret i blandt andet Kristeligt Dagblad for at skride ind over for en udklædningsfest på en introtur, efter at tre studerende klagede over, at cowboy- og indianerkostumer kunne fremstå krænkende. Samtidig har der har været udtrykt bekymring for, hvorvidt nultolerancepolitikken kan indskrænke den akademiske frihed.
Efter retningslinjerne trådte i kraft tidligere på året, er Københavns Universitet blevet kritiseret i blandt andet Kristeligt Dagblad for at skride ind over for en udklædningsfest på en introtur, efter at tre studerende klagede over, at cowboy- og indianerkostumer kunne fremstå krænkende. Samtidig har der har været udtrykt bekymring for, hvorvidt nultolerancepolitikken kan indskrænke den akademiske frihed. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Københavns Universitet er blevet centrum for en identitetspolitisk magtkamp.

Siden universitetet indførte nye retningslinjer med nul-tolerance over for krænkende udtalelser og adfærd, kunne Weekendavisen i fredags i beskrive, hvordan en lektor er blevet undersøgt for anklager om krænkende ytringer i undervisningen. Anklagerne mod lektoren er blot den seneste af en række prekære sager for Københavns Universitet af identitetspolitisk karakter, og nu skal universitetets ledelse, undervisere og studerende på torsdag diskutere de omstridte retningslinjer på et internt debatmøde.

Meningen med mødet er at ”kalde diskussionen tilbage på campus”. For der hersker mange misforståelser om reglerne, mener Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet på Københavns Universitet og antropologistuderende.

”Ideen er at skabe dialog, at mødes med underviserne, studerende og ledelsen for at snakke om retningslinjerne og for at finde ud af, om de er gode, som de er, eller om der skal laves om på dem. Umiddelbart er der ikke mange, der er specielt utilfredse med retningslinjerne. Men der er opstået en del misforståelser, fordi medierne har skrevet om dem på den måde, de har. Der er blevet blandet lidt rundt i nogle sager,” siger Amanda Büchert.

Efter retningslinjerne trådte i kraft tidligere på året, er Københavns Universitet blevet kritiseret i blandt andet Kristeligt Dagblad for at skride ind over for en udklædningsfest på en introtur, efter at tre studerende klagede over, at cowboy- og indianerkostumer kunne fremstå krænkende. Samtidig har der har været udtrykt bekymring for, hvorvidt nultolerancepolitikken kan indskrænke den akademiske frihed.

Den aktuelle sag tager afsæt i en henvendelse til universitetets ledelse fra 10 studerende, som mener, at lektoren har ytret sig kønsdiskriminerende og racistisk, mens pensum kritiseres for hovedsagligt at bestå af tekster skrevet af ”gamle, hvide mænd” og betegnes som ”eurocentrisk”. Universitetet har ifølge Weekendavisen ikke kunnet underbygge anklagerne om kønsdiskrimination eller racisme, men konkluderer alligevel i en afgørelse, at lektoren har manglet forståelse og sensitivitet omkring følsomme emner i undervisningen. Derfor skal han ikke undervise resten af semestret og må ikke vejlede specialestuderende i det kommende.

Spørger man Kasper Lippert-Rasmussen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, udstiller sagerne, at retningslinjerne fra starten ikke har været klare nok. For hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig at sige?

”Hvad er betingelserne for, at denne proces bliver sat i gang? I den konkrete sag er en af ankerne mod lektoren, at han har brugt n-ordet (forkortelse for ordet ’neger’, red.). Men n-ordet kan jo bruges på forskellige måder. Det kan bruges, fordi man kalder en bestemt gruppe for det, som n-ordet nu dækker over. Men det kan også bruges, fordi man refererer andres sprogbrug – hvis en historiker fortæller om, hvordan afroamerikanere blev omtalt i 1950’erne af nogle hvide amerikanere, kan vedkommende bruge n-ordet, men det er klart, der ligger noget helt andet i det, hvis en underviser selv kalder nogle, eksempelvis sine studerende, ’negre’ eller andet,” siger Kasper Lippert-Rasmussen og uddyber:

”På den måde er der noget meget problematisk i nul- tolerancepolitik over for noget i en undervisningssituation, som er eurocentrisk, racistisk eller på anden måde diskriminerende. Hvis man for eksempel ser på teorier om racisme, er der virkelig mange ting, som kan hævdes at være racistiske. Og hvis man ikke præciserer i de her regler, hvornår en ytring er eksempelvis racistisk, er det bare ekstremt uklart og omfattende, hvad man har nultolerancepolitik over for,” siger han.

At ytringsfriheden er under pres på universitetet, beretter flere om. Som en anonym studerende siger til Weekend-avisen, stod det i undervisningen ”hurtigt klart, at der var grænser for, hvad vi kunne diskutere og ytre os om”, mens hun fortæller om en gruppe på cirka 10 studerende, der ofte satte rammerne for, hvad man kunne sige, når det handlede om følsomme, identitetspolitiske emner.

Når universiteter reagerer på selv den mindste klage med tiltag og regler, skyldes det, at de er bange for selv at blive beskyldt for sexisme eller racisme, vurderer Christian Groes, kønsforsker og antropolog på Roskilde Universitet.

”De senere år har der været meget fokus fra universitetsledelsernes side på at gøre op med forskellige typer af overgreb, eller hvad der kan opfattes som overgreb. Man vil nødig anklages for at sidde noget overhørig,” siger Christian Groes, som advarer mod en ”glidebane”:

”Jeg mener selvfølgelig ikke, at mobning eller brug af tydelige racistiske udtryk har nogen plads. Men det, der lader til at foregå her, er, at det begynder at bevæge sig over i, at færre og færre ord kan bruges. Det kan være en risikabel glidebane, hvis man ikke længere kan have en fri dialog, en fri diskussion. Er det eksempelvis tilfældet, at underviseren har brugt udtrykket neger, er det ikke særlig smart i akademisk sammenhæng. Men det at diskutere racespørgsmålet, gør man jo mange steder, og det er risikabelt, hvis man ikke længere kan det,” siger han.

Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet på Københavns Universitet, ser dog ikke et behov for at ændre eller klargøre retningslinjerne yderligere på torsdagens møde.

”Retningslinjerne fortæller jo ikke, hvad man kan tillade sig at sige eller ej. Idéen er netop, at der stadig er fri ytring. Det handler mest af alt om, hvad man gør, når der kommer en henvendelse,” siger hun og tilføjer, at retningslinjerne ifølge hende ikke kan risikere at skade hverken ytringsfriheden eller den akademiske debat:

”Det er en ærgerlig misforståelse, vil jeg sige. Det er overhovedet ikke meningen, at de skal gøre noget i forhold til den akademiske debat. Retningslinjerne handler om, at der er en forpligtelse og en tryghed i, at der skal følges op, hvis der bliver klaget over noget. Og så har mange forstået det som om, at hvis man kommer til at sige noget forkert, er det ud,” siger hun.

Men, siger Kasper Lippert-Rasmussen, hele diskussionen er for unuanceret, og det må man tage seriøst fra universitetets side, hvis retningslinjerne skal revideres.

”Nu forstod jeg i den konkrete sag, at der også er overvejelser omkring pensum. Hvor man siger, at det er skrevet af gamle, hvide mænd. Men det er en anden diskussion. Det er nemt at slå alle de her ting sammen, så man siger, at hvis man køber en del af pakken, køber man også alle andre elementer. Og afviser man en del af pakken, afviser man også alle andre elementer. Men i den her sag er det faktisk vigtigt at se nuanceret på alle de problemer, der kan være,” siger Kasper Lippert-Rasmussen.