Prøv avisen

Universitet: Følelser afgør ikke krænkelser

”Nu burde der ikke være mulighed for misforståelser. Medarbejdere og studerende ved præcis, hvad der skal ske ledelsesmæssigt i forhold til de her emner," Ingrid Kryhlmand, der er næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget på Københavns Universitet og fællestillidsrepræsentant for universitetets HK-ansatte. Arkivfoto, Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Nye retningslinjer på Københavns Universitet præciserer, at underviseres valg af fagligt indhold ikke kan ses som en personlig krænkelse, ligesom det ikke er tilstrækkeligt, at den enkelte føler sig krænket. En sejr for ytringsfriheden, siger lektor.

Som underviser på Københavns Universitet skal man ikke længere frygte at få en krænkelsessag på halsen, fordi man i biologiundervisningen opdeler alle mennesker i to kønskategorier, eller fordi alle etniske minoriteter muligvis ikke er repræsenteret blandt forfatterne på pensumlisten. Undervisningens indhold har nemlig intet som helst at gøre med de former for krænkelser, mobning og chikane, som behandles i et nyt sæt retningslinjer, som universitetet netop har offentliggjort.

”Nu burde der ikke være mulighed for misforståelser. Medarbejdere og studerende ved præcis, hvad der skal ske ledelsesmæssigt i forhold til de her emner. Og alle ved, at det konkrete faglige indhold og metode ikke er omfattet af retningslinjerne,” siger Ingrid Kryhlmand, der er næstformand i Hovedsam- arbejdsudvalget på Københavns Universitet og fællestillidsrepræsentant for universitetets HK-ansatte.

Det hører til sjældenhederne, at et regelsæt for håndtering af arbejdsmiljømæssige udfordringer på en arbejdsplads har været genstand for så stor medieinteresse, som tilfældet har været med Københavns Universitets regler om krænkelser. Årsagen er, at det tidligere regelsæt rummede nogle uklarheder om, hvem der har ret til at føle sig krænket over hvad. Det førte til flere farverige debatter. For eksempel da universitetets juridiske fakultet sidste år henstillede til at ændre festtemaer om mexicanere efter klager fra studerende, der følte sig krænkede. Det vakte også opsigt, da en gruppe studerende påtalte, at en underviser i et statistikkursus på biologi brugte eksempler med mænd og kvinder i undervisningen.

Hvis de gamle regler åbnede en ladeport for alskens besynderlige identitetspolitiske tolkninger, skal de nye regler lukke porten lidt til igen.

Men samtidig rummer retningslinjerne en betoning af, at det ”er lederens ansvar at kommunikere, at krænkende handlinger er uacceptable, og lederen skal fremme et miljø, hvor en tillidsfuld dialog understøttes, og hvor der handles, hvis der alligevel opstår tilfælde af krænkende handlinger”, som det formuleres.

”Jeg skal ikke kunne sige, om der kan komme en ny mexicanerhatte-sag. Men det, som er præciseret, er, at når der rejses en sag, har en leder på den ene side handlepligt. På den anden side er det fuldt legitimt, at valget kan være ikke at skride ind. Men uanset hvad skal lederen tydeligt kommunikere sine beslutninger og handlinger,” forklarer Ingrid Kryhlmand.

Hun bakkes op af Københavns Universitets rektor og formand for hovedsamarbejdsudvalget, Henrik C. Wegener, som erklærer, at ”de reviderede retningslinjer har balance mellem hensynet til den akademiske frihed og det gode arbejds- og studiemiljø”.

Marianne Stidsen, der er lektor ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab ved Københavns Universitet og en af de skarpeste kritikere af det voksende fokus på krænkelser på Københavns Universitet, betegner de nye retningslinjer som en stor sejr for ytringsfriheden på universitetet.

”Det er vigtigt, at undervisningen og forskning er beskyttet af akademisk frihed, så alle spørgsmål kan rejses. Det understreges også, at det er ikke tilstrækkeligt, at den enkelte oplever sig selv som krænket for at få medhold. Man kan stadig diskutere nødvendigheden af den slags regler. Men jeg håber, at det vil ændre hverdagen, for jeg må være ærlig og sige, at det er gået skævt for ytringsfriheden på det universitet, hvor jeg har været fastansat de seneste 22 år,” siger Marianne Stidsen, som eksempelvis mener, at universitetets avis, Uniavisen, fra tidligere at være et kritisk organ i dag repræsenterer ledelsens holdninger.

Ifølge Silas L. Marker, der er skolarstipendiat ved center for information og boblestudier ved Københavns Universitet og medforfatter til bogen ”Os og dem” om identitetspolitik, kan de nye retningslinjer være nyttige, fordi de skaber klarhed om håndtering af konflikter.

”Men retningslinjerne ændrer ikke ved det faktum, at der kan være gråzoner og uenigheder om, i hvilken situation der er sket en krænkelse. Hvis en forelæser for eksempel har udtalt noget, de studerende finder nedværdigende i en pause, er det så omfattet af de regler, der gælder for undervisningen? En konflikt om en mexicanerfest kan også godt opstå med de nye retningslinjer. Der er konflikter, fordi der er minoriteter, som oplever diskrimination og marginalisering, mens mange i majoriteten har en grundholdning om, at der ikke skal sættes grænser for, hvad vi må og ikke må,” siger Silas L. Marker.