Prøv avisen

Universiteter hårdt presset af krav om kortere studietid

"Det virker som en dramatisk overreaktion, at politikerne strammer op på denne måde. De studerendes studietid er allerede blevet reduceret markant de seneste år, så spørgsmålet er, om det giver mening at stille nogle krav, som måske tvinger de studerende til at tilmelde sig eksaminer, de ved, de ikke kan bestå," advarer Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet. Arkivfoto fra Københavns Universitet, Amager. - Foto: Heine Pedersen Denmark

Et næsten enigt folketing vedtog i foråret med et pennestrøg, at universitetsstudier kun kan foregå i ét tempo. På universiteterne er reaktionen, at det er en kulturrevolution, som hastes igennem, belaster administationen og kan betyde, at flere falder fra

På alle niveauer i den danske universitetsverden hersker der i øjeblikket en blanding af intens travlhed og dyb frustration som følge af den såkaldte fremdriftsreform, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten vedtog i foråret.

Reformen var et tillæg til den i medierne mere omtalte SU-reform, men ifølge universitetsrektorernes formand, Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, er det ikke den ændrede uddannelsesstøtte, men kravet om, at alle universiteter skal forkorte de studerendes samlede studietid med gennemsnitligt 4,3 måneder, der er noget nær en kulturrevolution.

Det er den største forandring af universiteterne i mands minde, og selvom jeg er tilhænger af at give incitamenter til at gennemføre studierne hurtigere, bliver forandringerne krævet implementeret i et højere tempo, end vi kan klare, siger Jens Oddershede, som appellerer til politikerne om at udskyde et centralt element af reformen fra 2014 til 2015 for alle andre end nystartede studerende.

LÆS OGSÅ: Morten Østergaards drøm om den bedst uddannede generation er naiv

Dette element i fremdriftsreformen er, at ingen studerende på det enkelte semester må være tilmeldt fag og eksaminer svarende til mindre end 30 af de såkaldte ECTS-point, som er en international regneenhed for studier. Det betyder, at muligheden for at studere i et lavere tempo end det gængse bortfalder. Også muligheden for at læse lidt mindre det ene halvår og tilsvarende mere det næste. Holder man ikke tempoet, risikerer man at ryge helt ud af studiet. Og håndteringen af ændringen sætter både studieadministratorer og studerende på en hård prøve.

Der er mange problemer med fremdriftsreformen, som vil ændre hele den måde, et universitet fungerer på, og de fleste forandringer vil være til det værre, siger Jakob L. Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, som frygter, at reglen vil få mange til at falde helt fra.

Han uddyber, at den enkelte studerende kan komme ud for personlige begivenheder eller særlige faglige udfordringer, som gør det nødvendigt at sætte tempoet lidt ned for en stund. Men for fremtiden vil dét at være studerende være på fuld tid eller slet ikke. Dette krav er også en udfordring for de studerende, som i en periode vælger at bruge en del tid på studenterpolitisk arbejde, i faglige diskussionsklubber eller som vejleder for nye studerende.

Der stilles ikke krav om, at man består alle eksaminer for at kunne fortsætte, man skal blot være tilmeldt det rette antal ECTS-point. Derfor forudses det, at antallet af studerende, som tilmelder sig fag, de reelt ikke magter at følge, vil stige. Men det har omkostninger, fordi man som studerende kun har tre forsøg i alt til at bestå et fag.

Det virker som en dramatisk overreaktion, at politikerne strammer op på denne måde. De studerendes studietid er allerede blevet reduceret markant de seneste år, så spørgsmålet er, om det giver mening at stille nogle krav, som måske tvinger de studerende til at tilmelde sig eksaminer, de ved, de ikke kan bestå, advarer Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet.

På Christiansborg er reaktionen, at man ved, hvilke udfordringer universiteterne står over for. Og ifølge Socialdemokraternes ordfører for forskning og videregående uddannelser, Mette Reissmann, er ønsket hverken at detailregulere eller stille umenneskelige krav:

Hvis man for eksempel får hjernerystelse eller oplever dødsfald i familien, skal man naturligvis kunne få dispensation. Men vi ønsker at styrke fremdriftsmomentet. Det vil sige, at sunde, raske og rørige studerende helst ikke skal have alt for mange andre idéer end at koncentrere sig om deres studium. Vi har tillid til, at alle typer studerende fortsat har en pæn chance for at fuldføre. Men vi har aftalt i forligskredsen, at hvis der viser sig uhensigtsmæssigheder, må vi se på dem og overveje ændringer.