Prøv avisen
Finanslov 2020

Universiteter undgik den store sparekniv

For første gang i fire år skal universiteterne ikke skære i det kommende års budgetter, og det glæder rektorerne. Arkivfoto. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Truslen om, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser skulle massivt beskæres, blev afværget med årets finanslov

Hvis man er vant til at blive tugtet, kan selve fraværet af prygl opfattes som en stor belønning. Man får lidt samme fornemmelse, når man spørger universiteternes ledelse om en reaktion på årets finanslov.

For første gang i fire år skal universiteternes rektorer nemlig ikke skære i det kommende års budgetter. Omprioriteringsbidraget, som bestod af årlige besparelser på to procent, er på hele uddannelsesområdet blevet annulleret fra næste år. Og det såkaldte takstløft på de humanistiske, teologiske, merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser til en værdi af omkring 300 millioner kroner pr. år fortsætter de næste tre år.

Næstformand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter og rektor ved Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, roser den nye finanslovsaftale.

”Det vigtigste er, at der for en treårig periode nu er ro omkring finansieringen af de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Der har været usikkerhed om, hvorvidt takstløftet forsatte. Det giver selvfølgelig en tryghed, at vi nu kender finansieringen af de uddannelser de næste tre år.”

Indtil finansloven faldt på plads, har man på rektorkontorerne ellers bekymret sig om, hvorvidt universiteterne ville tabe omkring 5000 kroner pr. samfundsfaglig eller humanistisk studerende per år, da det økonomiske løft af de såkaldte takst-1-uddannelser ikke var en del af regeringens finanslovsudspil. Men sent mandag aften blev finansloven offentliggjort med penge afsat til at fortsætte takstløftet.

Det lyder som om, at rektorerne er taknemmelige bare universiteterne ikke bliver beskåret?

”Det er rigtigt, at vi er nået dertil. Vi havde udsigt til en substantiel indtægtsnedgang, og det er nu afløst af stabilitet og ro. Det bliver man glad for. Fremadrettet vil vi så arbejde for en permanentliggørelse af taktsløftet,” siger Per Michael Johansen.

Takstløftet blev indført i 2010 efter rapporter havde påpeget, at kvaliteten af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var hårdt presset af økonomien. Taksten for en studerende på takst-1-uddannelser blev derfor løftet fra 27.000 til 31.900 kroner.

Professor emeritus i uddannelsesforskning fra Aalborg Universitet Palle Rasmussen bifalder, at omprioriteringsbidraget er afskaffet, da det ”har været en sten i skoen” for hele uddannelsessektoren.

Men han påpeger også, at taktsløftet bør gøres permanent.

”Det er godt, at takstløftet er blevet videreført, men det er utilfredsstillende, at det er midlertidigt. Det burde være en permanent forbedring.”

Skønt man også på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet kunne ønske sig et permanent løft, er man tilfreds med, at takstløftet fortsætter de kommende tre år. Det giver den ”nødvendige ro”, at man nu har en budgetvished de kommende tre år, siger dekan Kirsten Busch Nielsen.

”Og så kan man måske godt tillade sig at læse det som en anerkendelse fra politisk side af, at samfundsvidenskab, humaniora og teologi er vigtige i et klogt samfund, og at det ikke nytter noget at udhule disse fag økonomisk,” tilføjer hun.

Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), er stolt over finanslovsaftalen:

”Det her er en finanslov, der vil uddannelse. Der var lagt op til besparelser for en millard for hele uddannelsessektoren, og dem har vi nu annulleret, og så bygger vi ovenpå i det tempo, vi kan. Det er ikke det samme som, at vi er i mål med at investere i uddannelse. Men årets finanslov er første og meget vigtige skridt”

Er der udsigt til, at takstløftet kan blive permanent?

”I denne omgang har vi forlænget det i tre år. Det giver ro for nu. Og det er jeg glad for.”

Takstløftet har eksisteret i snart ti år. Vil regeringen arbejde for at gøre ordningen permanent?

”Vi kommer til at følge, hvad der er brug for i uddannelsessektoren, og hvor der er mest brug for at investere – for vores land og vores fremtid.”