Prøv avisen
Filosofikum

Søren Pind: Universitetet skal skærpe menneskets evne til at bygge sig selv

Søren Pind er ikke i færd med at ændre hele universitetsloven tilbage til tiden før Sander. Han har heller ikke mange milliarder kroner parat til undervisning i dannelse. Men han er samtidig optaget af, at det enkelte menneske ikke skal reduceres til en lydig elev, borger og skatteyder, som først og fremmest skal gøre nytte i forhold til velfærdsstaten. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Højere læreanstalter skal ikke bare producere kandidater, der kan tjene penge til velfærdsstaten. En akademisk uddannelse handler i høj grad om at få fordybelsen med, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), som i dag åbner konference om dannelse

Det har til alle tider været udbredt, at repræsentanter for den ældre generation ser med bekymring på den yngre. Ved de nok? Kan de nok? Gider de nok? Er nutidens studerende lige så dygtige, som de var engang, eller er det hele i skred?

For uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er det vigtigt at få nuancerne med. Verden og ungdommen er ikke bare af lave. Men der er efter hans opfattelse brug for at støbe et stærkere fundament under de studenterårgange, som i de kommende årtier skal specialisere sig fagligt på universiteter og andre højere læreanstalter. Et fundament af viden i bredden om filosofi, historie, samfundsforhold, teknologi og skriftlig formidling. Af dannelse.

”Den unge generation, vi har i dag, kommer hurtigere ud fra læreanstalterne, end nogen har gjort før dem. De har gjort alt, hvad vi har bedt dem om. De lever op til kravene og begår ikke kriminalitet. De fleste kører derudad. En hel del af dem er ambitiøse. Men spørgsmålet er, om de har dannelsen til at være det. Det, vi nu skal, er, at vi skal udstyre dem med de redskaber, der skal til for at de kan håndtere den verden, de går ud i,” siger Søren Pind.

I dag og i morgen mødes han i Kolding med 120 repræsentanter for de videregående uddannelser til konferencen ”Dannelse i det 21. århundrede”, hvor det kommende filosofikum, som ministeren gennem et års tid har arbejdet på at få indført på universiteterne er på dagsordenen. Mellem 1675 og 1971 havde danske universiteter i forskellige udformninger et filosofisk og videnskabsteoretisk dannende fag på alle studier. Med uddannelsesministerens ord skal dette filosofikum have et ”brush-up” – en genopfriskning – så det passer til nutiden. Men hensigten er den samme som tidligere. At blive kandidat fra et universitet skal ikke alene kræve, at man er uddannet i dybden, men også at man er dannet i bredden.

”Tidligere kunne man forvente, at man som menneske brugte 20 år på at uddanne sig i én retning og 40 år på sit virke. I fremtiden kommer vi i den situation, at den enkelte vil få brug for at skifte livsbane måske seks eller syv gange i løbet af sit liv. Uddannelsessystemet kan ikke lære folk alt det faglige, de skal bruge for at klare sig resten af deres tilværelse. Derfor skal vi bruge flere kræfter på at levere et solidt fundament, som kan give den enkelte evner og redskaber til at skifte livsbane, når den situation måtte opstå. Der er det min faste overbevisning, at det, vi kan gøre, er at give mere dannelse på den første del af studiet. Så må der sættes ekstra ind med den faglige specialisering på kandidat-delen,” siger Søren Pind.

Ministeren lægger vægt på, at klassiske emner som filosofi, historie og videnskabsteori er vigtige. Men det er matematik og indsigt i den nye teknologi også. Derfor er det vigtigt, at studerende på de humanistiske studier får indsigt i algoritmer og robotteknologi, men lige så vigtigt, at kommende ingeniører får redskaberne til at kunne overveje de menneskelige konsekvenser af de tekniske løsninger, de udvikler.

”Jeg tror, man er nødt til at fange, at vi med den matematiske kraft, som nogle af fremtidens supercomputere vil have, bliver udfordret på mange felter, også i forhold til, hvad åndelighed er for en størrelse. Det er vigtigt, at mennesket har en forståelse for de processer, som foregår. Derfor er der i høj grad brug for humanister med en høj faglighed, men humanister uden teknisk forståelse vil ikke kunne fylde så meget,” vurderer ministeren.

En af hans partifæller og forgængere på ministerposten, Helge Sander, blev i begyndelsen af 00’erne berømt for slagordet ”Fra tanke til faktura”, som blev tolket som udtryk for en kortsigtet, nytteorienteret tilgang til universitets- og forskningspolitikken. Det skal kunne betale sig.

Søren Pind er ikke i færd med at ændre hele universitetsloven tilbage til tiden før Sander. Han har heller ikke mange milliarder kroner parat til undervisning i dannelse. Men han er samtidig optaget af, at det enkelte menneske ikke skal reduceres til en lydig elev, borger og skatteyder, som først og fremmest skal gøre nytte i forhold til velfærdsstaten.

”Vi skylder de unge at få et andet syn på dem, end at de er sat i verden for at tage sig af de gamle,” siger han og uddyber:

”Der er en gammel jødisk fabel om en fugl, der tager sin lille unge op og vil lære den at flyve. Forinden spørger den: ’Hvad skal du?’ ’Passe på dig, mor’, svarer den, og så falder den ned. Med den anden fugleunge sker det samme. Den tredje svarer: ’Jeg skal vokse mig stærk og klare mig selv’, og dén lærer at flyve.”

At fabelen vil forekomme ondsindet for mange i nutidens velfærdsstatsdebat, er ministeren helt opmærksom på:

”Men enhver forælders egentlige ønske er, at barnet bliver i stand til at klare sig selv. Og her i Danmark er det endda blevet institutionaliseret, at vi er forpligtet ud over familien, så det går på nationen. Der er en forståelse af, at de unge bare skal se at komme igennem, så de kan komme ud og tjene nogle penge, så de kan betale noget skat, og vi kan opretholde det hele. Det kan man simpelthen ikke være bekendt. Kierkegaard har et meget klart syn på, hvad menneskets opgave er: At bygge sig selv. Og det er en helt anden opgave end den, vi lægger til grund i vores offentlige sprogbrug. Jeg ved, nogle vil blive provokeret af det. Men jeg mener, at vi også som fællesskab vil få meget mere ud af, at folk bygger sig selv.”

Søren Pind tilføjer dog, at han ikke nødvendigvis mener, man ligefrem skal efterstræbe langsomhed. Han står heller ikke klar med ekstra SU-klip til dem, der vil bruge nogle ekstra år på at bygge sig selv som menneske. Men ambitionen er, at hver enkelt ikke kun uddanner sig til at gøre nytte i én position, men får helheden med.

Der findes universitetsfolk, som mener, at det er gymnasierne og folkeskolen, der har skylden, hvis den basale dannelse ikke er på plads.

Der er også kritikere, som mener, at alt for mange unge bliver studenter og alt for mange optages på videregående uddannelser. Her henviser Søren Pind til, at grundskole og ungdomsuddannelser hører under hans ministerkollega undervisningsminister Merete Riisager (LA).

”Men jeg tror da, vi begge synes, at det er overraskende mange, der vil gå i det almene gymnasium, og at flere burde gå på erhvervsskoler. Det er fint at blive akademiker, men det er også fint at blive faglært,” siger han og tilføjer:

”Nogle unge er stressede over at gå på universitetet, fordi de føler, de faglige krav er for høje. Næsten lige så mange synes, der kræves for lidt. Det er en udfordring. Min ambition er, at vi giver alle unge nogle redskaber, så de bedre kan forstå og erkende det, de bevæger sig igennem. Det kan meget vel være, at gymnasierne burde give dem de redskaber, men det er ikke min oplevelse, at det sker i dag. Samtidig mener jeg også, det er vigtigt i den fremtid, vi ser ind i, at dannelsen har et akademisk niveau, og derfor er den relevant at have på universitetet.”