Prøv avisen

Universitetspræster: Studerende knækker under deres egne forventninger

"Otte ud af ti, der tilmelder sig mine samtalegrupper, er mere eller mindre perfekte studerende udadtil. De ser godt ud, de fungerer godt socialt og får gode karakterer, det synes de bare ikke selv," siger Jens Munk. Foto: Eric Audras/AltoPress / Maxppp

De vil have gode karakterer, se godt ud og have overskud til venner og familie. Studerende vil være perfekte, og presset kan blive så stort, at det går ud over selvværdet, mener en række af landets universitetspræster

Studiestarten nærmere sig på landets universiteter og hermed også nye venner, nyt arbejde, lektielæsning og eksamener. Forventningerne er høje, både fra samfundet og ikke mindst fra de studerende selv. De stræber ofte efter at være perfekte både i skolen og i fritiden, og det er hårdt for psyken.

Tal fra Studenterrådgivningen i København viser, at 23 procent af de studerende, der henvendte sig i 2011, led af tristhed og depression, 17 procent var stressede og 14 procent følte, at de havde problemer med at præstere. Hos universitetspræsterne genkender man problemerne.

LÆS OGSÅ: Flere får hjerneskader som følge af stress og depression

Mange studerende vil præstere og være perfekte til alt både det sociale og faglige. Og presset stiger, når de føler, at deres studiekammerater er dygtigere og mere udadvendte end dem selv, siger Jens Munk, der er universitetspræst ved Århus Universitet.

Formand for studenterforeningen ved Roskilde Universitet Sidsel Gro Bang-Jensen genkender problemet blandt sine medstuderende.

Den perfekte studerende prioriterer skolen højt og får gode karakterer, samtidig med at hun har mange gode venner, måske en kæreste, et fedt og studierelevant job og et godt sted at bo. Men det er ikke altid realistisk. Og nogle studerende har så svært ved at acceptere, at de skal prioritere, samtidig med at de måske har indtryk af, at alle andre overkommer alt, at de til sidst bukker under for presset. De går ned med stress, får en depression eller vælger at droppe ud, siger hun.

De studerendes problemer opstår ofte, fordi de har et urealistisk billede af, hvad de kan forvente af sig selv, og af hvad andre forventer af dem, mener Ulla Pierri Enevoldsen, der er universitetspræst på Roskilde Universitet.

Typisk føler de studerende sig ikke gode nok, de føler, at de skal leve op til en masse høje krav, og at omverdenen forventer, at de er dygtige, siger hun og forsætter.

Det er konkurrence- og præstationssamfundet, der presser de unge. For hvad skal jeg vælge, og hvordan skal jeg leve op til kravene fra studiet og de andre studerende. De urealistiske billeder giver en fornemmelse af, at man ikke er god nok, og det er hårdt, siger Ulla Pierri Enevoldsen.

LÆS OGSÅ: Trøstebrev til de nye universitetsstuderende

Det er imidlertid hverken de bogligt eller socialt svage studerende, der typisk henvender sig hos universitetspræsterne. Tværtimod.

Otte ud af ti, der tilmelder sig mine samtalegrupper, er mere eller mindre perfekte studerende udadtil. De ser godt ud, de fungerer godt socialt og får gode karakterer. Det synes de bare ikke selv. De fokuserer hele tiden på, hvorfor veninden rynker på næsen, eller hvordan de sikre sig endnu et tolvtal til næste eksamen, men ballonen brister, når presset bliver for stort, siger Jens Munk.

Hos Studenterrådgivningen i København kender de også til problemet.

Mange studerende har høje krav og er meget ambitiøse. Der må ikke være ridser i lakken, de vil være velfungerende på alle livets områder på et helt urealistisk niveau. Ofte fremstår de velfungerende set gennem andres briller, men deres indvendige billede af sig selv er forstyrret, siger Susanne Springborg, der er souschef i Studenterrådgivningen.

De høje forventninger og kravet om at være perfekt er ifølge Susanne Springborg et resultat af samfundets værdier og den politiske dagsorden.

LÆS OGSÅ:Lykken er blevet et belastende krav til de unge

Studerendes problemer er også præget af samfundet. Den politiske udmelding er, at man skal komme hurtigt gennem sin uddannelse. Og det kommer til at præge både forældres og de unges forventninger og kan virke som et stort pres. Man glemmer at tale om, at det er helt naturligt, at man indimellem klarer sig rigtig godt og i andre perioder mindre godt både studiemæssigt og øvrige områder i livet, og det er et problem, siger Susanne Springborg.

Presset kan efterhånden blive så stort, at den unge ikke længere kan håndtere det.

Har man en forventning om at tilværelsen skal være perfekt, er der lagt op til ballade. For livet er fyldt med uorden, og vi bliver nødt til at slå os til tåls med dem, vi er. Ellers kommer det til virke som en boomerang i nakken, og den unge risikerer et psykisk sammenbrud, fordi angsten for at præstere fylder for meget, siger Susanne Springborg.

De studerende har flere bud på, hvad der skal til for at bryde med præstations-kapløbet.

Jeg tror, det handler om at dreje fokus væk fra, at vi skal være hurtigere og hurtigere. Der skal være tid til fordybelse, så dygtige studerende med gode ideer får plads til at udfolde sig, og så er det helt nødvendigt at skaffe studierelevante job og arbejde, så vi kan se, hvad det er, vi stræber efter, siger Sidsel Gro Bang-Jensen.

På Christiansborg kan politikerne også gøre mere for at hjælpe de studerende.

Den måde landets ledere taler om værdier, påvirker helt ned på folkeskole-niveau. Men værdidebatten handler altid om økonomi, uddannelse og karriere. Og vi har også brug for at blive præsenteret for værdier, der lader os op og gør os åbne og taknemmelige. Nogle gange kan det faktisk være mere nødvendigt at lægge sig ned i en græsmark og kigge op i himlen og tænke over livet end at læse i en bog, siger Jens Munk.

LÆS OGSÅ: Studerende plages af stress

Susanne Springborg er enig i, at politikerne har et ansvar for de studerendes velbefindende.

Hvis der skal ske noget på det her område, skal man starte med den politiske dagsorden, familiens forventninger og den unges selvværd og styrke til at gå imod strømmen, siger hun.