Tommy Ahlers: Universitetsstuderende må gerne være pressede, men de skal ikke være stressede

Da iværksætteren Tommy Ahlers (V) overtog posten som uddannelses- og forskningsminister efter Søren Pind (V), troede mange, at det var slut med planerne om et nyt filosofikum. Men efter at have læst den ministerielle inspirationsgruppes rapport, er Ahlers helt med på tanken om, at studerende skal lære at være studerende

Tommy Ahlers (V) ved, at han som uddannelses- og forskningsminister begynder med et ganske andet omdømme end forgængeren Søren Pind. Men selvom han har det lidt svært med det meget ”højpandede”, giver det for ham god mening at gøre kunsten at tænke akademisk til et universitetsfag. Her ses Tommy Ahlers ved overdragelsen af ministeriet fra Søren Pind. –
Tommy Ahlers (V) ved, at han som uddannelses- og forskningsminister begynder med et ganske andet omdømme end forgængeren Søren Pind. Men selvom han har det lidt svært med det meget ”højpandede”, giver det for ham god mening at gøre kunsten at tænke akademisk til et universitetsfag. Her ses Tommy Ahlers ved overdragelsen af ministeriet fra Søren Pind. – . Foto: Mads Claus Rasmmussen/Ritzau Scanpix.

De har begge læst jura på Københavns Universitet. De er begge Venstre-mænd. De er begge yderst foretagsomme personer. Men selvom der er disse ligheder mellem den foregående uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), og hans afløser, Tommy Ahlers (V), er det mest forskellene, der har været fokuseret på.

Den karismatiske grænsende til det excentriske Pind, der har været i politik, fra han var ganske ung, og som mødte op til ministeroverdragelsen den 2. maj i en gammeldags, skræddersyet ministeruniform, blev afløst af it-manden og serieiværksætteren Tommy Ahlers, som er helt ny i rollen som politiker, og som den brede offentlighed i forvejen bedst kendte fra iværksætteriets svar på ”X Factor”, tv-programmet ”Løvens hule”.

Konfronteret med et af de meget pindske projekter, som han fik til opgave at føre videre, idéen om et nyt filosofikum for universiteterne, var Tommy Ahlers en smule skeptisk. For hele idéen lød lovlig højpandet i hans ører. Forestillingen om, at samtlige universitetsstuderende – også biologer og it-udviklere – skulle sidde og læse Søren Kierkegaard. Men efter at have læst rapporten fra ministeriets inspirationsgruppe om emnet – som offentliggøres i dag – er han blevet overbevist om, at dette er et projekt, hvor han gerne vil være ministeren, der fører det ud i livet.

”Søren Pind var en af de ministre, jeg så op til. Jeg synes, han er sej, og jeg kunne godt lide, at han tillod sig at være lidt mere højpandet, lidt dybere og lidt mere finurlig end sædvanligt. Nu jeg har sat mig i stolen, er det en stor fordel for mig at erfare, at det faktisk også er nogle gode ting, han har sat i værk,” siger Tommy Ahlers.

”Hvad angår filosofikum, syntes jeg i begyndelsen, at det lød alt for højpandet. Men når jeg læser inspirationsgruppens rapport, glæder jeg mig over, hvor konkret det hele faktisk er. Jeg synes, det giver så meget mening som samfund at stoppe op og diskutere, om det er noget, vi lige skal tænke lidt mere over. Hvad er egentlig universiteternes rolle? Hvad er den studerendes rolle på et universitet?”, tilføjer han.

Filosofikum er et begreb med en lang forhistorie. Første gang et sådant forløb blev indført på universitetet var i 1675, og det eksisterede i forskellige former, indtil det i 1971 ikke længere var obligatorisk og derfor gled ud.

Siden 2004 har universiteterne haft faget videnskabs-teori, et forløb, som omtrent svarer til filosofikum. Det er til en vis grad dette fag, der nu lægges op til at bygge videre på, men det kommer til at fylde dobbelt så meget, og det bliver udvidet med nye discipliner som teknologi-forståelse.

”Jeg finder det helt naturligt, at her hvor der er gået 20 år, siden debatten sidst blev rejst, rejer vi den igen. For der er sket meget siden dengang. Tekonologien spiller en anden rolle. Globaliseringen har præget verden og givet os nye udfordringer. Derfor synes jeg, det er rigtigt tænkt, at vi må have debatten igen,” siger Tommy Ahlers.

Han deler med sin inspirationsgruppe en forhåbning om, at dette ikke kun er et forøget fokus på generelle akademiske metoder, men at det kan være med til at klargøre for alle, hvad der egentlig forventes af en studerende, og dermed mindske den omsiggribende stress.

”Det har virkelig påvirket mig, hvor mange studerende, der føler sig stressede. Det fører til, at vi må tænke mere over, hvordan vi lærer unge at navigere i det her. Der er ikke nogen snuptagsløsninger. Vi kan ikke bare give de studerende to måneder mere at blive færdige på, så er den klaret. Men jeg tror, der er brug for at arbejde med, hvordan vi får givet de unge noget mere robusthed og sendt signaler om, at de godt må bruge tid på deres studium,” siger Tommy Ahlers, som understreger, at det ikke er uklare tværfaglige rundbordssamtaler eller slækkede krav, han taler for.

”Min erfaring er, at det, der stresser, ikke så meget er, at man presser og stiller krav, men i højere grad, at den enkelte er usikker på, hvad de skal. Jeg tror, det er på samme måde med studerende. Mange er i tvivl om deres rolle,” siger Tommy Ahlers.

Han vurderer, at en del usikre studerende viderefører den meget karakter-strategiske tænkning, som også præger gymnasiet. Man studerer ikke for at blive klog, men for at få en høj karakter. Og der har i den nyere tids uddannelsespolitik været foretaget mange ting, som bidrog til, at unge så det som alfa og omega at gå hurtigt igennem, få høje karakterer og så bare skaffe sig et job.

”Den tankegang vil jeg gerne ændre på, men det er ikke noget, vi gør fra dag ét. Derfor synes jeg også, at det er en god idé, at planen er at lægge faget på 3., 4. eller 5. semester. Det skal være et fag, der har noget tyngde, ikke en form for rustur. Jeg tror, det ligger fint, når man som studerende har været inde i sit kernefagområde, at man så efterfølgende bliver tvunget til at sige ’lad os lige løfte os lidt op i helikopteren’,” siger Tommy Ahlers.

Han er fuldt ud klar over alle de forhåndsforventninger om it-iværksætteren og ”løven” Ahlers, han er oppe imod. Men faktisk er bredde i uddannelse og dannelse et tema, der ligger ham på sinde, erklærer han.

”Der er nogle, som tror, jeg er ude på at fjerne alt, hvad der hedder humaniora og vil give alle midlerne til it-universitetet. Det er så langt fra virkeligheden. Der er brug for bredde. Når du bygger et stykke software, har du heller ikke kun brug for en fagspecialist, som kan programmere, men også nogle, som har forretningsforståelse og nogle med en dyb forståelse af de mennesker, man henvender sig til, for eksempel en sociolog. Og så har man brug for en designer, som for eksempel kommer fra designskolen. Det, der ligger i filosofikum-tanken, er, at alle fagligheder skal være bedre til at lytte og forstå hinandens fagområder,” siger ministeren.

Han tilføjer, at han bruger ordet filosofikum, for at vi ved, hvad vi taler om. For han er også åben over for inspirationsgruppens forslag om at kalde faget noget andet. ”Akademia” er forslaget.

”Vi er tilbøjelige til at snakker om studerende som én samfundsøkonomisk masse, der skal skynde sig. Der skal også være tid til, at den enkelte ser sig som en studerende, der har tid til at fordybe sig. Det er det, faget skal bruges til at tale med dem om. At kalde faget akademia synes jeg er god musik i forhold til at fokusere på det,” siger han.

Som omtalt i dagens Kristeligt Dagblad er der undervisere i videnskabsteori, som har svært ved at se det nye, og som frygter, at den ønskede dybde og underviserkompetence bliver svær at mønstre til akademia-faget.

Hertil siger Tommy Ahlers, at det ikke er planen, at det nye fag skal indføres i huj og hast den 1. september for at give en minister nogle hurtige pr-point.

”Alt, hvad man foretager sig på et universitet, skal være grundigt forberedt. Men det her er om noget et fag, vi ikke må jappe igennem. Det skal være noget, man skal kunne føle. Vi skal løse, hvordan man styrker bredden, uden at det går ud over dybden, og hvordan vi får de bedste lærerkræfter. Jeg har desværre ikke så mange penge at afsætte til det her. Men ved at tildele faget 15 ECTS-point signalerer vi, at det har en høj prioritet,” siger Tommy Ahlers.

Han skal nu i dialog med i første omgang universiteterne, siden også ordførerne fra de politiske partier på Christiansborg for at se, hvor stor opbakning det er muligt at mønstre.

”Jeg håber, at universiteterne vil være med til at arbejde sammen om et fælles fodslag på alle de otte forholdsvis forskellige universiteter. Jeg ved, der vil komme en prioriteringsdiskussion – det er også det, politik handler om – men substansen tror jeg, at vi kan blive enige om. Jeg tror også, de på universiteterne vil synes, det er vigtigt, det her.