Prøv avisen

Uran: Kvanefjelds værdifulde grundstof

Uran: Kvanefjelds værdifulde grundstof Foto: Morten Rasmussen

Hvad er det omstridte og værdifulde grundstof, der muligvis skal udvindes ved Kvanefjeld på Grønland

* Uran er et naturligt grundstof, som kan findes i klipper, jord, vand samt i levende væv hos dyr og mennesker.

* Det er et sølvgråt metallisk grundstof og er betydeligt tungere end bly.

* Uran er mest kendt for sine radioaktive egenskaber. Det gør det interessant i forbindelse med kommerciel anvendelse, primært inden for energiproduktion.

* De primære mineraler i Kuannersuit, der ligger på grønlandske Kvanefjeld, indeholder både sjældne jordarters metaller og uran.

* Da man kan ikke bryde jordmetaller selektivt og lade uranen ligge, er et nej til udnyttelse af uran et nej til udnyttelse af sjældne jordmetaller på Kvanefjeld.

* Den grønlandske regering vil lade radioaktive grundstoffer som uran indgå som de mineraler, man må udnytte.

* Det kan dog først ske, når råstofdirektoratet har godkendt en rapport, der skal fastslå, hvordan det påvirker folkesundhed og miljøet, at man bryder uran.

* Uran fra Kvanefjeld-minen må ikke anvendes til våben. Det må udelukkende eksporteres til lande, der har brug for uran i forbindelse med produktion af ren energi i deres atomkraftværker.

* Landende skal desuden have underskrevet traktaten om ikke-spredning af kernevåben, som kontrolleres af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

* Selvom urankoncentrationen i Kvanefjeld-området er lav, er sikkerhedsstandarderne for projektet meget strenge i forbindelse med arbejdernes helbred.

(Kilde: www.gme.gl)