Sunni- og shiamuslimer har været i konflikt med hinanden i næsten 1400 år.
Derfor er det urealistisk, når integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R) sammen med en række fremtrædende politikere og personer fra det danske kultur- og erhvervsliv lancerer en støttekomité for en ny københavnsk stormoské, som skal kunne rumme både sunni- og shiamuslimer. Det mener flere islameksperter, efter at komitéen i sidste uge lancerede planerne om at støtte Muslimernes Fællesråds opførsel af en ny stormoské i København. Moskéen skal fungere som et symbol på mangfoldigheden i København og rumme alle uanset religiøs retning og seksuel observans:
LÆS OGSÅ: De har brug for, at nogen taler deres sag
Alle er velkomne i moskéen, muslimer såvel som ikke-muslimer, og vi blander os ikke i folks seksuelle adfærd. Det anser vi for et privat anliggende, siger Mustafa Gezen, talsmand for Muslimernes Fællesråd.
Men kan man skabe en moské, der rummer både shia- og sunnimuslimer og holder døren åben for homoseksuelle?
Det bliver svært, mener professor Garbi Schmidt fra Institut ved Interkulturelle Studier på Roskilde Universitet:
Der er meget stor tradition for konflikt imellem de to grupper, så jeg tror, det vil være meget svært at forene dem. Konflikterne har kørt i 1300-1400 år, og det kan man ikke bare ændre på ved at stampe i jorden her i 2013. Både i forhold til sunni- og shiaproblematikken og de homoseksuelle er der et teologisk kvantespring, og de forskelle klarer man altså ikke bare på en dag her i København, siger hun.
LÆS OGSÅ: Domprovst føler sig forpligtet til at give muslimer så gode kår som muligt
Saliha Marie Fetteh, der er ekstern lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, har også vanskeligt ved at se for sig, at shiamuslimer og sunnimuslimer kan bede i samme moské:
Det er et dejligt ideal, men idealer har det også med ikke at kunne lade sig gøre, siger hun.
Imamer, som ikke ønsker at stå frem med navn, udtrykker samme skepsis over for Kristeligt Dagblad: Hvis Muslimernes Fællesråd får en moské, bliver det en moské for Muslimernes Fællesråd, ikke en moské mange andre muslimer vil komme i, lyder deres kritik.
Imam og teolog Naimatullah Basharat, der er tilknyttet Ahmadiyya-bevægelsen, som også bydes velkommen i den kommende moské, er kritisk over for tanken om at slå dørene op for homoseksuelle:
Der står helt klart i Koranen, at homoseksualitet er forbudt. Enhver kan komme og bede i moskéen, men hvis man åbent fortæller, at homoseksuelle er velkomne, betyder det, at man støtter homoseksualitet. Og det er ifølge Koranen også forbudt, siger han.
Københavns integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) afviser kritikken og fastholder, at det er muligt at lave en rummelig moské:
Vi har ikke et naivt succeskriterium om, at nu skal alle 250.000 muslimer i Danmark valfarte til den ene stormoské og kun bruge den. Men det er vigtigt, at det er en åben moské, som i princippet kan rumme alle, der har lyst. Ligesom domkirken rummer alle, der har lyst, siger hun.
Lene Kühle, der er lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet, mener, det vil være forkert på forhånd at afvise projektet, selvom det er usædvanligt.
Det vil være nyt, hvis shia- og sunnimuslimer får en fælles moské, og det vil også være usædvanligt, hvis den nye moské bliver rummelig over for homoseksuelle. Men der sker meget i de muslimske miljøer, og det er svært at vide, hvor udviklingen går hen. Det afhænger meget af de aktører, der er med i moskéen. Man skal passe på med på forhånd at tale den slags initiativer ned, siger Lene Kühle.
Hun vurderer, at Muslimernes Fællesråd repræsenterer omkring 35.000 muslimer, hvoraf de 25.000-30.000 kommer i tyrkiske menigheder.