Uropræget stormoské vil ikke længere være et anerkendt trossamfund: Et ”markant statement”

Trods ambitioner om det modsatte har den omstridte stormoské på Rovsingsgade i København nu droppet planerne om at blive et anerkendt trossamfund. Eksperter er overraskede og knytter beslutningen til den ballade, der har været i moskéen

”Det er et ret markant statement, at landets største moské ikke har lyst til at være et anerkendt trossamfund," vurderer Niels Valdemar Vinding, postdoc på Københavns Universitet og forsker i danske moskéer. Arkivfoto.
”Det er et ret markant statement, at landets største moské ikke har lyst til at være et anerkendt trossamfund," vurderer Niels Valdemar Vinding, postdoc på Københavns Universitet og forsker i danske moskéer. Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Det er en af Danmarks største moskéer. Og den absolut dyreste med en støtte fra det islamiske styre i Qatar på over 200 millioner kroner i ryggen. Men alligevel viser det sig nu højst overraskende, at den stormombruste stormoské i Rovsingsgade på Nørrebro i København ikke ønsker at være et anerkendt trossamfund.

Det kom frem på et pressemøde, som moskéen holdt i torsdags. Københavns Store Fond, der driver moskéen, havde indkaldt til pressemøde, fordi Kristeligt Dagblad i onsdags kunne fortælle, at moskéen har været præget af store økonomiske problemer og enorme interne uenigheder.

Her sagde Mohanad Mansour, administrator i Københavns Store Fond, at moskéen i Rovsingsgade ikke ville søge om at blive anerkendt som trossamfund hos Kirkeministeriet.

Den beslutning er stik imod den oprindelige hensigt med Københavns Store Fond og moskéen i Rovsingsgade, der åbnede i 2014.

Det viser dokumenter fra Civilstyrelsen, som Kristeligt Dagblad efterfølgende har fået aktindsigt i. I 2010, mens byggeriet af stormoskéen var under forberedelse, skrev fondens advokat, Jens Hessel, i en mail til styrelsen nemlig, at ”fonden planlægger at lade sig registrere som trossamfund”.

Den ambition er aldrig blevet opfyldt. Og på pressemødet i torsdags var forklaringen pludselig en helt anden.

”Det har aldrig været målet, at vi skal være et anerkendt trossamfund. Vi er en erhvervsdrivende fond. Vores formål er at være en brobygger og facilitere diverse arrangementer,” lød det fra Mohanad Mansour.

Han sagde samtidig, at fonden fremover havde som mål ”at profitmaksimere”.

Det overrasker flere af Danmarks moskéforskere, at stormoskéen nu har droppet ambitionerne om anerkendelse fra det officielle Danmark.

Den går dermed glip af en række skattefordele og kan ikke foretage gyldige borgerlige vielser af muslimske par, der vil giftes. Moskéen i Rovsingsgade kan heller ikke få udenlandske imamer til Danmark på en særlig gunstig opholdstilladelse for religiøse forkyndere. Til gengæld slipper de for at leve op til de krav, myndighederne stiller til anerkendte trossamfund. Det er blandt andet krav om offentliggørelse af regnskaber, vedtægter og lister over centrale ritualer, som Kirkeministeriet lægger op på sin hjemmeside.

Ifølge Lene Kühle, professor på Aarhus Universitet og moskéforsker, giver officiel anerkendelse ”en symbolsk kapital til trossamfundene” og ”er en slags blåstempling fra staten”.

”Det er ret interessant, at de frasiger sig den,” siger hun.

Niels Valdemar Vinding, postdoc på Københavns Universitet og forsker i danske moskéer, er enig.

”Det er et ret markant statement, at landets største moské ikke har lyst til at være et anerkendt trossamfund.”

Han kalder anerkendelse af trossamfund for ”en samfundskontrakt”:

”På den ene side får trossamfundet anerkendelse og nogle rettigheder, eksempelvis skattefradrag til medlemmerne. Til gengæld er der nogle krav om standarder, man skal leve op til. Hvis man lever op til dem, gør man, hvad vi som samfund forventer os af et trossamfund.”

”Det er det, de nu siger, de ikke længere vil,” siger Niels Valdemar Vinding.

Moskéen i Rovsingsgade er, som Kristeligt Dagblad har beskrevet i den seneste uge, præget af store interne stridigheder. To fraktioner i bestyrelsen er i åben krig med hinanden, viser en række dokumenter fra Civilstyrelsen.

Den ene fraktion beskylder formanden Abdelhamid Hamdi for at have misbrugt 1,3 millioner kroner fra Københavns Store Fond. Pengene er ifølge anklagerne brugt på blandt andet guld, en mobiltelefon, en barnevogn samt beløb, der er overført til datterens konto.

Omvendt mener kredsen omkring Abdelhamid Hamdi, at tre bestyrelsesmedlemmer forsøger at kuppe sig til kontrol med stormoskéen. De mener, at fonden har været ”under angreb fra ekstreme udenlandske muslimske grupper, som man har forsøgt at værne sig mod.”

Kirstine Sinclair, lektor på Syddansk Universitet med indgående kendskab til muslimske miljøer i Danmark, påpeger, at stormoskéens interne konflikter kan have skygget for ambitionen om at opnå officiel anerkendelse.

”Moskéen er lukningstruet, og bestyrelsen bange for, hvad der skal ske med bygningerne, og om de overhovedet kan køre foreningen videre. Jeg kan godt forstå, at det ikke er øverste prioritet at blive anerkendt som trossamfund lige nu,” siger Kirstine Sinclair.

Moskéen på Rovsingsgade er ikke vendt tilbage med svar på Kristeligt Dagblads henvendelser. Da avisen på torsdagens pressemøde spurgte, hvorfor man ikke går efter at blive et anerkendt trossamfund, var svaret korfattet:

”Det kan vi ikke udtale os om,” sagde Mohanad Mansour.

Ifølge Kirkeministeriet findes der 28 anerkendte islamiske trossamfund i Danmark.