USA er bekymret over danske planer om at forbyde omskæring

Både den tidligere amerikanske ambassadør, medlemmer af den amerikanske kongres og flere amerikansk-jødiske foreninger har kontaktet regeringen for at udtrykke bekymring over dansk forslag om forbud mod omskæring

“USA og Israel har begge i klare vendinger udtrykt stor bekymring,” lød det i udenrigsminister Jeppe Kofods (S) talepapir fra et lukket samråd, der blev afholdt i retsudvalget den 16. november sidste år, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i. Arkivfoto.
“USA og Israel har begge i klare vendinger udtrykt stor bekymring,” lød det i udenrigsminister Jeppe Kofods (S) talepapir fra et lukket samråd, der blev afholdt i retsudvalget den 16. november sidste år, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i. Arkivfoto. . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

I både USA og Israel vækker det bekymring, at Folketinget er i fuld gang med at behandle et forslag om et forbud mod religiøst begrundet omskæring af drenge. Det officielle Danmark har modtaget henvendelser fra begge lande, som advarer mod forbuddet.

Det viser talepapirer fra et lukket samråd, der blev afholdt i retsudvalget den 16. november sidste år, og som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i. I samrådet talte en række ministre om konsekvenserne af et forbud mod drengeomskæring i Danmark:

”USA og Israel har begge i klare vendinger udtrykt stor bekymring,” lød det i udenrigsminister Jeppe Kofods (S) talepapir.

Udenrigsministeren forklarede på samrådet, at den danske ambassade i Washington havde fået henvendelser fra både Kongressen og amerikansk-jødiske organisationer, ligesom også USA’s daværende ambassadør, Carla Sands, havde rejst emnet i Udenrigsministeriet.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Jeppe Kofod, og Kristeligt Dagblad har forgæves søgt aktindsigt i henvendelserne fra Carla Sands og Israels regering, herunder en telefonsamtale mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i september 2020. Men andre udleverede dokumenter fra Udenrigsministeriet vidner om en lang række henvendelser fra USA i efteråret.

Blandt andet kontaktede en taskforce mod antisemitisme fra den amerikanske kongres, repræsenteret af kongresmedlem Ted Deutch og senator Jacky Rosen, den danske ambassade for at udtrykke ”real concern” – oprigtig bekymring – for det jødiske samfund i Danmark.

Efter henvendelsen fik amerikanske politikere sendt en oversat kopi af en kronik, som statsminister Mette Frederiksen (S) fik bragt i Berlingske, hvor hun tager afstand fra et forbud og samtidig fremhæver historien om redningen af de danske jøder under Besættelsen.

Foruden henvendelsen fra taskforcen modtog den danske ambassade i USA henvendelser fra USA’s ambassadør for religions- og trosfrihed Sam Brownback, henvendelser fra lederen af Demokraternes flertal i Repræsentanternes Hus Steny Hoyers kontor samt henvendelser fra tre amerikansk-jødiske interesseorganisationer – American Jewish Committee, Conference of Presidents of Major American Jewish Organizations samt World Jewish Congress.

De mange henvendelser er bemærkelsesværdige, men ikke overraskende, forklarer Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier.

”USA har siden 1970’erne været verdens politimand i spørgsmål om religiøs frihed med et særligt fokus på at beskytte kristne og jødiske mindretal verden over. I dag spænder det over flere forskellige aktører, nogle fra det officielle USA og andre fra uafhængige ngo’er. Men det, der er bemærkelsesværdigt, er, at det i dag er Danmark og de danske jøder, der er genstand for de amerikanske vagthundes opmærksomhed, og ikke undertrykkende regimer,” siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Seniorforskeren peger også på, at det officielle USA har haft et særligt fokus på religiøs frihed under den netop afgåede Trump-regering:

”Trumps egen udenrigsminister, Mike Pompeo, nedsatte en kommission, som fremhævede religionsfrihed som en særlig vigtig menneskerettighed fra et amerikansk perspektiv. Så det undrer mig ikke meget, at Carla Sands fik til opgave at give udtryk for amerikanernes kritiske holdning over for forslaget,” siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Han understreger, at der tilsyneladende blot er tale om diskrete henvendelser, og at USA hverken har luftet deres kritik offentligt eller truet med konsekvenser.

Henvendelserne har alligevel gjort indtryk på danske politikere. Det viste sig, da beslutningsforslaget var til førstebehandling i Folketinget den 19. november:

”En række lande ville med stor sandsynlighed være kritiske over for et forbud og vende sig imod os. Det gælder ikke mindst nogle af vores allerstærkeste allierede og ikke mindst vores allerallerstærkeste allierede, nemlig amerikanerne. Det vil potentielt få udenrigspolitiske implikationer for Danmark, for vores forhold til blandt andet USA og Israel,” sagde justitsminister Nick Hækkerup (S).

Under behandlingen af beslutningsforslaget fremhævede justitsministeren også regeringens ønske om at beskytte de danske jøder:

“Vi skal undgå, at danske jøder overvejer at rejse fra det land, de er født og opvokset i, fordi de føler sig uvelkomne, og vi skal understøtte, at det jødiske samfund kan leve frit og trives godt i Danmark,” sagde han til de fremmødte politikere.

For Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, vægter forholdet til Danmarks allierede tungt.

”I realpolitik bliver man nødt til at forholde sig til, at verden er mere kompliceret, og at når man beslutter noget, har det nogle konsekvenser. I det her tilfælde er det en konsekvens i forhold til, hvad vores allierede på den anden side af vandet, som normalt beskytter os, ville sige,” lød det blandt andet fra Karsten Lauritzen.

Forslaget skal til sidste behandling og afstemning den 9. marts, og her mener Liberal Alliances Ole Birk Olesen og Dansk Folkepartis Liselott Blixt, som begge støtter et forbud, ikke, at de amerikanske henvendelser bør spille en rolle:

”Det er ingen tvivl om, at USA er en nær ven og allieret af Danmark. Men det er upassende, hvis der er kræfter i USA, der prøver at påvirke, om det i Danmark skal være tilladt at skære forhuden af raske drengebørn. Det er en misforståelse af, hvad nære venner og allierede skal have lov at forlange,” siger Ole Birk Olesen.

”Jeg mener bestemt ikke, at man skal ændre holdning, fordi nogle andre lande sender deres bekymringsbrev ud. Så jeg mener derfor ikke, man skal tage hensyn til det,” udtaler Liselott Blixt.

At ønsket om at tage hensyn til USA og Israel netop kommer fra Socialdemokratiet og Venstre, er der god grund til, forklarer professor Jakob Egholm Feldt fra Roskilde Universitet, som blandt andet har forsket i moderne jødisk historie og antisemitisme.

”Både Socialdemokratiet og Venstre er gamle regeringspartier, som har forståelse for, hvordan national politik og udenrigspolitik går hånd i hånd. For selvom et dansk omskæringsforbud kan virke meget lokalt og småt, kan det have globale konsekvenser,” siger Jakob Egholm Feldt.

Professoren forklarer, at det blandt andet er takket være USA og Israel, at debatten har rykket sig fra at være et spørgsmål om drengebørns velfærd til nu at være et spørgsmål om at beskytte de danske jøder:

”Det er for eksempel interessant, at debatten ikke omhandler de danske muslimer, hvoraf mange har tradition for at omskære deres drengebørn. Der er jo mange flere muslimer i Danmark, end der er jøder,” siger Jakob Egholm Feldt, og konkluderer:

”Men nu er debatten blevet bundet op på jøderne og Danmarks særlige, historiske forhold til jøderne. Det er på én gang det, der gør, at Danmark er kommet under pres fra USA, og det, der giver danske politikere muligheden for at forkaste forbuddet trods den folkelige opbakning til det.”