USA og Canada styrer asyl-politik med hård hånd

Både USA og Canada håndplukker asylansøgere i nærområderne. Men et stigende antal banker direkte på Nordamerikas dør

I USA har valget af Donald Trump, der i 2016 førte valgkamp på en hård kurs over for alle former for indvandring, haft konsekvenser.
I USA har valget af Donald Trump, der i 2016 førte valgkamp på en hård kurs over for alle former for indvandring, haft konsekvenser. Foto: MANDEL NGAN/ ritzau scanpix.

Det er ikke kun i Danmark, at reglerne for asyl er genstand for politisk debat. Også i USA og Canada, der sammen med EU-landene er eftertragtede destinationer for mennesker på flugt, kan flygtningepolitikken få bølgerne til at gå højt.

I USA har valget af Donald Trump, der i 2016 førte valgkamp på en hård kurs over for alle former for indvandring, haft konsekvenser.

Kort tid efter, at Trump for et år siden blev indsat som præsident, indførte han et midlertidigt stop for USA’s modtagelse af flygtninge igennem FN’s kvotesystem i 120 dage. Langt størstedelen af de flygtninge, som kommer til USA, bliver genbosat via FN, hvilket betød, at Trumps dekret reelt udgjorde et flygtningestop.

Formålet med forbuddet var ifølge Trump-regeringen at give myndighederne tid til at ”identificere og indføre ekstra sikkerhedstiltag i screeningprocessen for at opretholde det amerikanske folks sikkerhed”.

Da forbuddet udløb i oktober sidste år, havde regeringen gjort den screeningproces, som udføres i nærområderne af amerikanske embedsmænd typisk med militær baggrund, mere udførlig, og det har slukket mange håbefulde asylansøgeres drøm om en fremtid i USA.

Reglerne for personer fra 11 såkaldte højrisikolande – Egypten, Iran, Irak, Libyen, Mali, Nordkorea, Somalia, Sydsudan, Sudan, Syrien og Yemen – er eksempelvis nu så stramme, at deres muligheder for at få asyl i USA i dag er så godt som nul.

Præsident Trump har også brugt sine embedsbeføjelser til at nedsætte det årlige loft for, hvor mange kvoteflygtninge USA vil genbosætte. Den samlede kvote i dette finansår er 45.000 flygtninge, hvilket er det laveste antal i årtier og langt færre end de 85.000, som Obama-regeringen – som også blev kritiseret for at modtage meget få kvoteflygtninge i forhold til USA’s størrelse – lukkede ind det foregående år.

Hvert år dukker titusinder af mennesker også op ved den amerikanske grænse og i landets lufthavne og beder om asyl af humanitære årsager.

Den stigende vold og kriminalitet i lande som Mexico, El Salvador, Guatemala og Honduras har fået antallet af asylansøgere til at vokse med 50 procent fra 2015 til 2016. Færre end en tredjedel opnår imidlertid asyl. I 2015, hvorfra de seneste tal stammer, slap 26.124 asylansøgere gennem nåleøjet.

Mens USA under Donald Trump lukker grænserne, er nabolandet Canada kendt som et mere flygtningevenligt land. Med premierminister Justin Trudeau i spidsen fremhæver landets liberale regering Canada som en menneskekærlig bastion, der byder forfulgte mennesker velkomne, omend landet også kritiseres for at modtage få flygtninge i forhold til sit befolkningstal.

I 2016, hvorfra de seneste tal stammer, genhusede Canada 46.700 flygtninge, hvilket er det højeste antal i fire årtier. Stigningen skyldes regeringens beslutning om at tage imod titusinder af syriske flygtninge.

I lighed med USA har Canada udsendt hundredevis af embedsmænd til nærområderne for at sikkerhedsvurdere og udvælge asylansøgere, og med få undtagelser accepterer Canada kun de mest sårbare flygtninge: kvinder, børn, kernefamilier og seksuelle minoriteter.

I Canada gælder desuden den særlige regel, at private kan betale for godkendte flygtninges ophold i landet og tage ansvar for deres integration. Det koster i gennemsnit 150.000 kroner at sponsere en flygtningefamilie det første år, hvorefter det er meningen, at flygtningene skal kunne klare sig selv. Canada modtager op til 18.000 af denne type flygtninge hvert år.

Canada behandler også asylansøgninger fra personer, der dukker op ved landets grænser, og antallet af disse er stigende som følge af USA’s asylstramninger. I første halvdel af 2017, hvorfra de seneste tal stammer, søgte 27.440 personer asyl i Canada. Ifølge tal fra de landets myndigheder giver Canada asyl til cirka 63 procent af alle asylansøgere.