USA's tilbagetrækning var ”en ekstraordinær succes”, flere restriktioner faldt i nat – og er en styringsreform af kirken smart?

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

USA's tilbagetrækning var ”en ekstraordinær succes”, flere restriktioner faldt i nat – og er en styringsreform af kirken smart?
Foto: Chip Somodevilla/AFP/Ritzau Scanpix, Philip Davali/Ritzau Scanpix og Simon L/Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

”En ekstraordinær succes”

Sådan faldt ordene fra USA’s præsident Joe Biden, da han i går i Det Hvide Hus skulle beskrive den nu afsluttede krig i Afghanistan, der kulminerede i få kaotiske uger, hvor 125.000 amerikanere blev hentet hjem, hvor 13 soldater mistede livet – og hvor Taleban genvandt magten. Ifølge The New York Times lod præsidenten sig forstå, at kritik af beslutningen om at hive soldaterne hjem ikke kunne være på tale. ”Vi kunne enten gå eller eskalere (…) og jeg ville ikke forlænge dén krig for evigt,” sagde præsidenten tirsdag. Den amerikanske avis The Hill drager samme konklusion – nemlig, at Biden forsvarer sin beslutning om tilbagetrækning med alt, hvad remmer og tøj kan holde. Biden fortæller ifølge avisen, at tilbagetrækningen er baseret på en ”enstemmig beslutning”, og at datoen for USA’s exit - 31. august – ikke var tilfældig, men ”fastlagt for at redde flest mulige amerikanske liv.”  

Ingen modstand fra Vesten

Krigen er ovre i Afghanistan. Men sårene i begge lejre heler stadig. Kristeligt Dagblad bringer i dag historien om den 23-årige amerikanske marinesoldat Nicole Gee, som elskede sit arbejde. En af hendes sidste bedrifter i krigen var at redde en baby – få dage senere blev hun et af de sidste ofre i krigen. Det amerikanske medie The Intercept beskriver, hvordan sorgen også i Khwaja Burgha i Kabul stadig er til at føle på. Det var her, at en drone i søndags ramte en bil fyldt med sprængstoffer, som skabte en eksplosion, der kostede 10 mennesker livet – herunder en hel familie. Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent Allan Sørensen skriver i dagens avis, at en af forskellene på Talebans fremmarch i dag sammenlignet med for 20 år er, at ingen vestlig magt planlægger at vælte Taleban. Tværtimod.  

Bærsamlere lever under kummerlige forhold

Morgensamling stikker kursen mod Andalusien i Spanien for at samle bær under umenneskelige forhold. Mediet Danwatch har i samarbejde med Politiken og det arabiske medie Al-Jazeera afsløret, hvordan migrantarbejdere, der leverer blåbær, hindbær og jordbær til Salling Group, Lidl og Coop oplever alt fra sexchikane, voldtægter, daglige ydmygelser – og at blive straffet, hvis toiletpauserne er for lange. De ansatte bor i interimistiske lejre, der mere eller mindre er gået hen og blevet permanente. Der skulle angiveligt være op mod 119 lejre i området, der tilsammen huser flere end 13.000 migrantarbejdere. Sådan har situationen set ud i en årrække. Og det mest besynderlige: Myndighederne, som er fuldstændig bekendt med problemet, gør absolut intet for, at det skal stoppe.

Er en demokratisk valgt ledelse i folkekirken en god idé?

Socialistisk Folkeparti har til gengæld en ambition om at udrette en hel masse – i hvert fald når det kommer til kirken. I går beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan SF har bragt et særdeles kontroversielt forslag til torvs: At folkekirken trænger til en styringsreform, som skal sikre, at magten over kirken tages fra politikerne og gives til en demokratisk valgt kirkeledelse i stedet. I dag har avisen spurgt fire kirkefolk om, hvad de mener om forslaget. Én af disse er sognepræst Nana Hauge. Hun siger blandt andet: ”Jeg tror ikke, at man kan have et fællesudvalg, uden at der skal lægges en politisk linje. Det er ikke, fordi folkekirkens struktur er perfekt, som det er nu, men det har fungeret i 150 år.” Morten Skrubbeltrang, sognepræst og bestyrelsesformand i Danmission, er mere venligt indstillet over for SF’s forslag: ”Jeg tror, at der med et fællesudvalg ville blive kortere vej fra idé til handling i folkekirken, da strukturen vil blive bedre.”

Den polske regering beder om undtagelsestilstand

Inden Morgensamling skal holde fest og være længe ude – og fortælle om en dansker, der har knækket en 40 år gammel fysikgåde – skal vi til Polen. For her ønsker præsident Andrzej Duda og hans regering, at der bliver erklæret undtagelsestilstand langs grænsen til Belarus (det tidligere Hviderusland), fordi tilstrømningen af migranter – fra blandt andet Afghanistan og Irak - er ude af kontrol. Det skriver nyhedsbureauet AP. Situationen lige nu er, at 30 afghanere, hvoraf flere er alvorligt syge, i ugevis har befundet sig i grænselandet mellem belarusiske grænsevagter og polske styrker. Ingen vil tage dem ind. Og ingen vil hjælpe dem videre. Polske grænsevagter kan ifølge AP fortælle, at mere end 3200 illegale immigranter alene i august har forsøgt at krydse grænsen i håbet om en ny tilværelse i Europa.    

Flere restriktioner blev ophævet i nat

Denne 1. september markerer ikke kun, at efteråret er skudt i gang. Den indleder også sæsonen for længere fester i byen. For som TV 2 skriver, er der formentlig flere, der her til morgen vågner med tømmermænd og ømme stænger. Det skyldes, at natklubber og diskoteker for første gang i 18 måneder i nat kunne feste til den lyse morgen. Fra i dag er det heller ikke længere nødvendigt at vise coronapas på indendørs serveringssteder og ved kulturarrangementer som teatre og spillesteder med 500 eller flere tilskuere. Kravet ophører også i indendørs bade- og legelande, spillehaller, kasinoer, fitnesscentre, hos frisøren og i andre liberale erhverv, skriver TV 2. Den 10. september bortfalder alle restriktioner, da corona ikke længere anses for at være en ”samfundskritisk sygdom”.

Ungt fysikgeni løser årti gammel gåde

Morgensamling er nået til vejs ende. Men inden det sidste punktum sættes, skal vi forbi Niels Bohr Instituttet i København, hvor 22-årige Albert Sneppen har løst en 40 år gammel fysikgåde om sorte huller. Albert kiggede på stjerner fra taget af kollegiet Regensen i det indre København, da det slog ham, at de altopslugende sorte huller i universet måske snarere fungerer som spejle. Med udgangspunkt i Einsteins generelle relativitetsteori lykkedes det Albert at konstruere en model, der fastslår, at man i et sort hul kan se lys, der bliver spejlet ikke bare én gang – men ufatteligt mange gange. Astrofysiker og ph.d. Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet siger til Politiken: ”Det er et videnskabeligt gennembrud (…) Og det vækker håb om, at man en dag for eksempel ville kunne se en eksploderende stjerne – en supernova – fra start til slut i spejlingen fra et roterende sort hul.” 

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage.