Prøv avisen

Uskyldigt hovedtørklæde eller politisk symbol

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

TØRKLÆDE: Medlem af Folketingets Præsidium (øverste ledelse) Søren Espersen (DF) truer med at stoppe Enhedslistens suppleant Asmaa Abdol-Hamid, hvis hun går på tingets talerstol med tørklæde. Historiker Torben Hansen og formand for Ny Alliance, Naser Khader, er uenige om, hvorvidt det skal være tilladt eller ej at bære tørklæde på landets fornemste talerstol

Skal Asmaa Abdol-Hamid (EL) have lov til at bære tørklæde på Folketingets talerstol?

Torben Hansen: Det skal hun ikke. Tørklædet er ubestrideligt et kulturelt og politisk symbol, som er knyttet til et voldeligt budskab, lige så klart som hammer og sejl eller hagekorset er det, og ingen af disse symboler hører hjemme i folketingssalen. Asmaa Abdol-Hamid må gerne gå med tørklæde. Men hun kan ikke stå i Folketinget bærende på et totalitært symbol, som står for afstandstagen til demokrati, og så selv være repræsentant for demokrati. Det er selvmodsigende.

Naser Khader: Jeg bryder mig personligt ikke om, at kvinder skal tildække sig. Men samtidig mener jeg, at i et demokrati skal folk have lov til at klæde sig, som de vil. Så jeg vil forsvare hendes demokratiske ret til at gøre det. Det er mere hendes holdninger under tørklædet, der er problemet. Blandt andet mener jeg, hun havde en meget uheldig og opildne rolle under den første Muhammed-krise. Men skulle hun få muligheden for at stå på talerstolen, så giv hende muligheden for at tale. Reglerne på arbejdsmarkedet gælder også Christiansborg.

Hvor mener du, grænsen går for, hvad man må og ikke må bære på Folketingets talerstol?

Torben Hansen: Vi sætter en grænse mellem religion og politik. Islamiseringen gør islam til andet end religion. Der er jo demokratiske muslimer, som står i skarp modsætning til dette, og så er der dem som siger, at islam er sharia, og så er det ikke længere bare religion. Folk må tro alt det, de vil,og også vise det på gaden, hvis de har lyst til det. Men tørklædet er et politisk symbol, som ikke skal ind på talerstolen.

Naser Khader: Jeg synes, at man skal være klædt ordentligt på, når man står på landets fornemste talerstol. Jeg vil gerne have en talerstol, der er fri for tørklæder, men vi har ikke forbud mod tørklæde i det offentlige rum som i Frankrig. Men det er heller ikke bare sort/hvidt, for vi skal heller ikke acceptere, at beklædning markerer et statement på talerstolen.

Hvis Folketingets præsidium forbyder tørklæde, bør man så ikke også forbyde andre religiøse symboler som kors om halsen eller jødernes kalot?

Torben Hansen: Religion er en privat sag, men den katolske kirke og kristendommen har stor betydning for, hvordan vores samfund er i dag og er en del af danskernes kultur og selvforståelse. Men hvis der kommer fundamentalister, som vil kortslutte vores demokrati, så får deres symboler en valør. Så det er kolossalt vigtig over for alle de muslimer, også over for dem der både er religiøse, civiliserede og demokratiske og ikke går ind for sharia, at vi trækker en klar grænse. Asmaa Abdol-Hamid siger, at hun går ind for demokrati, men hun bærer et symbol, der står for det modsatte, og det er politisk selvmodsigende.

Naser Khader: Jeg nægter at tro, at præsidiet forbyder det, og jeg fornemmer også, at det ikke ender med et forbud. Man skal passe på ikke at lave et generelt forbud ud fra en person, for på den måde risikerer man at ramme de forkerte. Vi skal huske på, at der altså findes masser af muslimske kvinder med tørklæder, som går ind for demokrati. Det så vi blandt andet i Demokratiske Muslimer. Jeg bryder mig desuden heller ikke om Pia Kjærsgaards (DF) store kors, for det er generelt ikke heldigt at skilte for meget i politik med religion, som er en privat sag.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk

Naser Khader (NA) siger ok til, at Asmaa Abdol-Hamid kan bære tørklæde på Folketingets talerstol, historiker Torben Hansen siger nej. – Foto: og privatfoto.