Uvist om sundhedsreform vil løse lægemangel

Regeringen lægger med sin sundhedsreform op til at uddanne 100 flere medicinere til at forbedre lægedækningen. Men det er langt fra sikkert, at yderområderne får glæde af de nye læger, siger en professor og en regionsrådsformand

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fortalte efter regeringens præsentation af sundhedsreformen de tilstedeværende journalister, at man i morgen kommer med et initiativ, der vil gøre det mere attraktivt for praktiserende læger at slå sig ned i tyndt befolkede områder. –
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fortalte efter regeringens præsentation af sundhedsreformen de tilstedeværende journalister, at man i morgen kommer med et initiativ, der vil gøre det mere attraktivt for praktiserende læger at slå sig ned i tyndt befolkede områder. – . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

100 nye praktiserende læger til et markant stigende antal ældre, som i øvrigt skal behandles lokalt fremfor på sygehusene.

Forslaget om at uddanne 100 flere almene medicinere, som var en del af regeringens udspil til en sundhedsreform, der blev præsenteret i går, lyder ikke nødvendigvis af meget. Slet ikke når antallet af praktiserende læger er faldet med 200 på 10 år. I alt huser Danmark i dag cirka 3300 alment praktiserende læger.

Men ifølge både en sundhedsprofessor og formanden for Lægeforeningen kan det være tilstrækkeligt at skaffe 100 flere læger. Det skyldes blandt andet, at regeringen med tidligere forslag har lagt op til at oprette yderligere 78 stillinger inden for almen medicin.

”Det vil hjælpe en del, fordi der begynder at komme flere alment praktiserende læger igennem. Men det afhænger jo af, hvor lang tid der vil gå,” siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og henviser til, at det varer fem år at blive speciallæge i almen medicin.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, er ligeledes fortrøstningsfuld.

”Det er et ret markant løft. Samtidig giver reformen de praktiserende læger mulighed for at styrke og udvide deres praksis med kompetent personale,” siger Andreas Rudkjøbing.

Med udspillet ønsker regeringen at modernisere de danske lægepraksisser og optage 2000 nye sygeplejersker samt flere laboranter, som kan hjælpe til hos lægen og i de nye sundhedshuse.

Men én ting er antallet, noget andet er den geografiske dækning, som har været den helt store akilleshæl inden for de senere år. Særligt i landets tyndest befolkede områder, men også i områder uden for de større byer kan det være særdeles svært at finde alment praktiserende læger.

”Spørgsmålet er jo, om man kan lokke de medicinstuderende til at blive alment praktiserende læger, og om de i øvrigt vil søge de rigtige steder hen. Jeg vil give det 50 procent chance for, at det lykkes at lokke flere læger til yderområderne. Det handler om få overbevist folk om, at det ikke nødvendigvis er en katastrofe at slå sig ned i Esbjerg, hvor der også er lægemangel,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Lægemanglen er særlig stor i Nordjylland. Ifølge Lægeforeningens egne tal er antallet af praktiserende læger med ydernummer her faldet med 18,1 procent fra 2007 til 2017. Samtidig er antallet af konsulationer pr. patient steget lige så meget. Ulla Astman (S), formand i Region Nordjylland, siger:

”Med de ekstra opgaver, der skal lægges ud, bliver det hårdt. Det bliver svært at skaffe læger, og man kan ikke skaffe dem fra den ene dag til den anden. Når man taler om yderområder, tror jeg desværre, at man de næste fem, seks eller otte år skal se langt efter de alment praktiserende læger. Det er, uanset hvad man gør. De findes simpelthen ikke, når der samtidig er læger, der skal på velfortjent pension,” siger Ulla Astman.

Andreas Rudkjøbing kan heller ikke garantere, at yderområderne bliver bedre dækket:

”Det at slå sig ned i et område og flytte familien handler om mere end rammevilkårene. Det handler også om, at der skal være et job til ægtefællen og gode skolemuligheder. Det løser man ikke bare lige. Men lægerne har historisk set været ude i alle dele af samfundet, og jeg tror, at udspillet giver bedre vilkår og dermed styrker muligheden for at få en bedre lægedækning,” siger han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fortæller, at regeringen i morgen vil præsentere nye initiativer, som også handler om at forbedre lægedækningen i de tyndt befolkede områder.

”Jeg kan ikke stå her og løfte sløret for, hvad vi vil sige på fredag, men jeg kan sige, at sundhedsreformen i sig selv kommer til at gøre det attraktivt at slå sig ned i almen praksis, for vi kommer til at investere massivt i almen praksis de kommende år med en nærhedsfond på seks milliarder kroner, hvor vi kan opbygge moderne sundhedshuse ude i kommunerne,” siger Ellen Trane Nørby.