Prøv avisen

Værdikommission fra oven skal skabe debat nedefra

Den nye værdikommision skal hjælpe værdidebatten i gang i Danmark, mener Per Ørum Jørgensen. Foto: Nils Rosenvold.

Står det til Per Ørum Jørgensen (KD), skal den kommende værdikommission ikke være smagsdommer, men fødselshjælper for en værdidebat. Idéen støttes af værdiforskere, der dog gerne vil se det, før de tror det

Kristendemokraternes store gulerod i den netop vedtagede finanslov, en værdikommission, er ikke nogen tosset idé, mener værdiforskere. En værdikommission kan blive nyttig, selvom der er mange men'er. Aftalepapiret vedrørende kommissionen er nemlig så løst formuleret, at det kan være svært at gennemskue, i hvilken retning arbejdet vil gå, mener Henrik Jensen, cand.phil. i historie, værdiforsker og lektor ved RUC.

"Sammensætningen af kommissionen er afgørende, men på et generelt plan kan jeg godt forstå interessen for en værdidebat," siger Henrik Jensen.

Netop en værdidebat er det, Kristendemokraternes folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen, gerne ser faciliteret gennem den kommende værdikommissions arbejde. Og vel at mærke en værdidebat, der skal foregå på borgerniveau frem for ekspertplan.

Der er endnu ikke skrevet et kommissorium, som beskriver og fastlægger rammerne for værdikommisionens arbejde, kun overordnede bestemmelser som fire tematiske fokusområder, rådets størrelse på 10 medlemmer plus en formand udpeget af kulturministeren, en arbejdsperiode på to år og et budget på seks millioner kroner ligger fast.

Men Per Ørum Jørgensen kan forklare sine og Kristendemokraternes tanker bag værdikommissionen, hvis udgangspunkt er, at kommissionen ikke skal udstikke en facitliste over danske værdier. Den skal i stedet sætte en debat i gang gennem eksempelvis borgermøder, oplæg og debatfora på internettet.

"Kommissionen skal stille spørgsmål til borgerne, så der skabes en debat nedefra. En bred debat vil skabe nuancer og viden om, hvad befolkningen lægger vægt på værdimæssigt, og ud fra den viden kan man så måske skabe konkrete politiske tiltag, der tager hensyn til borgerne. Det skal være et opgør med regnearkstilgangen," siger Per Ørum Jørgensen og bruger arbejdstid som eksempel:

"Rent økonomisk ville man mene, det var skidt, hvis alle danskere begyndte at arbejde 12 minutter mindre om dagen, men måske ville det give dem overskud at få de ekstra 12 minutter sammen med deres familier og dermed betyde en mere effektiv arbejdskraft. Den slags kan man ikke måle og regne sig frem til, men man kan måske få et fingerpeg om det, når man ved, hvilke værdier der optager danskerne," siger han.

Familielivet med fokus på børns opvækst er netop et af de fire fokusområder, der er beskrevet i de foreløbige rammer for den nye kommission. Dertil kommer debatter om nære fællesskaber i lokalsamfundet, den voksende forbrugerkulturs påvirkning samt den enkeltes frihed og det personlige ansvar.

Temaer, der ligger uden for de sædvanlige politiske diskussioner, men absolut ikke er uvæsentlige, mener Peter la Cour, cand.psych., ph.d. og bidragyder til bogen "Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981".

"Jeg kan sagtens følge idéen om, at de værdier, der ikke umiddelbart kan placeres på en højre-venstre-skala, også skal debatteres. Det politiske landskab er lige nu meget polariseret, så de mere grå diskussioner kommer hurtigt til kort," siger han og bakker med forbehold for den endnu vage beskrivelse op om den kommende værdikommission.

Hvis idéen om fokus på en borgernær debat fastholdes, er også værdiforsker Henrik Jensen positivt stemt. Debatten eksisterer allerede, siger han, men den ville have godt af at komme frem i lyset:

"Politikere ser, hvad der sker i medierne, ikke hvad der sker i forsamlingshusene. Der er mange men?er i forhold til værdikommissionen, men hvis meningen er at afdække frem for at diktere, så er det fint," siger Henrik Jensen.

dalsgaard@k.dk