Prøv avisen

Værdipolitik under Fogh

Anders Fogh Rasmussen (V). - Foto: Denmark

Her er fem værdipolitiske områder, som Anders Fogh Rasmussen har gjort til mærkesager i sin tid som statsminister

Kristeligt Dagblad bringer her et overblik over nogle af de værdipolitiske emner, som har været vigtige for statsminister Anders Fogh Rasmussen.

1. YtringsfrihedStatsministerens stålfaste holdning under Muhammed-krisen var blandt andet med til at gøre ytringsfrihed til en mærkesag.

Flere gange har Anders Fogh Rasmussen understreget, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes og ikke er til forhandling, og han afviste blandt andet at mødes med 11 ambassadører fra muslimske lande for at diskutere sagen.

Anders Fogh henviste til, at han ikke vil blande sig i, hvad en avis må trykke.

I et stort interview for halvandet år siden fortalte Anders Fogh Rasmussen, at han betragter ytringsfrihed som en af de allervigtigste frihedsrettigheder.

Ikke kun sagen om Muhammed-tegningerne gjorde ytringsfrihed til en hjertesag for statsministeren. Han har også advaret kraftigt mod, at FN begrænser ytringsfriheden, så religiøs kritik ikke længere er i orden.

Statsministeren har også bakket op om ytringsfriheden for den hollandske, muslimske politiker Ayaan Hirsi Ali, som modtog trusler for at have skrevet manuskriptet til filmen 'Submission'. Filmens instruktør, Theo van Gogh, blev myrdet i 2004.

Ayaan Hirsi Ali fik i 2004 Venstres frihedspris.

Klik nedenunder for at læse næste punkt på listen
|
2. Religion i det offentlige rumAnders Fogh Rasmussens holdning er, at religion er en privatsag, og han ser gerne mindre religion i det offentlige rum.

Statsministeren mener, at religiøs tro er en sag mellem det enkelte menneske og den gud, den pågældende tror på. I et sjældent interview om sit personlige forhold til tro, sagde han i 2006, at han ikke bryder sig om, at politiske ledere inddrager Gud i deres taler.

- Det er en farlig cocktail, hvis politiske modstandere, for slet ikke at tale om krigsmodstandere, tager hver deres gud til indtægt for netop deres sag. Hvis alle modstandere insisterer på at have Gud på netop deres side i kampen, så bliver det en brutal verden. Her bør ethvert menneske, også politikere, vise ydmyghed og erkende, at vi slet intet ved om, hvad denne eller hin gud måtte mene om vores forehavender. På dette punkt er der i høj grad brug for mindre religion i det offentlige rum, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Spørgsmålet om mindre religion i det offentlige rum blev aktuelt sidste år med regeringens forbud mod religiøse symboler i retssalene, hvilket skabte stor debat om tørklædeforbud for muslimske dommere.

Klik nedenunder for at læse næste punkt på listen
|
3. Udlændinge og integration

Med Dansk Folkeparti som regeringens faste støtteparti kom en strammere og strengere udlændingepolitik på dagsordenen, da VK-regeringen trådte til i 2001.

I sin nytårstale i 2007 efterlyste Anders Fogh Rasmussen, at alle tager mere personligt ansvar.

- Samfundet skal gøre sit til, at danskere med indvandrerbaggrund får uddannelse og job. Men familier med indvandrerbaggrund har også selv et ansvar. Et ansvar for, at deres børn og unge lærer dansk og får en god uddannelse. Et ansvar for at tilpasse sig de regler og traditioner, som gælder på danske arbejdspladser. Og et ansvar for, at kvinderne får chancen for et job, sagde han.

Regeringen har blandt andet strammet reglerne for indvandrere, der gerne vil have dansk statsborgerskab, samt indført 24-års-reglen, som skal forhindre ægteskaber mellem en dansker og en udlænding, hvis en af parterne er under 24 år.

Klik nedenunder for at læse næste punkt på listen
|
4. Kulturkamp

VK-regeringen gik til kamp mod 'smagsdommere', 'rundkredspædagogik' i skolerne og 'socialistiske ballademagere', da den overtog kultur- og værdikampen fra mange års socialdemokratisk ledelse af landet.

I sin første nytårstale som statsminister sagde Anders Fogh Rasmussen 1. januar 2002:

- I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op overalt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder. Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst, lød det.

Klik nedenunder for at læse næste punkt på listen
|
5. KlimakampenKampen for at redde kloden fra klimaforandringerne er kommet højt på regeringens dagsorden. I 2004 blev Connie Hedegaard (K) hentet ind som miljøminister, og Danmark skal være vært for FN's klimakonference til december.

På Venstres landsmøde sidste år bekendte Anders Fogh Rasmussen, at han tidligere har været i tvivl om omfanget af klimakatastrofen. Men han fremlagde en række punkter, der skulle gøre miljøet til en mærkesag for det liberale parti.