V-bagland er stadig langt fra fordums styrke

Nok lykkedes det Venstres bagland at presse Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen væk fra deres poster, men siden har folketingsgruppen styret det meste op til dagens ekstraordinære landsmøde. Der er et godt stykke vej til reel magt til baglandet

De tre kandidater Inger Støjberg (t.v.), Ellen Trane Nørby og Jakob Ellemann-Jensen har de seneste uger været på rundtur til seks velbesøgte møder i regionerne, hvor de i stor stil har talt om baglandets store betydning.
De tre kandidater Inger Støjberg (t.v.), Ellen Trane Nørby og Jakob Ellemann-Jensen har de seneste uger været på rundtur til seks velbesøgte møder i regionerne, hvor de i stor stil har talt om baglandets store betydning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Venstre holder i dag et historisk ekstraordinært landsmøde, hvor man både skal vælge ny landsformand og næstformand, efter de kaotiske møder i slutningen af august i forretningsudvalget og hovedbestyrelsen, hvor Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen blev tvunget til at frasige sig deres formands- og næstformandsposter.

Foreløbig eneste formandskandidat er den politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mens de tidligere ministre Ellen Trane Nørby og Inger Støjberg kandiderer til næstformandsposten.

Venstre-folk glæder sig over, at der er to kandidater, fordi der dermed bliver tale om et reelt valg, ikke bare en hyldestceremoni. Er processen så udtryk for, at Venstres meget omtalte bagland har vundet magt tilbage fra folketingsgruppen?

I dele af dette bagland er der ikke tvivl om, at magten er flyttet fra folketingsgruppen til partiorganisationens og dens mange medlemmer og tillidsfolk rundt i landet.

Kandidaterne har de seneste uger været på rundtur til seks velbesøgte møder i regionerne, hvor de i stor stil har talt om baglandets store betydning. Uanset om Inger Støjberg eller Ellen Trane Nørby bliver valgt til næstformand, er det uafklarede spørgsmål dog, hvad interessen i praksis kommer til at betyde, når hverdagen indfinder sig.

En velplaceret kilde i partiet mener, at Jakob Ellemann-Jensen som ny formand vil være mere påpasselig med overraskende politiske udmeldinger midt under en valgkamp, som den Lars Løkke Rasmussen eksempelvis kom med, da han ved det seneste valg pludselig talte for en SV-regering. Til stor frustration for mange menige folketingskandidater og partimedlemmer, der pludselig skulle ændre deres valgkampsretorik om Socialdemokratiet.

Historisk har splid i Venstre indimellem ført til nye partidannelser. Den historie ridser det tidligere folketingsmedlem og tidligere forsvarsminister Carl Holst op i et nyt indlæg på Altinget.dk. Han peger på, at splittelse om forsvaret for eksempel i 1905 førte til dannelsen af Det Radikale Venstre, og i 1965 var det Venstres tætte samarbejde med De Konservative, der fik udbrydere til at danne Liberalt Centrum.

Da Kristian Jensen i 2014 udfordrede den daværende formand Lars Løkke Rasmussen, var det til gengæld en splittelse, der udsprang af folketingsgruppen, og som først senere forplantede sig ud i partiapparatet.

”Men i dag er det første gang, at det er en stor del af baglandet, som ønsker et helt nyt formandskab, og at det primært udspringer af et ønske om at skabe sammenhold,” skriver Carl Holst om den aktuelle situation.

Der er dog også dem, der mener, at baglandet med sit oprør har spillet sig magten af hænde. Tidligere folketingsmedlem og kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech er for eksempel rystet over, i hvor høj grad folketingsgruppen har blandet sig i, hvem der skulle være kandidater til topposterne siden det famøse forretningsudvalgsmøde i august.

Forretningsudvalget var efter hendes mening kun interesseret i at få Lars Løkke Rasmussen ud og havde hverken ”mod eller mandshjerte” til selv at træde frem for offentligheden, da han havde forladt mødet i vrede.

”Jeg havde ventet at se en Stephanie Lose (regionsrådsformand for Region Syddanmark, red.) eller en Peter Gæmelke (tidligere mangeårig præsident for Landbrugsrådet, i dag Landbrug og Fødevarer, red.) fra forretningsudvalget træde frem,” siger Birthe Rønn Hornbech.

Under alle omstændigheder kan man konkludere, at Venstres bagland stadig er langt fra fordums styrke. Som i andre partier har folketingsgruppen fået stadig flere ressourcer og er blevet professionaliseret, mens medlemstallet i årtier har været faldende.

Et af de forslag, der igen er bragt på bane, er, at Venstre som flere andre partier skal have to næstformænd, en organisatorisk og en politisk. Det skulle give baglandet en mere direkte linje ind på Christiansborg, men som en kilde i partiet tørt bemærker: Venstre har næppe brug for endnu flere poster, man kan slås om.