Den socialdemokratiske regerings planer om at oprette et modtagecenter udenfor Europas grænser, som Danmark kan sende sine asylsøgere til, er fortsat kun et valgløfte og et tankeeksperiment uden hold i virkelighedens verden. Det mener Venstre og Konservative, der dog alligevel vil stemme ja og dermed sikre flertallet bag et lovforslag fra regeringen, der garanterer, at Danmark har juraen på plads, hvis man i fremtiden lykkes med at lande en aftale om asylbehandling med et tredjeland.
”Vi kommer til at tage pænt imod forslaget, selvom det er en underlig rækkefølge, regeringen gør tingene i. Vi så hellere, at man havde lavet en model og en skitse til en aftale, før man stemte den juridiske del igennem,” siger Mads Fuglede, udlændingeordfører for Venstre, inden Folketinget i dag skal førstebehandle lovforslaget.
Hvorfor stemmer I ja, når der er så mange åbne spørgsmål?
”Vi stemmer kun for, at det er juridisk muligt at placere et modtagecenter udenfor Europa. Hvis den endelige model er uspiselig, så bliver det ikke til noget. Vi har nogle krav til driften af et eventuelt modtagecenter. Når folk er i danske hænder, så skal de være lige så trygge, som hvis de var i Danmark,” siger Mads Fuglede.
Også De Konservative vil stemme ja til det juridiske grundlag, selvom en endelig aftale med et tredjeland har lange udsigter, lyder det fra partiets udlændingeordfører Marcus Knuth.
”Vi bakker op om det juridiske. Men vi synes, at det lugter mere og mere af et vælgerbedrag og en sang fra de varme lande, da det er tre år siden, Socialdemokratiet lovede at lave et modtagecenter udenfor Europa. Mange regeringer har haft idéen, men det har aldrig været muligt at udmønte den i virkeligheden.”
Men hvorfor stemmer I ja, hvis det er på kanten til ”vælgerbedrag”?
”Socialdemokratiet har solgt skindet, før bjørnen er skudt, men det får os ikke til at stå i vejen for det juridiske grundlag. Hvis vi stemte nej, så ville der gå cirka et minut, før Mette Frederiksen (S) gav os skylden for, at hun ikke kan komme igennem med idéen, som vi jo grundlæggende støtter.”
Nye Borgerlige oplyser, at partiet støtter regeringens forslag. Omvendt vil Dansk Folkeparti kun stemme ja, hvis regeringen accepterer et ændringsforslag, der skal give ministeren færre beføjelser til at gennemføre undtagelser af, hvem der er underlagt loven.
Diskussionen om et dansk modtagecenter udenfor Europa begyndte i februar 2018, da Socialdemokratiet lancerede sit store udlændingeudspil ”Retfærdig og realistisk”. Her var forslaget en af de absolutte kronjuveler, fordi det ifølge udspillet vil sætte en stopper for al spontan asyl i Danmark. I stedet vil spontane asylansøgere fremover blive sendt til et modtagecenter, hvor de også vil få deres sag behandlet. I modgift vil Danmark betale med ulandsbistand, studiepladser og diplomatiske muskler til det land, der bider på.
Indtil videre har regeringen dog ikke haft held med at realisere idéerne. En række nordafrikanske lande har blankt afvist Danmarks tilnærmelser, men ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er Danmark fortsat i dialog med ”5 til 10 lande.”
Et af dem er med al sandsynlighed Rwanda. I påsken indgik Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen nemlig en aftale med det lille afrikanske land, hvor det fremgår, ”at det er den danske regerings vision, at behandling af asylansøgninger skal finde sted udenfor EU for at bryde det nuværende asylsystems negative incitamentsstruktur.”
Onsdag kunne Jyllands-Posten desuden fortælle, at Danmarks såkaldte migrationsambassadør, Anders Tang Friborg, har været i dialog med det østafrikanske land Etiopien om et modtagecenter.
Den dansk-afrikanske flirt har mødt kritik, da hverken Rwanda eller Etiopien bliver betraget som demokratiske pragteksempler. Det er blandt andet også derfor, at regeringens egne støttepartier er kritiske over for forslaget.
”Det er meget uklart, hvordan man vil sikre den menneskeretlige garanti i forhold til frihedsberøvelse, magtanvendelse og uledsagede mindreårige,” siger De Radikales retsordfører, Kristian Heegard.
SF’s Carl Valentin er ikke principiel modstander af modellen.
”Men vi skal være helt sikre på, at forholdene i centrene er tilsvarende de danske, og det kan vi ikke være sikre på, som situationen er nu. Regeringen beder Folketinget om carte blanche, og det har vi ikke lyst til at give den.”
Også Enhedslisten har også tænkt sig at stemme nej.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye fastlår i en mail, at der ikke skal ”herske nogen tvivl om, at ordningen om at overføre asylansøgere til et tredjeland skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.”
”Vi kommer ikke til at indgå en aftale, hvis ikke vi er forvisset om, at tredjelandet lever op til de garantier, der står i aftalen. Og vi vil som sagt indvie Folketingets partier og offentligheden, når vi kommer tættere på en aftale.”
Hvorfor skal Folketinget behandle lovforslaget, når I endnu ikke har indgået en aftale med et tredjeland?
”Vi sender med denne lov et klart signal om, at vi fra dansk side er parate til at indgå en aftale med tredjeland om ordningen. Det i sig selv kan have stor værdi i forhold til at kunne indgå en aftale. Og det vil alt andet lige lette arbejdet, at vi allerede nu har de overordnede ændringer af dansk lovgivning på plads, så vi i sidste ende vil kunne søsætte ordningen hurtigere,” lyder det fra Mattias Tesfaye.