Carl Holst: Kirken kan spille en rolle i kampen mod ghettoer

Venstres kirke- og socialordfører Carl Holst mener, at det er forkert at ville give Gud ”vigepligt”, når demokrati og religion støder sammen, som Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet har argumenteret for i Kristeligt Dagblad

Carl Holst, Venstres kirke- og socialordfører, mener, at man ikke kan være muslim i Danmark, hvis man ikke anerkender dansk, demokratisk dannelse, og at Danmark er et kristent land. –
Carl Holst, Venstres kirke- og socialordfører, mener, at man ikke kan være muslim i Danmark, hvis man ikke anerkender dansk, demokratisk dannelse, og at Danmark er et kristent land. – . Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Inden skolernes vinterferie vil regeringen præsentere sin længe bebudede plan mod parallelsamfund. Venstres social- og kirkeordfører, Carl Holst, har været med i forhandlingerne i løbet af efteråret, og han mener, at der er god grund til også at tænke folkekirken med i en kamp mod ghettoer.

”Hovedproblemet er, at der i nogle af de parallelsamfund lever mennesker, som ikke anerkender det danske samfund. Det er derfor, statsministeren har kaldt det sorte huller i danmarkskortet. De huller er det vigtigt at få brudt ned,” siger Carl Holst.

Han har med egne ord tidligere holdt ”naive taler” om, at ”en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt”, men nogle af dem, han møder i ghettoerne i dag, er ikke hans venner. De ønsker ikke at følge dansk lov, mange hader jøder, homoseksualitet betragtes som uacceptabelt, og de er imod ligestilling mellem kønnene.

”Nogen siger så, at vi bliver nødt til at jagte dem på deres tro. Det mener jeg ikke. Selvfølgelig skal de have lov til at være muslimer. De skal bare ikke have lov til at bygge moskéer, som bygger på udenlandske donationer, som har et andet formål end at være et element i et fællesskab.”

”Det kan heller ikke være rigtigt, at de skal på genopdragelsesrejser, for det strider imod fællesskabstanken,” siger Carl Holst.

Siger du, at man kun kan være muslim i Danmark, hvis man er det på en bestemt måde?

”Ja. Man kan ikke være muslim i Danmark, hvis man ikke anerkender dansk, demokratisk dannelse, og at Danmark er et kristent land. Vi har religionsfrihed, men vi har ikke religionslighed.”

Ifølge Carl Holst befinder vi os stadig i en kulturkamp, og i den kamp finder han det misforstået at ville imødekomme muslimer for eksempel ved at aflyse en julegudstjeneste for skoleelever, som det skete i en folkeskole i Græsted op til jul.

”Man aflyser en julegudstjeneste, afskaffer et juletræ eller – som jeg har oplevet som regionsrådsformand – velmenende, kulturelt kyndige kommunikationsfolk holder igen med julepynten på Odense Universitetshospital. Nej. Det er efter min bedste overbevisning ikke vejen frem.”

Ordføreren nævner, at Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye blandt andet til Kristeligt Dagblad har sagt, at Gud har vigepligten, når demokrati og religion ”støder sammen”. Det erklærer han sig fundamentalt uenig i.

Hvorfor skal Gud ikke have vigepligt, når Danmark er et sekulært samfund?

”For hvad var det, der skete, da man aflyste julegudstjenesten i Græsted? Det var, at vi gav Vorherre vigepligt. Men jeg tror faktisk på, at den danske folkekirke, forankret i menighederne og ikke som en statskirke, kan være en del af løsningen på integrationsproblemerne,” siger Carl Holst.

”Når man kommer herop og måske kommer fra et samfund, der er mindre sekulariseret end det danske, så kommer man til et samfund, der er så sekulariseret, at man som muslim risikerer at blive rodløs. Så kan man måske finde en eller anden form for identitetsforståelse i den kristne tro, i kirken.”

”Jeg var på et tidspunkt ude at gæsteprædike i et kulturhus på Nørrebro, som en frikirke arrangerede. Præsten, Jarle Tangstad, fortalte, at de drev en kristen friskole, og at en muslimsk friskole derude var blevet lukket. Så havde forældrene spurgt, om de måtte sende børnene i den kristne friskole, for så havde de i hvert fald det fundament.”

”På den måde kan det være en del af løsningen, at muslimer kan finde ind i et andet religiøst fællesskab.”

”Vi er selvfølgelig også et sekulariseret samfund, og som lutheranere tror vi stadigvæk på to-regimente-læren. (Et skarpt skel mellem Guds og kejserens magtområde, red.). Det gør vi, men det er lidt sjovt, at vi siger til muslimske gæsteprædikanter, at de skal have et kursus i folkestyre, ligestilling, værdier og hvad ved jeg. Men en 17-årig afghansk dreng, der kommer uledsaget hertil, får ikke at vide, hvad det er for et samfund, han kommer til.”

”Vi har både et sekulært og et kristent samfund, og jeg bilder mig ind, at man kan være begge dele. Og at man skal slå på begge dele. Et sekulært samfund klinisk renset for det kristne fundament tror jeg ikke på,” siger Carl Holst.