Vaccinemodstand truer børn som Marie, Kalle og Anton

Forældre til syge og immunsvækkede børn, der ikke tåler mæslingevaccinen, føler sig svigtet af forældre, som vælger vaccinen fra til deres raske børn. Læs eller genlæs artiklen fra 2016 i anledning af, at forskere fra Statens Serum Institut for anden gang har aflivet påstanden om, at MFR-vaccinen skulle øge børns risiko for at udvikle autisme

Øverst fra venstre: Ranja, Marie og Laura. Nederst fra venstre: Tim Oliver, Anton og Kalle.
Øverst fra venstre: Ranja, Marie og Laura. Nederst fra venstre: Tim Oliver, Anton og Kalle. Foto: Leif Tuxen/Martin Sylvest.

Anton, Kalle og Marie ligner ved første øjekast helt almindelige børn. Det er de også, men alligevel ikke helt. Anton på syv år er lungesyg, Kalle på to år er hjertetransplanteret, og Marie på tre år har kræft.

De tre børn tilhører dermed den gruppe af børn, der på grund af kronisk sygdom er i betydelig større risiko for at blive alvorligt syge, få varige mén og i værste fald dø, hvis de bliver smittet med mæslinger. Men de er samtidig for syge til selv at få vaccinen. Derfor er de afhængige af, at raske børn vaccineres, så risikoen for sygdomsudbrud minimeres.

Det sker ikke i tilstrækkelig grad i Danmark. Som Kristeligt Dagblad skrev i onsdags har en lang række europæiske lande stort set nedkæmpet mæslinger, mens Danmark fortsat halter bag-efter.

Det får nu forældre til kronisk syge børn til at reagere. De føler sig ”overset”, ”svigtet” og ”ladt i stikken” af forældre, der aktivt vælger vaccinen fra eller glemmer at lade deres børn vaccinere.

”Selv en halsbetændelse er slem nok for min datter, der ikke har meget at stå imod med, en mæslingeinfektion er en katastrofe. Forældre bliver nødt til at forholde sig til, at de ikke bare tager et valg på deres egne børns vegne, men også på vores,” siger Lise Marie Buhl, der er mor til 13-årige Laura, som ikke kan vaccineres på grund af sin gigtsygdom.

Lise Marie Buhls datter var et af de godt 30 kronisk syge børn, der måtte behandles med antistoffer efter at være blevet udsat for smitte i forbindelse med et mindre mæslingeudbrud på Rigshospitalets børneafdeling sidste år. Antistoffer kan forebygge en mæslingeinfektion hos børn, der ikke kan tåle vaccinen, men der er ingen garantier.

”Det var rædselsfuldt, vi kunne ikke gøre andet end at vente. Der stod det virkelig klart, hvor alvorligt andres fravalg er for os,” siger Lise Marie Buhl.

Forældrenes bekymring deles af flere patientorganisationer, som nu opfordrer forældre til raske børn til at lade deres børn vaccinere.

”Man skal som forældre huske, at man indgår i et samfund, hvor vi skal vise omsorg for hinanden,” siger Mette Bryde Lind, Gigtforeningens direktør.

Samme besked kommer fra Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason. Debatten har i høj grad fokuseret på de forældre, der af ideologiske årsager eller af frygt for vaccineskader siger nej til vaccinen, mens hensynet til de syge børn er blevet glemt. Det er en alvorlig skævvridning, når ”vaccinen er sikker, og bevægelsen mod mæslingevaccinen er bygget på misforståelser og desværre fup og snyd fra en enkelt forsker,” siger han.

Hos Lungeforeningen tror man på, at en større forståelse for de udsatte børns situation kan rykke de vaccineskeptiske forældre.

”Det er vores klare fornemmelse, at folk simpelthen ikke gør sig begreb om, hvor farlig denne børnesygdom kan være for alvorligt syge og immunsvækkede børn,” siger foreningens sundhedsfaglige projektleder, Marianne Obed Madsen, og efterlyser et fælles ansvar for de immunsvækkede børn.

”Vi har en gruppe børn, hvis helbred afhænger af, at vi alle påtager os et større ansvar. Selv raske børn kan blive alvorligt syge af mæslinger, de kronisk syge børns chancer for at overvinde sygdommen og komme igennem uden varige mén og med livet i behold er betydeligt dårligere. Det har vi alle pligt til at forholde os til og handle på.”

Lise Marie Buhls datter Laura er et af de børn. Forkølelser, halsbetændelser og virus kan gøre hende alvorligt syg og kræve behandling, hvis de udvikler sig.

”Det er svært nok, og det betyder meget for hende og for vores familie, at det er et vilkår, hun og vi må leve med. Men det er næsten ubærligt, at vi samtidig skal bekymre os for farlige sygdomme, som vi nemt kan udrydde, hvis flere fik vaccinen.”

Mød seks børn, der er truet af vaccinemodstand

Marie, Anton, Ranja, Kalle, Tim Oliver og Laura har alle svækket immunforsvar. Hvis de bliver smittet af mæslinger, kan det være livstruende. De er for syge til selv at blive vaccineret og er afhængige af, at raske børn vaccineres, så risikoen for mæslingeudbrud minimeres.

Her kan du læse om dem, og hvad deres forældre har at sige om deres situation.

Ranja, 5 år

Foto: Leif Tuxen

Ranja Lis Faber-Myrhøj bor på skift hos sin far i Rødovre og sin mor i Hvidovre og skal snart være storesøster. Hun blev diagnosticeret med børneleddegigt som treårig.

Den medicin, hun får for at dæmpe symptomer og smerter, betyder, at hun ikke kan følge børnevaccinationsprogrammet og derfor ikke er vaccineret mod sygdomme som kighoste og polio.

Ranja er lige blevet pusling hos FDF. Hendes uniform er mørkeblå, og de første duelighedstegn er allerede på vej. De små mærker, der skal sys på skjorten, vil vise, at hun nu mestrer disciplinen hulebyggeri og har gjort sig fortjent til løbsmærket. Hun kan næste ikke vente, til bålmærket er i hus.

Når hun ikke har uniformen på, klæder hun sig ud som en af prinsesserne fra filmen ”Frost”. Hellere Elsa end Anna, for hun har magiske kræfter. Hun kan godt lide at se Ramasjang. Især ”Sigurds Bjørnetime”, ”Hr. Skæg” og ”Rosa fra Rouladegade”.

Ranja bliver storesøster til sommer, og hun synes selv, at hun skal nå at blive enormt stor og ret dygtig til en masse ting, inden lillebror eller lillesøster kommer. Hun vil også gerne bestemme, hvor babyen skal sove. Det skal helst være tæt på hendes seng.

Ranjas far, Kristoffer Myrhøj, siger:

”Jeg har slet ikke forståelse for, at folk vælger børnevaccinerne fra. Jeg synes lidt, det er at svigte os. Så længe de forældre har deres på det tørre, føler de åbenbart ikke, at de har et større ansvar. Det synes jeg, de har. Ranja nåede heldigvis at få sine MFR-vaccinationer, før hun begyndte på den medicin, der forhindrer hende i at få de andre. Hvis hun skal have de sidste vacciner, skal hun holde en længere pause, og det vil give hende betændelse, hævede led og smerter, så vi har reelt ikke et valg.”

Marie, 3 år

Foto: Leif Tuxen

Marie Hougaard Kristensen bor på Amager med sin far, mor og lillesøster, Alma. Hun blev diagnosticeret med leukæmi i marts 2015 og har været syg i lidt over et år.

Kemobehandlingen betyder, at hendes immunforsvar er stærkt nedsat, og at hun ikke kan vaccineres, før sygdommen er bekæmpet. Hun skal være i behandling i endnu et år.

Marie holder allermest af at synge. Højt og inderligt. Hun kan alle omkvæd til numrene fra dette års MGP, og selvom hun stadig har lidt stive ben efter et år med intensiv kemoterapi, er hun begyndt at rokke med på numrene. Sådan lidt frem og tilbage.

Hendes yndlingsdukke er hæklet og hedder Eva. Det gør i øvrigt langt de fleste af Maries dukker. Også dyrene.

Marie blev storesøster for knap et år siden og er ret vild med at være den store. Det er hende, der bestemmer og ved, hvordan tingene skal gøres, men hun er også rigtig god til at trøste. Hun vil helst spise risengrød med masser af kanelsukker morgen, middag og aften, men kan nogle gange godt lide boller i karry. Hendes bedste venner hedder Victoria og Bendix.

Maries mor, Ditte Hougaard Kristensen, siger:

”Jeg er vred på de forældre, der vælger vaccinen fra. Vildt vred. Jeg ville ønske, at de ville tænke på, at der også findes familier som vores. Min datters immunforsvar er stort set udslettet, og vi er i forvejen rædselsslagne for, at hun bliver smittet med en almindelig virus. Det ville være katastrofalt, hvis hun fik mæslinger. Jeg tror ikke på, at hun ville overleve. Det har jeg brug for, at folk også forholder sig til, når de tager deres beslutning.”

Laura, 13 år

Foto: Leif Tuxen

Laura Buhl bor sammen med sin mor, far og storesøster i Dyssegård nord for København. Hun blev diagnosticeret med systemisk børnegigt og flerledsgigt, da hun var syv år.

Hendes immunforsvar er nedsat, og hun har ikke mulighed for at få sin anden MFR-vaccination, så længe hun er i behandling. Det er tvivlsomt, om hun nogensinde vil kunne tåle vaccinen.

Laura går til dramatik på sjette år. Hun elsker fælleskabet på holdet og synes, at det er fedt at udtrykke sig gennem skuespillet. Alligevel regner hun ikke med, at det er den vej, hun skal gå. Når hun er færdig med skolen, vil hun gerne i gymnasiet og ud at se verden.

Indtil da hænger hun ud med sine veninder. De bager muffins, cookies og pandekager, tjekker YouTube-kanaler og spiller brætspil. Og så laver de lektier, selvfølgelig.

Laura arbejder i øjeblikket på et skoleprojekt om ligestilling, og hun har netop malet et stort banner med slagord fra 1970’ernes kvindekamp, som skal bruges som illustration, når hun skal fremlægge projektet for klassen.

Laura Buhl selv siger:

”Det er jo forældrenes eget valg, men jeg ville gerne have, at de så på det med andre øjne og tog højde for syge børn som mig, som mæslinger kan få fatale følger for. Jeg kan ikke vælge vaccinen til, så jeg er meget afhængig af, at andre, der rent faktisk har et valg, vælger at få den. Jeg føler lidt, at folk i hvert fald skal tage os med i betragtning, når de overvejer, om deres børn skal vaccineres eller ej. De tager også et valg på mine vegne.”

Tim Oliver, 14 måneder

Foto: Leif Tuxen

Tim Oliver Baark er født i februar 2015 og bor på Frederiksberg med sin mor og far. Tim Oliver er endnu for lille til at have fået MFR1-vaccinen, der gives første gang, når et barn er 15 måneder, og han er altså ikke beskyttet mod røde hunde, mæslinger og fåresyge. Tim Oliver er halvt dansk, halvt finsk og har allerede en kæmpe samling af mumitrolde. Han kan især godt lide Mumifars hat – og spaghetti bolognese.

Sidste år meldte Tim Olivers far en Facebook-gruppe til politiet. Gruppen bestod af personer, som havde fravalgt MFR-vaccinen til deres børn og søgte at sprede børnesygdommene blandt gruppens medlemmer.

Tim Olivers far, Thomas Baark, siger:

”Jeg anmeldte gruppen for bevidst at bringe andres liv og førlighed i fare. Det svarer til, at du tager op til kræmmermarkedet på Bellahøj her i København og parkerer din bil på toppen af bakken, men bevidst lader være at trække håndbremsen. Så er der en risiko for, at din bil triller ned i markedet og rammer én eller anden. Det er en kalkuleret risiko, og jeg blev så vred over, at nogen træffer et valg, som de ved kan ramme andre. Hvad vil det sige at være borger i et samfund? Skal du kun nyde godt af, at andre tager ansvar på dine vegne, eller skal du også yde selv? Jeg mener, du bør yde og vaccinere dit barn for også at beskytte dine medmennesker.”

Politiet tog imod anmeldelsen, men den har ikke fået konsekvenser, så vidt Thomas Baark ved.

Anton, 7 år

Foto: Martin Sylvest/Scanpix

Anton Nurup Skjelmose bor i Borup på Midtsjælland med sin mor, far og storesøskende, Alma og Adam. Da Anton var to måneder, blev han forkølet, og det er sandsynligvis årsagen til, at han fik en såkaldt diffus lungesygdom.

Lige siden har Anton fået meget medicin, og flere af lægemidlerne er så hårde ved hans immunforsvar, at han ikke kan tåle MFR-vaccinen.

I store dele af sit liv har Anton været isoleret fra et almindeligt børneliv, fordi han heller ikke kan tåle de sygdomme, der er derude. En simpel forkølelse gør det svært for ham at trække vejret. Derfor har Anton for eksempel gået i en særlig børnehave for immunsvækkede børn.

Alligevel elsker Anton udeliv og frisk luft. Han snitter i pinde, hugger med økse og spiller ”trampolin-fodbold”, der foregår på havens trampolin med storebror Adam. For Anton giver den altid fuld gas – lige til han ”punkterer”, fordi han hurtigt bliver træt.

I familien tænker de ofte på, at Anton kan blive syg, fordi andre børn ikke er vaccinerede.

Antons mor, Heidi Nurup Skjelmose, siger:

”Det bekymrer os rigtig meget. Vi synes, det er rigtig uretfærdigt, at vi ikke har et valg. Vi sidder i en rigtig dårlig situation, fordi vi ikke selv kan beslutte, om han skal vaccineres eller ej. Vi er afhængige af, at andre lader deres børn vaccinere. Jeg har talt med mange forældre om det, og jeg har fået mange reaktioner. Folk fortæller, at de faktisk ikke ved, at de også træffer en beslutning for en masse andre børn. De tænker, at vaccine er et valg, de kan tage på deres egne børns vegne, og deres egne børn kan godt tåle at få mæslinger. De glemmer, at nogle ikke er raske og ikke kan tåle det.”

Kalle, 2 år

Foto: Leif Tuxen

Kalle Sørensen bor i Sydhavnen i København sammen med sin mor. Han blev hjertetransplanteret i august 2015, fordi hans eget hjerte var for stort. Han får immundæmpende medicin for ikke at afstøde sit nye organ og kan derfor endnu ikke vaccineres.

Lægerne vurderer, at det tidligst kan blive aktuelt om et år.

Kalle er vild med at være udenfor. Han har tilbragt en stor del af sit liv på hospitalet, så legepladsen er ny, spændende og fuld af muligheder. Han graver i sandkasser, samler på grene og sten og kører med små biler på asfalten. De andre børn på legepladsen kigger han mest på.

Han har indtil nu været mest sammen med voksne mennesker, men han er begyndt at blive nysgerrig og mere interesseret i dem på sin egen størrelse.

Kalles far har taget orlov fra sit job for at passe Kalle, indtil han kan få sine vacciner, og hans immunforsvar igen bliver så stærkt, at han kan begynde i en institution med andre børn.

De to bruger det meste af dagen sammen, og det er blevet betydeligt sjovere nu, hvor Kalle kan gå igen og er begyndt at løbe. Han er blevet lidt vild og tager fald og hudafskrabninger med oprejst pande. Kalle kan bedst lide boller med smør og vindruer. Hans yndlingsgodnatsang er ”Mariehønen Evigglad”.

Kalles mor, Nicoline Steen, siger:

”Det er vigtigt for Kalle, at han kan begynde at være sammen med andre børn, men risikoen for smitte begrænser os. Vi skal selvfølgelig være på vagt for almindelige infektioner, men det er ærgerligt og irriterende, at vi også skal forholde os til sygdomme, som der kan vaccineres imod. Kalle er kun sammen med andre børn udenfor, hvor risikoen for smitte er meget lille. Vi tør slet ikke tage nogen chancer.”

Øverst fra venstre: Ranja, Marie og Laura. Nederst fra venstre: Tim Oliver, Anton og Kalle.
Øverst fra venstre: Ranja, Marie og Laura. Nederst fra venstre: Tim Oliver, Anton og Kalle. Foto: Leif Tuxen/Martin Sylvest
Øverst fra venstre: Ranja, Marie og Laura. Nederst fra venstre: Tim Oliver, Anton og Kalle.
Øverst fra venstre: Ranja, Marie og Laura. Nederst fra venstre: Tim Oliver, Anton og Kalle.