Prøv avisen
Interview

Læge: At hpv-vaccinen giver bivirkninger er en fejlslutning

"Jeg er ikke i tvivl om, at de omtalte piger har det skidt, men jeg har endnu ikke set belæg for, at det er vaccinen, der forårsager symptomerne. Den årsag-virkning sammenhæng kan ikke verificeres, og når jeg ikke kan se elefanten, så er den der ikke," siger Jens Søndergaard. Arkivfoto. Foto: BJØRN MARCUS TRAPPAUD

En markant andel af de danske piger fravælger hpv-vaccinen, der kan forebygge livmoderhalskræft. Det er bekymrende, siger ekspert

Der er sket et drastisk fald i antallet af piger, der siger ja til vaccinationen mod livmoderhalskræft, den såkaldte hpv-vaccine. Normalt gives vaccinen i 12-årsalderen, og hele 79 procent af pigerne, der blev født i 2000 og således rundede 12 i 2012, har færdiggjort hpv-vaccinen. Dog er kun 15 procent af de piger, der er født i 2003 og altså blev 12 år i 2015, færdigvaccineret. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det markante fald bindes ofte sammen med historier om alvorlige bivirkninger, som flere vaccinerede piger har berettet om. Men hvad er problemet egentlig? Og hvad skal der gøres ved det? Det har vi spurgt en ekspert om.

Jens Søndergaard, praktiserende læge samt klinisk farmakolog og forskningsleder for almen praksis på Syddansk Universitet, hvorfor er det problematisk, at så mange danske piger fravælger hpv-vaccinen?

"Det er rigtig ærgerligt og bekymrende, når nu vi har denne teknologi og mulighed for at hjælpe kvinder og forebygge kræft. Vi ved, at vaccinen kan forhindre mange tilfælde af livmoderhalskræft, og det er synd for de kvinder, der ender med at have celleforandringer eller udvikle kræft, der muligvis kunne have været forebygget."

Med eksempler på piger, der har oplevet alvorlige bivirkninger efter vaccinen, kan man så ikke godt forstå, at flere vælger den fra?

"Det kan man på sin vis forstå, men der er tale om en fejlslutning. Jeg er ikke i tvivl om, at de omtalte piger har det skidt, men jeg har endnu ikke set belæg for, at det er vaccinen, der forårsager symptomerne. Den årsag-virkning sammenhæng kan ikke verificeres, og når jeg ikke kan se elefanten, så er den der ikke."

Hvis historierne om bivirkningerne ikke har hold i virkeligheden, hvorfor har de så fået så stor betydning?

"Vi ved, at folk ikke agerer på tal og statistikker, men på personhistorier. Det er meget abstrakt for en ung kvinde at skulle modveje en risiko for kræft om måske 30 år over for en tilsyneladende øjeblikkelig risiko ved en vaccine. Derfor får personhistorierne stor betydning, når de kommer frem i medierne og på Facebook."

At personhistorierne trumfer de officielle tal, er det udtryk for, at der ikke er tillid til sundhedsvæsenets anbefalinger?

"Det tror jeg ikke nødvendigvis. Jeg tror, at det hænger sammen med, at folk har svært ved at udpege, hvem der er de egentlige autoriteter på området. Der er mange modsatrettede informationer, som de selv skal navigere i. På den vis bliver det til det postfaktuelle samfund, hvor alle udsagn har samme værdi. Enhver er sin egen ekspert, og det kan gøre det til en forvirrende proces at tage stilling en til vaccine."

Kan det ikke også handle om, at sundhedsvæsenets kommunikation om vaccinen ikke har været tilstrækkelig?

"Det tror jeg ikke. Jeg synes, at de har holdt deres sti ren. Men generelt tror jeg ikke at nogen af os, hverken modtagere eller afsendere, er gearet til denne nye tid med de elektroniske og sociale medier. Med al den information, der møder os, skal man være meget inde i sagerne for at have et overblik."

Hvad skal man gøre for at vende denne udvikling?

"Jeg tror, at udviklingen kommer til at vende, men det kan komme til at tage tid. Det er vigtigt at fremhæve, at det er patientens frie valg, der gælder. Det er ikke af manglende omtanke, at vaccinen fravælges, tværtimod. Valget skal bare foregå på et oplyst grundlag. Jeg tror, at den rette fremgangsmåde er at lægge al ny forskning frem, både positiv og negativ. Kun det vil skabe tillid på lang sigt."