Vil du lade dig vaccinere mod corona for andres skyld?

Næsten hver tiende dansker ser modvilligt på at lade sig vaccinere mod corona. Men man bør sætte sin egen skepsis til side og forpligte sig på at vægte fælleskabet højere end individet, siger en række eksperter

Coronavaccinen er på vej, og indtil den er der, strammes kravene til den enkeltes færden i det offentlige rum for at bremse smitten. Men hvordan ser det ud, når vaccinen er tilgængelig? Her er det buspassagerer med mundbind nær Aarhus Hovedbanegård i mandags. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

En coronavaccine er ved at være på trapperne.

Flere potentielle vacciner er i fase 3-test, hvor de afprøves på store grupper mennesker, og EU-Kommissionen har allerede nu på vegne af de 27 medlemslande forhandlet en forhåndsaftale på plads om indkøb af vacciner.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen betyder den indgåede aftale, at EU har sikret sig ret til at købe 300 millioner doser vaccine med en option på yderligere 100 millioner. Da hver person sandsynligvis skal have mere end én dosis, vil det i alt give mulighed for at vaccinere omkring 40 procent af unionens borgere.

Spørgsmålet er dog, hvor stor en del af befolkningen der overhovedet er interesseret i at lade sig vaccinere, hvis de får tilbuddet.

Da Kristeligt Dagblad i sidste uge tog hul på vaccinedebatten herhjemme og spurgte, hvordan landets sundhedsmyndigheder bør prioritere forskellige samfundsgrupper, udtrykte flere læsere på Facebook skepsis over for at få én af vaccinerne. Især det faktum, at vaccinen bliver udviklet i et langt højere tempo end normalt, vækker bekymring.

Eksempelvis skriver en læser, at hun ikke ”skal vaccineres med et hastefremstillet produkt”, som ikke har flere års bagvedliggende ”gennemtestet dokumentation”. Flere andre udtrykker samme skepsis og bedyrer, at de gerne stiller sig bagerst i vaccinekøen.

Generelt er der dog opbakning fra danskerne til at tage imod vaccinen. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske, svarer 61 procent, at de med sikkerhed har tænkt sig at lade sig vaccinere. 27 procent svarer, at de ”sandsynligvis” vil modtage den, mens 9 procent svarer, at de enten ”sandsynligvis” eller med ”sikkerhed” ikke vil lade sig coronavaccinere.

I USA er velviljen noget mindre. Her er under halvdelen, 44 procent, interesseret i at lade sig vaccinere, viser en ny måling ifølge NBC News.

Bør man skubbe sin personlige skepsis til side og alligevel lade sig vaccinere for at beskytte resten af befolkningen mod smitte og eventuel alvorlig sygdom?

Ja, mener en række eksperter, der peger på det etiske aspekt i vaccinationsdebatten.

Ifølge Ezio Di Nucci, der er professor mso ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor han forsker i bio- og sundhedsetik, er man ”som udgangspunkt etisk forpligtet til at tage imod vaccinen”. Også selvom man egentlig ikke ønsker den.

”Der bør hensynet til at beskytte resten af befolkningen trumfe ens egen skepsis. Når jeg siger ’som udgangspunkt’, er det, fordi der naturligvis kan være velmotiverede undtagelser,” siger Ezio Di Nucci og henviser til eventuelle bivirkningers effekt på dele af befolkningen.

”Men hvis man bevæger sig rundt i samfundet, interagerer med andre mennesker og ikke lider af underliggende sygdomme, der kan forværres af eventuelle bivirkninger, vil jeg argumentere for, at man bør lade sig vaccinere.”

Meget afhænger dog af kvaliteten af den vaccine, der ender med at komme på markedet, understreger han. Når folk er skeptiske over for nye vacciner i dag, kan det blandt andet skyldes eksempler på, at man tidligere har været for hurtigt ude med en vaccine – det så man blandt andet i 2009, hvor man vaccinerede mod svineinfluenza, og det senere kom frem, at medicinen havde uheldige bivirkninger på eksempelvis børn.

”Man kan ikke bede folk om at gøre noget på samfundets vegne, uden at det står i et rimeligt forhold til dem selv, og at de præcis ved, hvad de bliver vaccineret med og hvorfor,” siger Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme og overlæge på Rigshospitalet.

”Men man kan godt nu begynde at tale om det etiske ansvar for fællesskabet, når der er en effektiv og rigtig vaccine,” siger han.

Det ligger i tiden, mener Jens Lundgren, at mange stiller spørgsmålet: ”Hvad får jeg selv ud af det?”. Den tilgang til verden, påpeger han, bliver forstærket af debatter på sociale medier, hvor folk ikke nødvendigvis bliver udfordret på deres argumenter.

”Man bliver nødt til at tage dialogen og forklare skeptikerne, at det måske ikke gavner dem selv i den konkrete situation, men at en vaccine må tages for fællesskabets skyld. At det er en fælles indsats, der skal til, for at vi kan vende tilbage til en normal hverdag, hvor vi kan gå til koncerter og tage toget uden begrænsninger,” siger Jens Lundgren.

Formand for Det Etiske Råd Anne-Marie Axø Gerdes, der også er professor og afdelingsleder på Rigshospitalet, mener ligeledes, at der er en udfordring med at få alle med på at blive vaccineret.

”Det er nyt for mange at sætte samfundet før individet på denne måde. Da jeg gik i skole, blev jeg vaccineret mod tuberkulose. Dengang blev der ikke sat spørgsmålstegn ved formålet. Det er en anden tid i dag, og folk kræver mere selvbestemmelse, hvilket på mange måder er godt. Det er dog bekymrende, hvis man mister opbakning til et så vigtigt tiltag, der kræver en stor del af befolkningens støtte,” siger Anne-Marie Axø Gerdes og fortsætter:

”Der er en vaccineskepsis, som ikke bunder i videnskabelige fakta, og det er meget uheldigt for hele samfundet. I en ideel verden vil vi have tid til at gennemføre traditionelle kliniske forskningsprojekter for at afdække fordele og eventuelle bivirkninger ved en ny vaccine, men vi er presset på tid denne gang. For at klare den krise, vi er i, kræver det stor opbakning til at stå sammen. Det er noget andet end at spritte hænder og tage maske på, når man skal lægge krop til en vaccine. Men man kan mene, at det er en borger-forpligtelse. Vi lever i et samfund, hvor det er gratis at gå til læge og på hospitalet, og derfor har vi hver især også en moralsk forpligtelse til at sikre en høj sundhedstilstand og beskytte sårbare grupper,” siger hun.

Jens Lundgren mener, at danskerne bør mindes om, hvordan vi tidligere har nedkæmpet sygdomme gennem en fælles indsats med vaccinationer. Han ser for sig en landsdækkende og folkelig oplysningskampagne, der støttes af eksperter og politikere:

”Det skal ikke kun foregå på myndighedsplan. Alle synspunkter skal frem. Det er her, at folkemøder virkelig kommer til at give mening. Det er her, at vi kan bevise, at demokratiet virker. Og vi kan godt begynde at varme op til denne store samfundsmæssige diskussion og indsats.”