Vaccinerne og håbet er her. Men hverdagen har stadig lange udsigter

De første danskere blev søndag vaccineret mod covid-19. Vaccinationerne giver håb, men samtidig bliver de kommende vintermåneder krævende. Der vil fortsat være brug for hårde restriktioner, siger direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm

Fra Søren Brostrøm lyder det, at selvom der med corona-vaccinerne følger en god portion håb, må vi stadig vente på hverdagen. Her er det Jytte Margrethe Frederiksen, der som en af de første danskere bliver vaccineret.
Fra Søren Brostrøm lyder det, at selvom der med corona-vaccinerne følger en god portion håb, må vi stadig vente på hverdagen. Her er det Jytte Margrethe Frederiksen, der som en af de første danskere bliver vaccineret. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det var bare et lille stik for et menneske, men et kæmpe spring for hele den danske befolkning, da 79-årige Leif Heisselberg kort før klokken ni i går morges som den første dansker blev vaccineret mod covid-19 for rullende kameraer på Ældrecenter Øst i Odense. For udsigten til et vaccinestik har været dét lys i mørket, der er blevet set frem mod, siden coronavirussen ændrede alles liv og hverdag for snart 10 måneder siden.

Og nu er den her så, vaccinen, der skal gøre covid-19-truslen til fortid, og i går, hvor den 79-årige plejehjemsbeboer fra Odense, ligesom beboere på plejehjemmene Blomstergården i Slagelse, Kærbo i Ishøj, Ankersgade i Aarhus og Birkebo i Aalborg, lagde overarm til et historisk stik, blev der dermed taget hul på et helt nyt kapitel i kampen mod coronavirussen – og i danmarkshistorien.

Det var læge Henrik Aastrup Jensen, der var manden bag det første og de næste 119 stik til beboerne og personalet på Ældrecenter Øst i Odense. Han vil ikke glemme arbejdsdagen og ”al hurlumhejet omkring den” lige med det samme.

”Først så jeg det som en helt almindelig vaccinationsopgave – jeg skulle ud og vaccinere, og det var det. Men så gik det op for mig, at det jo er meget større end det, og at vi med vaccinationerne har taget hul på at blive helt færdige med covid-19,” siger Henrik Aastrup Jensen.

Også Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen, kalder dagen historisk.

”Det er helt fantastisk. Det er historisk, at vi nu kan vaccinere de allermest sårbare i vores samfund, og det er mere, end jeg kunne håbe på, da coronavirussen ramte os i februar,” siger Søren Brostrøm.

Danmark har i første omgang modtaget en leverance på 9750 vaccine-doser fra medicinalvirksomheden Pfizer/Biontech, som er blevet fordelt mellem de fem regioner. Efter plejehjemsbeboerne, de plejehjemsansatte og personalet på udvalgte afdelinger på sygehuse, som i går begyndte at blive vaccineret, er de næste i rækken kronisk syge, al sundheds- og plejepersonale og personer over 65 år – i alt står 1,6 millioner danskere i kø til de første vacciner. Til sidst, når alle de indkøbte vacciner, fra blandt andet virksomhederne Pfizer/Biontech, Moderna og Astra Zeneca, er i hus, får alle danskere tilbudt en covid-19-vaccine.

Nu er det, alle har ventet på siden marts, altså for alvor begyndt at ske, både herhjemme og i udlandet, hvor de andre EU-medlemslande også officielt indledte vaccineprogrammet i går, og nu er det store spørgsmål så, hvornår den almindelige hverdag, hvor man går på arbejde og i skole, handler ind uden at have mundbind på, går til store runde fødselsdage i weekenderne, sætter sig ind i en teatersal med en fremmed ved sin side og rejser til udlandet i ferierne, vender tilbage.

Fra Søren Brostrøm lyder det, at selvom der med vaccinerne følger en god portion håb, må vi stadig vente på hverdagen.

”Vi går ind i nogle hårde vintermåneder, hvor vi stadig vil have hårde restriktioner. Det er for tidligt at glædes så meget, at vi smider mundbindene og begynder at give kram igen,” siger Søren Brostrøm og fortsætter:

”Vi får gradvis mere beskyttelse. Men vi kan ikke fra den ene dag til den anden smide restriktionerne, og vi skal stadig holde fast i, at vi ikke er gennem vinteren endnu – med almindelig influenza er det ofte i februar, det hele topper. Vaccinen giver os et håb, men vi skal holde fast i en blanding af tålmodighed og håb. Der er mange, der tænker på, om de kan tage på sommerferie eller på musikfestivaler til sommer, og det kan vi ikke svare på endnu.”

”Vi skal have mere dokumentation på vaccinen, og indtil da handler det om at holde fast og være tålmodig. Det, der er med os mennesker, er, at vi hele tiden er et sted mellem håb og angst, og der har været mange følelsesmæssige rutsjeture under den her epidemi, men nu skal vi holde fast og se frem,” siger Søren Brostrøm.

Foruden vaccinerne ser han også foråret som et håbstegn, for sæsonskifte har tidligere vist sig at have stor indflydelse på coronasmitten og er ifølge Søren Brostrøm også en stor del af årsagen til, at samfundet kunne blive lukket op igen tilbage i maj, og at smitten var i ro over sommeren.

”Vi har også bevidst fra Sundhedsstyrelsens side valgt at lave vaccineinformationen grøn, for grøn er håbets og forårets farve,” siger han.

Også Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, mener, at ”vi endnu er langt fra en almindelig hverdag”.

”I virkeligheden er det nok ikke vaccinen, vi skal vente på, men foråret. Vi forventer jo igen, når det bliver bedre vejr, og vi er mere ude, at så vil epidemien tabe kraft, og vi vil kunne lette på restriktionerne. Men de første par måneder i det nye år bliver hårde at komme igennem,” siger Allan Randrup Thomsen, der dog også kalder den første vaccinedag i går ”en absolut stor og god dag”.

”Mange af de mennesker, der med god grund har været bange for den her epidemi, får nu en mulighed for at blive beskyttet mod den på en måde, vi ikke har haft adgang til før. Det er rigtig godt, at man starter med de mest udsatte, dem på plejehjemmene og de ældre, men for os andre, som endnu ikke er blevet vaccineret, betyder det her ikke så meget endnu. Vi skal ikke forvente, at smittetallene begynder at falde, fordi der blevet taget hul på vaccinerne, for det er ikke de ældre, der bærer epidemien. Det er altså stadig restriktionerne, der skal hjælpe os,” siger han.

Hvordan ser det så ud om et år – har vi fået hverdagen tilbage der?

”Det er det, der er den svære forudsigelse. Der er en række ukendte ting på den lange bane. For det første ved vi ikke, hvor længe effekten af en vaccination holder. Det har der ikke været mulighed for at teste. Den virker formodentlig længere end den naturlige beskyttelse, efter at man har haft virussen, som for de fleste er mindst seks-ni måneder. Den udfordring kan nok også løses hen ad vejen. Man kan måske booste vaccinen og vaccinere med en anden vaccine, så man få forbedret beskyttelsen. Den anden ting er, at vi heller ikke endnu præcist ved, om der skulle dukke bivirkninger op på lang sigt. Det er dog ikke noget, jeg er utryg ved, for hvis man lægger Pfizer/Biontech og Modernas vacciner sammen, så er det over 70.000 mennesker, der har været igennem den, og det virker meget sikkert,” siger Allan Randrup Thomsen, inden han kommer til den tredje pointe, ”som nok er hans hovedpointe”:

”Den tredje ting, vi heller ikke ved noget om, er, hvor effektiv vaccinen er til at forhindre smitte mellem mennesker, altså om den vaccinerede er dårligere til at transportere smitten videre, blot fordi den vaccinerede ikke selv bliver alvorligt syg, eller om de i et vist omfang kan smitte andre,” siger han.

Også Søren Brostrøm har svært ved at sige, hvornår vaccinerne giver danskerne hverdagen tilbage.

”Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have den her sygdom helt væk, og vaccinen giver os et helt nyt våben i epidemikontrollen. Men vi kender ikke varigheden af beskyttelsen endnu – vil det være, som vi kender fra influenzavaccinen, at man skal vaccineres igen hver vinter, eller bliver det som med mæslinger, hvor man er beskyttet for altid, eller et sted i midten? Det ved vi ikke endnu, men vi bliver gradvist klogere. Som sagt i løbet af foråret vil jeg vente, til jeg kan sige betydeligt mere – til vi ved, hvad vi får af vacciner og hvornår. Men der skal nok komme vacciner til os alle, og vi følger løbende med i effekten. Vi kommer nu til at få færre smittede blandt sundhedspersonalet, og det trænger vi til. At støtte de sårbare og kritiske funktioner i samfundet er også at få en del af vores hverdag tilbage,” siger Søren Brostrøm.