Skal man tro flere meningsmålinger, bliver det kommende folketingsvalg et miljøvalg.
Klima og miljø er rykket stadig højere op på vælgernes dagsorden og er angiveligt nu det vigtigste tema. Det fremgik blandt andet senest af en undersøgelse før jul fra analyseinstituttet Norstat, foretaget for netmediet Altinget og Morgenavisen Jyllands-Posten.
Læs også: Det mener partierne om klimaafgifter
Undersøgelsen understøttes af andre målinger, der også viser, at for eksempel udlændinge og økonomi er rykket længere ned ad listen.
Spørgsmålet er, hvad de politiske partier kan bruge tallene til, og hvad de reelt siger om vælgernes partivalg. Professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet har i publikationen ”Oprør fra udkanten” sammen med sin kollega professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet analyseret folketingsvalget 2015 og vælgernes vandringer.
Han forklarer, at partierne gør sig store anstrengelser for at fremme de emner, som de selv mener at stå sig bedst ved. Man taler om at ”prime” debatten. Eksempelvis skulle Dansk Folkeparti klare sig bedre, hvis udlændinge kommer til at ligge højt på dagsordenen, mens de venstreorienterede partier vil have størst fordel af miljøpolitikken.
Helt så enkelt er det imidlertid ikke. I april sidste år forsøgte Venstre at erobre noget af den grønne dagsorden ved at markere sig som et grønt parti – selv det blå V blev i en periode farvet grønt. Normalt er det dog ikke nogen god idé for partier at markedsføre sig på områder, hvor de i forvejen står svagt.
I det konkrete eksempel tyder meget dog på, at Venstre faktisk har fået noget ud af sin kampagne. Midtervælgere og vælgere til venstre for midten mener ganske vist fortsat, at en rød regering vil være bedst for miljøet, men for de borgerlige vælgere har billedet ændret sig, fortæller Kasper Møller Hansen.
”Både energiaftalen og regeringens klimaudspil har skubbet noget til de blå vælgere, så mange af dem nu mener, at de blå partier har det bedste bud på miljøet,” siger han.
Han peger på, at vælgernes prioriteringer afhænger af, hvordan de bliver spurgt. I nogle målinger præsenteres de for en liste af emner, i andre bliver de bedt om selv at nævne det vigtigste uden at få ledetråde. Den sidste metode giver efter hans mening de mest præcise svar.
”Spørger man åbent, har de store velfærdstemaer entydigt været de vigtigste for vælgerne de sidste mange valg. Det vil sige skoler, sundhed, hospitaler og daginstitutioner. Hvis man laver lister, bliver indvandring flyttet højere op. Så husker man at vifte med det flag,” siger han.
Men ét er at måle, hvad vælgerne er optagede af. Noget andet er, hvad partierne kan bruge det til i deres valgkampe. Det er måske ikke så meget endda.
Den ene udfordring er, at hvis et valgkampstema skal være godt, skal partierne helst have klart forskellige holdninger til det. Det kniber det typisk med på et område som sundhed.
Den anden udfordring er, at regeringsfarven ofte afgøres af de omkring 25 procent tvivlere. Det er tit yngre vælgere, og vælgere, der tidligere har skiftet parti. Deres holdninger kan være svære at få frem, når man måler, hvad der er vigtigst for vælgerne generelt.
Partisekretær Claus Richter fra Venstre fortæller, at hans parti da heller ikke kan bruge de generelle målinger af, hvad vælgerne er optaget af, til noget. Det er nemlig ikke indlysende, hvad man skal udlede politisk af, at mange vælgere er optaget af et emne.
Eksempelvis kan man ikke slutte, at vælgerne ønsker en reform af sundhedsvæsenet, som regeringen er på vej med, blot fordi mange vælgere er optaget af sundhedspolitik.
Derimod kan man få noget ud af at se på, hvordan holdningerne ændrer sig i tidens løb. Så det laver partiet sine egne mere detaljerede undersøgelser af, og de har blandt andet vist, at vælgernes interesse for miljø og klima er vokset de seneste tre år.
Claus Richter understreger, at man ikke tilrettelægger selve politikken efter, hvad vælgere giver udtryk for, eksempelvis i fokusgrupper. Politikken bliver bestemt efter, hvad man mener, men måden den formidles på, kan ændres.
”De landsdækkende undersøgelser afdækker ikke geografiske forskelle, aldersforskelle eller forskellige politiske målgrupper. Når man skal finde ud af, hvad vælgerne er optagede af, har vi brug for mange input. Der er de undersøgelser, som bliver omtalt i aviserne, der er de målinger, vi selv laver, der er kvalitative undersøgelser, og så er der møder ude i vores partiforeninger. Det sidste skal man bestemt ikke undervurdere. Der hører man, hvad de er optaget af i Venstres bagland,” siger Claus Richter.