Inflationen er på det seneste banket i vejret i et rekordhøjt tempo, og oktober måned var desværre ingen undtagelse. Danmarks Statistik kunne torsdag afsløre, at forbrugerpriserne i oktober var mere end 10 procent højere end samme måned sidste år – og det kan efterhånden mærkes på pengepungen.
Kristeligt Dagblad har bedt Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Banks chefanalytiker i privatøkonomi, om fem gode råd til, hvordan man klarer skærene, når krisen gør ondt.
1. Få styr på økonomien
Det første råd kan måske virke en smule indlysende. Men i trange tider er det absolut vigtigste, man kan gøre for sig selv, at få styr på, hvordan man bruger sine penge. For når alting bliver dyrere, bliver de vanlige forbrugsmønstre sat på prøve.
“Vi kan ikke bare gøre, som vi plejer. For hvis vi gør, som vi plejer, risikerer vi, at der ikke er nogen penge tilbage på kontoen mod slutningen af måneden. Derfor gælder det først og fremmest om at få skabt sig et overblik over, hvordan man bruger sine penge,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Jo bedre overblik man har over økonomien, jo lettere bliver det at stille udgifterne op over for hinanden og prioritere. For i sidste ende handler det om, hvordan man har lyst til at bruge sine penge, og det er altid meget individuelt.
“Det giver jo ikke mening at skære fitnessabonnementet fra for at spare penge, hvis det er noget, som betyder enormt meget for ens trivsel. Mens det måske betyder mere for andre, at de kan tage på restaurant en gang om måneden,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
2. Hold øje med forbruget
Man hører det ofte, men her kommer det igen, for det giver altså bare rigtig god mening: Spar på energien.
For alt kan have en virkning. Selv hverdagsting som at skrue en smule ned for varmen eller at tage kortere bade. Men man kan også overveje at investere, og det behøver ikke at være dyrt, forsikrer Louise Aggerstrøm Hansen.
“Vi har for eksempel sat tætningslister i vores gamle vinduer derhjemme. Det koster kun 40 kroner, men man sparer altså på det. Man kan også se på, om man kan lave nogle lidt større investeringer."
"Da elpriserne toppede, regnede jeg ud, at det kunne koste op til 42 kroner at bruge en gammel tørretumbler en enkelt gang. Derfor kan det på længere sigt give mening at investere i nyt og mere klimavenligt udstyr.”
Igen handler det ifølge Louise Aggerstrøm Hansen om at være mere aktiv og detaljeorienteret i måden, man går til sin økonomi på. Også når det gælder elregningen.
“Hvis man ved, hvor meget det koster at se fjernsyn eller at spille computer sammenlignet med at skrue op for varmen, så bliver det meget lettere at prioritere, hvad der er vigtigst. Måske kan man få råd til julegaver, hvis man slukker for gulvvarmen.”
3. Kan du undvære Heinz?
Man behøver ikke altid at finde det store regneark frem for at spare penge. I en tid med inflation kan det helt lavpraktisk også betale sig at tænke sig lidt ekstra om, når man går på rov i supermarkedet.
“Der er rigtig mange penge at spare, hvis man kan klare sig med supermarkedets egen ketchup i stedet for Heinz. Og man kan jo spørge sig selv, hvor meget det egentlig betyder, at det er et bestemt mærke. For nogen vil det i hvert fald give mening at vælge den billige løsning.”
Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen bør man især holde øje med de varer, som har været hårdt ramt af prisstigninger. Eksempelvis kød.
“Man kan jo spørge sig selv, om det er vigtigt at spise kød hver dag, eller om det er noget, som man kan nøjes med et par gange om ugen. Der kan virkelig være penge at spare ved at omlægge sine kostvaner. Bønner og linser er en meget, meget billigere måde at få kalorier på end oksekød.”
4. Glem ikke de store gevinster
Selvom det kan betale sig at opsøge de gode tilbud, skal man passe på med at stirre sig blind på mælkepriserne.
“Jeg tænker tit på ordsproget 'at spare på skillingen og lade daleren rulle'. Folk går enormt meget op i, hvor man kan spare en krone eller to på en billig yoghurt, mens man ser lidt større på de store udgifter, hvor der er tusindvis af kroner at spare,” siger Louise Aggerstrøm Hansen og fortsætter:
“Det er selvfølgelig altid godt at spare. Men det skal ikke betyde, at man glemmer at spare, dér hvor det virkelig kan mærkes. Hvis du for eksempel skal have en ny dyr sofa, og du kan prutte prisen 500 kroner ned, så er der altså råd til mange liter mælk.”
“Jeg er sådan en, der ringer til mit teleselskab en gang i kvartalet og spørger efter et godt tilbud. Man kan virkelig forhandle om mange ting ved nogle af de lidt større udgiftsposter, så her er der virkelig nogle ekstra penge at spare.”
5. Stress ikke over julen
Julen er typisk en dyr højtid, og det kan være særligt problematisk, når privatøkonomien halter. Man kan hurtigt ende med at bruge penge, som man i virkeligheden ikke har, og derfor foreslår Louise Aggerstrøm Hansen, at vi forbereder os på en anderledes jul.
“Her op til julen forestiller jeg mig, at rigtig mange sidder og føler sig presset til at bruge en hel masse penge. Det kan give en hel masse unødvendig stress, og derfor synes jeg, at man på forhånd bør sætte sig med sine nærmeste og lave en slags forventningsafstemning. For julen bliver måske ikke som den plejer, og det er der ingen skam i. Så det kan man lige så godt være ærlig omkring,” siger Louise Aggerstrøm Hansen og fortsætter:
“Så hellere aftale, at gaverne bliver halvt så store som sidste år. Eller at der måske slet ikke er nogen gaver, og at vi i stedet drikker gløgg og bager julekager sammen. Bare sørg for at få en ordentlig dialog om, at inflationen har gjort ondt,” siger hun.