Værdikrigeren, der deler vandene

Inger Støjberg bliver – især i København – anset for polemisk og benhård, men hun er drevet af ubetinget loyalitet. Og det er en sjælden egenskab på Christiansborg, siger de, der kender hende bedst

Værdikrigeren, der deler vandene

I nger Støjberg er vokset op i vestenvind. For det blæser en del omkring Hjerk ved Limfjorden. Men tror man, at den profilerede Venstrepolitiker selv søger modvind, er det ikke sandt. Dét er koncentratet af de vidnesbyrd om hendes karakter, som Kristeligt Dagblad har samlet blandt dem, der kender hende bedst, for eksempel hendes mor, Gudrun Støjberg:

”Hun tør stå fast på det, hun mener. Det er hendes styrke, at hun ikke render fra noget. Det har hun aldrig gjort,” siger hun.

Det er ”Bermuda-trekanten” – det vil sige den meningsdannende og politisk korrekte elite, der angiveligt befinder sig i spændingsfeltet Politiken, DR og Christiansborg – der har skabt et fortegnet billede af Inger Støjberg som en person, der mæsker sig i kamp og provokation, mener også hendes ven og partifælle, forhenværende forsvarsminister Søren Gade.

”Hun er jo typen, der mener det alvorligt, når hun siger, at hun er imod barnebrude. Det er faktisk en overbevisning. På den måde har hun en karakter, der for nogen er sindssygt irriterende og for andre ikke, fordi hun stædigt holder fast i sine idealer,” siger han.

Inger Støjberg gav heller ikke slip, da partiformanden Jakob Ellemann-Jensen i december sidste år smed hende under bussen, hvad angår hendes ulovlige instruks om barnebrude: Han meldte ud, at han støttede en rigsretssag mod sin egen næstformand. Men med et: ”Jeg er helt uenig”, tog Støjberg til genmæle på Facebook – så her fandt formanden ingen loyal partisoldat, der ofrede sig for Venstre.

Minister-gravpladsen Integrationsministeriet, der har taget livet af mangen en prominent minister, var Inger Støjbergs ”drømmeministerium”, har hun sagt til det politiske onlinemedie Altinget. Som minister fejrede hun udlændingestramning nummer 50 med lagkage, hvilket skabte forargede dønninger helt ind i New York Times’ spalter.

Det er let at få det indtryk, at Inger Støjberg er gjort af det stof, der finder næring i konflikt. Eller som der før har stået på forsiden af Politiken: ”Hvis man puffer til Støjberg, skubber hun hårdt tilbage.” Og Inger Støjberg har en fast kerne, men konflikterne er snarere en konsekvens af den kerne end et mål i sig selv, mener de nærmeste.

Forældrene var gårdejere, og hun blev student fra gymnasiet på limfjordsøen Morsø i 1993.

Rektor hed Lars Scheibel, og han kan stadig huske, hvordan Inger Støjberg engang troppede op på hans kontor for at spørge, om hun måtte begynde en anden indsamling til Operation Dagsværk end den, der var planlagt.

”Når hun syntes, der var en uretfærdighed, smøgede hun ærmerne op,” siger han.

I det politiske Danmark går den påstand, at Støjberg mest bliver anset for usmagelig og kontroversiel i København. Og det er ikke sikkert, at dét betyder så meget for hende.

H un er en af de folketingspolitikere, som har valgt at blive boende tæt på sine rødder, nemlig i Hadsund ved Mariager Fjord. Det er et udtryk for en oprigtig bestræbelse på at forblive i kontakt med det Danmark, hun repræsenterer, og hvor hun er meget populær, siger Søren Gade.

”Nogle gange oplever man politikere, hvor man ikke kan forstå, at de klarer sig så godt, som de gør, men det er fordi, de faktisk er tro mod det, de kommer fra. De har ikke travlt med at være en del af parnasset, men gør en stor indsats for at holde fast i sig selv, og det kan være en næsten daglig kamp i politik,” mener han.

Det er svært at følges med hende på gaden i Nordjylland uden at blive passet op af folk, der vil have en selfie eller tilkendegive deres sympati, uddyber han. Ved det seneste valg fik hun over 28.000 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds.

Hendes loyalitet er næsten uden grænser, også når det gælder private relationer, fremhæver flere.

Hun er familiemenneske, men uden at have skabt sin egen, konventionelle familie. Hendes hus blev engang kaldt SFO’en, fordi ungerne på vejen hang ud dér. Pernille Roth er hendes næstnabo og formand for Venstre i Nordjylland. Hun er også én af dem, som Inger Støjberg er knyttet til i en grad, hvor grænsen næsten viskes ud mellem at være venner og familie.

”Inger har jo flere gange oplyst, at hun er ked af, at hun aldrig har fået børn, men der kan man sige, at når hun er hjemme i Hadsund, er hun samlingspunkt for mange børn på vejen. Vi føler os som Ingers familie,” siger Pernille Roth.

”Æ gte” er et tillægsord, hun hæfter på veninden:

”Både privat og politisk er hun et af de mennesker, man kan mærke”. Hun er også ”en obsternasig diskussionspartner”, siger Pernille Roth, når hun presses for at fremhæve et mindre positivt karaktertræk. ”Indædt stædig”, mener Søren Gade. Måske er det alt sammen nuancer af det samme. Hele seks gange nævner Inger Støjberg selv tydelighed som sit ideal i politik i et interview med Altinget.

Man skulle ”kunne mærke, hvor jeg ville hen og hvorfor”, siger hun i én variant af det samme udsagn, her om sin tid som integrationsminister.

Og så er hun sjov og positiv, fremhæver den tidligere folketingskollega Naser Khader. Han har flere gange været på Skanderborg Festival med sin veninde og Søren Gade.

”Hun gør stadig grin med, at jeg måtte have min livvagt til at hjælpe mig med at slå mit telt op. Hun er sjov at være sammen med og forstår at feste, Søren og jeg gav altid op før hende,” siger han.

Nu truer den ultimative konsekvens af Inger Støjbergs kompromisløse sind: En dom ved Rigsretten. Men måske vil den anden halvdel af hendes personlighed redde hende gennem også denne omgang, hvis ikke politisk og juridisk, så personligt.

”Hvad skal der stå på din gravsten,” spurgte Kristeligt Dagblad hende engang.

”Mit motto: ’Alting løser sig til sidst.’ Jeg synes, det holder stik i både det store og det små,” svarede hun.

Artiklen blev oprindeligt bragt i december 2020.