Prøv avisen

Værdipolitikken udfordrer både DF og R

Morten Østergaard, Sofie Carsten Nielsen og Martin Lidegaard under De Radikales pressemøde i forbindelse med sommergruppemødet i Nyborg i august. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De værdipolitiske modpoler, De Radikale og Dansk Folkeparti, holder deres lands- og årsmøder denne weekend. De udfordres begge på netop værdipolitikken

I efterhånden et par årtier har Radikale Venstre og Dansk Folkeparti betragtet sig som hinandens absolutte modpoler i dansk politik, især på det udlændinge-, rets- og identitetspolitiske område.

Skæbnen eller rettere partiledelserne har villet, at de to partier holder deres årlige partimøder på den selv samme weekend i dag og i morgen. Dansk Folkeparti i Herning og De Radikale i Nyborg.

Værdipolitikken har givet og giver de to partier kant, ikke bare til hinanden, men også til Folketingets øvrige partier i større eller mindre grad. Men det er også værdipolitikken, der udfordrer dem op til det kommende valg.

For Radikale Venstre handler det om, at det er blevet stadig sværere at se, hvilket politisk flertal der skulle kunne hjælpe partiet med at skaffe en blødere udlændinge- og retspolitik igennem Folketinget. Socialdemokratiets tilnærmelse til Dansk Folkeparti og Mette Frederiksens (S) besked om, at hun satser på efter næste valg at danne en mindretalsregering alene, har isoleret De Radikale.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger viser en ny intern vælgerundersøgelse til gengæld, at ”markedet” for potentielle radikale vælgere vokser. Der bliver flere af de såkaldte ”nok er nok-vælgere”, som er trætte af Dansk Folkepartis dominans, og som savner en mere EU-positiv linje.

Det er nogle af de samme strømninger, der findes i for eksempel Venstre, hvor EU- og indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen er på vej med en bog, der blandt andet går i rette med den stramme kurs, som partifællen, integrationsminister Inger Støjberg, fører.

De Radikale har op til sit landsmøde offentliggjort en ny politisk plan med titlen ”Fremad” med angiveligt 132 løsninger på virkelige problemer. Titlen er øjensynlig ikke helt uden inspiration fra den franske politiske bevægelse ”En Marche”, hvis leder Emmanuel Macron er Frankrigs præsident.

Programmet fremhæver traditionelle radikale mærkesager om miljø, uddannelse, sundhed og integration.

De Radikales problem er, at partiet er ude af stand til at pege på en statsminister, som vil imødekomme ”nok-er-nok-segmentet.” For borgerlige vælgere vil det være svært at stemme på De Radikale, hvis de ved, at de dermed får en socialdemokratisk statsminister, som vil føre en udlændingepolitik, som alligevel ligger tæt på Dansk Folkepartis, lyder det fra en politisk iagttager med stor indsigt i det radikale parti.

Dansk Folkeparti har i et par år flirtet med Socialdemokratiet, og det accepterer DF’s bagland. En ny undersøgelse fra Ritzau viser, at en stor gruppe af partiformænd og lokalpolitikere fra Dansk Folkeparti vil acceptere, at Kristian Thulesen Dahl støtter en socialdemokratisk ledet regering efter valget, hvis det ikke er muligt at danne en ny borgerlig regering under Lars Løkke Rasmussens (V) ledelse. Kun 110 af 328 lokale tillidsfolk har svaret i undersøgelsen, så der er en vis statistisk usikkerhed.

Partiets store udfordring er, at en del vælgere ikke finder dets værdipolitik hård nok, og det har givet vind i sejlene for partiet Nye Borgerlige, der markedsfører sig som kompromisløse i udlændingepolitikken, og som ifølge de seneste meningsmålinger ligger klart over spærregrænsen.

På mødet i Herning vil Kristian Thulesen Dahl først og fremmest tale om de klassiske temaer for Dansk Folkeparti som yderområdernes behov for vækst og bedre økonomi og behovet for en fortsat stram udlændingepolitik. Historiker Uffe Øster- gaard vil dukke op for at interviewe europaparlamentsmedlem Anders Vistisen om bedre bevogtning af EU’s ydre grænser, og så kommer lederen af Sverigedemokraterne, Jimmie Åkesson, på besøg for at give det danske søsterparti en hilsen.

Op til landsmødet har Dansk Folkeparti gjort Marie Krarup til integrationsordfører i stedet for Martin Henriksen, der til gengæld bliver udlændinge- og værdiordfører. Martin Henriksen forklarer rokaden med, at man vil styrke udlændingeområdet. Marie Krarup har som forsvarsordfører været meget venlig stemt over for Rusland, også venligere end for eksempel udenrigsordfører Søren Espersen, men ifølge Martin Henriksen har det ikke haft nogen betydning for, at Jeppe Jakobsen er gjort til ny forsvarsordfører i stedet for Marie Krarup.