”Anstændige borgerlige”, ”nok-er-nok-segmentet”, ”grønne borgerlige.”
7,8 procent af vælgerne har holdninger, der matcher den slags mærkater, men de har ingen steder at gå hen blandt Folketingets partier.
Det fremgår af et nyt politisk kompas, som netmediet Altinget for nylig har lanceret, hvor partierne placeres vandret på en fordelingspolitisk akse og lodret på en værdipolitisk akse.
Placeringen er baseret på en meningsmåling blandt 1525 vælgere, som er blevet stillet fire fordelingspolitiske og fire værdipolitiske spørgsmål. Det er næsten de samme spørgsmål, valgforskere siden 1971 har brugt i det store valgprojekt om udviklingen i danskernes politiske holdninger.
Bag den aktuelle analyse står valgekspert Kenneth Thue Nielsen fra analysevirksomheden Methods.dk i samarbejde med Norstat og Altinget.dk.
Han fortæller, at der er en vis stabilitet i vælgernes holdninger, men generelt er opfattelsen, at alle partier er rykket til venstre på den fordelingspolitiske skala siden 2001.
På den værdipolitiske skala er de derimod rykket til højre (eller rettere op, når man ser på kompassets lodrette akse). Det har efterladt dets ”sydøstlige” hjørne helt tomt for partier.
Med andre ord betragter vælgerne ikke i dag nogle af de borgerlige folketingspartier som venstreorienterede, når det gælder for eksempel flygtningepolitik, retspolitik eller miljøpolitik.
”Da Ny Alliance blev stiftet, sagde en af stifterne, Gitte Seeberg, at ’nok er nok’, og at man skulle behandle folk ordentligt i udlændingepolitikken. Dengang kunne man placere Ny Alliance som et progressivt, borgerligt parti, men den placering forlod det, da det blev omdannet til Liberal Alliance,” siger Kenneth Thue Nielsen.
Undersøgelsen viser som sagt, at 7,8 procent af vælgerne opfatter sig selv som værdipolitisk røde borgerlige. De stemmer i dag primært på partier til højre for midten. Især Venstre og Liberal Alliance har godt fat i gruppen. Og De Konservative har omkring tre gange flere vælgere fra denne gruppe end fra resten af vælgerbefolkningen, viser tallene.
Spørger man de tre partier selv, som mest oplagt kunne være interesserede i at samle flere af disse vælgere op, er der ikke den store interesse at spore.
”Jeg mener ikke, at Det Konservative Folkeparti er værdipolitisk venstreorienteret. Det er vores retspolitik, udlændingepolitik og så videre alt for stram til,” siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.
”Jeg synes, vi ligger nogenlunde rigtigt placeret i kompasset, men hvis vi skulle ligge et andet sted, skulle det være lidt længere til højre på den fordelingspolitiske akse og lidt højere op ad den værdipolitiske.
Vi hører simpelthen ikke til i det felt nederst til højre.”
Søren Pape Poulsen erkender, at det kunne være fristende at prøve at få fat i de otte procent ideologisk hjemløse vælgere, men man må være tro over for, hvad man mener og ikke lade sig styre af meningsmålinger, understreger han.
Leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, mener, at selve opdelingen af partierne på den værdipolitiske linje er lidt forældet.
”I udlændingepolitikken er vi jo både strammere og slappere. På den ene side vil vi gerne tage imod udlændinge, hvis de kan få et arbejde, men vi vil lukke af, hvis man kommer hertil uden at kunne forsørge sig selv. Vi vil gerne åbne for dem, der kan og vil,” siger Anders Samuelsen.
Han medgiver, at partiet står højere oppe ad den værdipolitiske skala i dag end der, hvor Ny Alliance kom til at stå med Gitte Seebergs ”nok-er-nok” i 2007.
Et tredje parti, der kunne appellere til de grønne borgerlige, er Det Radikale Venstre. Partiet fører en stram, økonomisk reformpolitik og er for eksempel indstillet på at sænke topskatten. Samtidig står partiet for en klar venstreorienteret kurs i asyl-, rets- og miljøpolitikken.
Derfor overrasker det Kenneth Thue Nielsen, at vælgerne alligevel placerer De Radikale i det ”røde felt”, både hvad angår værdier og økonomi.
”I min opfattelse er De Radikale lettere højreorienterede i den økonomiske politik, men det mener vælgerne åbenbart ikke,” siger han.
Det er den radikale partileder Morten Østergaard godt tilfreds med.
”Vælgerne afkoder os åbenbart bedre end andre herinde på Christiansborg. Det er en central del af vores selvforståelse, at vi er et socialt ansvarligt parti. Derfor kan vi også gå ind for at afskaffe integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, samtidig med at vi beder nogle om at yde noget mere og blive længere på arbejdsmarkedet,” siger Morten Østergaard.
Han har bestemt ikke noget ønske om at flytte sit parti ind i den ”tomme firkant” i det politiske kompas.
Selve idéen om at placere vælgerne efter en anden skala end den traditionelle fordelingspolitiske rækker langt tilbage. I 1960’erne og 1970’erne kom miljøet på den offentlige dagsorden, og det var ikke fra begyndelsen givet, at venstreorienterede skulle have patent på den.
Senere skabte udlændinge- og retspolitiske spørgsmål røre, og heller ikke her var det indlysende, at partier ville dele sig efter de gammelkendte skillelinjer.
I begyndelsen af 1990’erne arbejdede især professor Ole Borre fra Aarhus Universitet på at udvikle den værdipolitiske skala. Den bliver også kaldt skalaen for ny politik som en modsætning til den for gammel politik.
Men giver den nye skala et dækkende billede af vælgernes holdninger? Er der brug for flere akser?
”Siden 1990’erne har forskerne diskuteret, hvorvidt eksempelvis EU udgør en tredje dimension, og om man skulle inddrage spørgsmålene om centralisering og decentralisering. Men indtil nu har ingen kunnet løfte de temaer op,” siger Kenneth Thue Nielsen.