Prøv avisen

Valdemarsdag: Da Dannebrog faldt ned fra himlen

Mindesmærket for Valdemarsdag ved Tallinn i Estland, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned under Valdemar II Sejrs korstog. Foto: .

I dag er Valdemarsdag. To forskellige sagn fortæller, hvordan danskerne fik Dannebrog

Ved du, hvorfor det kaldes Valdemarsdag? I dag for 796 år siden faldt Dannebrog ifølge et sagn ned fra himlen. Det skete under et slag ved Lyndanise i Estland under et af Valdemar II Sejrs korstog.

I begyndelsen af juni 1219 havde Valdemar II Sejrs flåde nået Estlands nordlige provins. Invasionen var dels et korstog med det formål at omvende de hedenske estere, dels et forsøg på at styrke det danske østersøherredømme. Med i flåden var, ud over kongen, biskop Anders Sunesen og biskop Theoderik af Estland. I hæren var også flere af kongens vasaller: tyskere under grev Albert og vendere under Vitslav I af Rügen.

Sagnet om Valdemarsdag

Det første sagn om Valdemarsdag handler om korsfarerne,der slog sig ned ved Lyndanise og begyndte at opføre en borg, castrum danorum, på estisk Taanilinn (senere Tallinn), danskerborgen. Under byggeriet kom flere estiske forhandlere på besøg for at trække tiden ud, mens de samlede en hær.

Hen under aften den 15. juni 1219 angreb esterne, netop som danskerne og deres allierede havde spist dagens sidste måltid. Angrebet skete fra fem sider, og der udbrød hurtigt panik blandt korsfarerne, der flygtede til alle sider. Biskop Theoderik blev dræbt af estere, der troede, at han var kongen.

Alt tegnede til et katastrofalt nederlag for korsfarerne. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen, og samtidig hørtes en stemme, der forkyndte, at når denne fane løftedes, ville danskerne vinde. Dette opildnede de hårdt trængte danskere under kong Valdemar til den endelige sejr. Slaget ved Lyndanise blev af den danske historiker Arild Huitfeldt omkring 1600 forbundet med sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen. Herfra er historien overtaget uforandret til i dag.

Valdemarsdagen var en fridag

En anden kilde om Valdemarsdagen siger dog, at danskerne i året 1208 kæmpede i Livland, i nutidens Estland, på et sted, som kaldes Fellin (Viljandi), og da de næsten var slået, påkaldte de ydmygt Guds hjælp, og da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug.

De første afbildninger af Dannebrog med den røde dug og det hvide kors stammer fra Valdemar Atterdags tid (1340-1375), mere end 150 år senere.

Først i 1854 fik almindelige danske borgere ret til at hejse Dannebrog dog ikke som splitflag. Siden 1913 har valdemarsdag været en national mærkedag, og især indtil 1948, hvor dagen var skolefridag, blev den rundt om i landet markeret med valdemarsfester.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi og www.navalhistory.dk