Valg-anekdote: Hænderne op!

I demokratiets unge dage blev folketingspolitikere valgt ved håndsoprækning

De beskyttende gardiner foran stemmeboksene i landets gymnastiksale og borgerhuse er et udtryk for en 110 år gammel tradition, der sikrer, at vælgerne hemmeligt kan sætte deres kryds på stemmesedlen.
De beskyttende gardiner foran stemmeboksene i landets gymnastiksale og borgerhuse er et udtryk for en 110 år gammel tradition, der sikrer, at vælgerne hemmeligt kan sætte deres kryds på stemmesedlen. Foto: .

Først i 1901 indførte Danmark hemmelig afstemning ved folketingsvalgene. Før århundredskiftet blev et valg afgjort ved offentlig afstemning, hvor borgerne i de lokale valgkredse samledes på centrale pladser i landet for at udpege deres fremtidige mand på tinge.

LÆS OGSÅ: Valg-anekdote: Da kvinderne fik indflydelse

Afstemningen foregik ved håndsoprækning blandt de fremmødte vælgere. I tvivlstilfælde benyttede man sig af en såkaldt navnlig valgrunde, hvor vælgerne højt og tydeligt skulle sige navnet på den, de ønskede at stemme på.

De beskyttende gardiner foran stemmeboksene i landets gymnastiksale og borgerhuse er således et udtryk for en 110 år gammel tradition, der sikrer, at vælgerne hemmeligt kan sætte deres kryds på stemmesedlen.